117 / 180
UlfKyneb
Jobs. Kjærbøl (1885-1973)
var som minister i Scavenius-
regeringen udelukketfra at del
tage i befrielsesregeringen. Hans
springbræt til a t blive rehabili
teret og vende tilbage tilpolitik
p å højeste plan, blev den svære
post som ch e f fo r Flygtninge
administrationen. Han havde
m ed sin fo rtid et stort behovfo r
at vise uforsonlighed og urok
kelighed i opgøret m ed besættel
sesmagten. Hans arbejde blev
i 1947 belønnet m ed en mi
nisterpost (Det Kongelige Bib
liotek).
M idt i en mørketid
Hvilke holdninger havde Johs. Kjærbøl selv til behandlingen af de flygtnin
ge, hvis forsorg han var ansvarlig for? I diverse avisindlæg og radiointerviews
formulerede han sig klart og utvetydigt: ”Jeg hører ikke til dem, der har hæf
tet mig alt for meget ved, at flygtningene i de første måneder efter kapitula
tionen kom til at mærke det opsparede had i befolkningen”, forklarede han
f.eks. i en tale - ”for mig at se, er det ganske naturligt, at vort folk, der havde
tyskernes overgreb og brutalitet i tankerne og erindrede sig, hvorledes flygt
ningene, da de kom herop, tit var frække og pågående, måtte reagere lidt
voldsomt”. Disse udtalelser faldt i begyndelsen af 1946, dvs. på samme tid
som den voldsomme debat om behandlingen af flygtningene på Kløvermar
ken verserede.106
Kjærbøls opfattelse af flygtningene kom også til udtryk ved et pressebesøg
på Kløvermarken i marts 1946, hvor han talte om flygtningenes kulturelle
opdragelse. Flygtningene var, forklarede han, bønder, der var ’’utrænede i
selvstændig tænkning” og som ”i det hele [var] primitive”. Flygtningene var
desuden et ’’fremmedelement”, danskerne ikke burde have kontakt med: ”A1-