114 / 180
Midt i en mørketid
111
demokrater stod overfor flygtninge, der hovedsageligt kom fra den østpreus
siske landbefolkning, så kontrasten mellem opdragerne og deres ’’elever” var
til at tage og føle på.92Hovedparten af emigranterne havde levet i eksil i over
10 år, og flygtningene var deres første tætte kontakt med tyske landsmænd
i lang tid. Den tidligere omtalte Walter Frantz giver et indtryk af modsæt
ningsforholdene i lejren, når han beretter, at emigranterne stod fremmede
over for flygtningenes situation, da de ikke havde opholdt sig i Tyskland siden
begyndelsen af 1930’erne. Udviklingen mellem 1933 og 1946 kendte de ikke
til fra egen hånd, det samme gjaldt frygt, bombeterror, nød og flugt.93
Parallelt med det praktiske arbejde i lejrene, arbejdede emigranterne med
avisen
Deutsche Nachrichten.
Bladet startede illegalt i 1943, skrevet af tyske
kommunistiske emigranter i Danmark til de tyske soldater her i landet. Men
i løbet af sommeren 1945 indløb jævnligt forespørgsler fra de lokale lejrledere
til Luftværnschefen, hvorvidt
Deutsche Nachrichten
måtte omdeles og læses i
lejren.94 Bladet henvendte sig nu til de tyske flygtninge. Social- og Arbejds
ministeriet godkendte i september 1945, at det blev omdelt til flygtningene i
lejrene. Det udkom da i 20.000 eksemplarer ugentligt. Fra den 1. december
1945 gik Flygtningeadministrationen ind og overtog bladet, men det fort
satte med en redaktion bestående af tyske emigranter. Administrationen ind
satte den danske redaktør Jef Jefsen og styrede på denne måde, hvilke infor
mationer flygtningene skulle have adgang til.95Bladet blev dog fortsat skrevet
af tyskere for tyskere, og var i stort omfang uden for de danske myndigheders
kontrol. I begyndelsen var det venstredrejet, men med tiden modereredes den
politiske linie.
Et billede af kulturudvalgets politiske entusiasme for flygtningenes gen
opdragelse viser den tyske emigrant Erich Kunzes initiativ i foråret 1946:1de
seneste 12 år havde det været forbudt for den tyske arbejderbevægelse at fejre
1. maj. Kunze planlagde derfor et 1. maj-arrangement i Kløvermarkslejren
og inviterede et par emigranter til at holde tale.96Til mødet troppede ikke
mindre end 5-6000 mennesker op.97 Kommunisten Kurt Vieweg og social
demokraten Paul Neue holdt talerne, og arbejdersangene
Wann
wir
schreiten
Seit an Seit
og
Brüder zur Sonne, zur Freiheit
blev afsunget.98
Et konkret udtryk for den demokratiske opdragelse repræsenterede valget
i maj 1946 af en lejrtillidsmand, samt tillidsmænd til lejrens 12 beboelsesaf
snit. Det var tydeligvis hensigten, at valget skulle legitimere de tyske lejrle
dere, som administrationen allerede havde udpeget. Valgets kandidater skulle
således alle godkendes af de danske myndigheder og der var få modkandi
dater. Om valgets resultat indberettede Karl Raloff fra lejrens oplysnings
virksomhed: ’’Jeder hatte die Möglichkeit, seine Meinung zum Ausdruck zu
bringen, und wenn er mit den vorgeschlagenen Kandidaten nicht zufrieden