115 / 180
112
UlfKyneb
1. maj 1946p å Kløvermarken. Den tyske kommunist Kurt Vieweg holder taleforflygtn in gen e (Deutsche
Nachrichten).
war, konnte er ja einem weissen Stimmzettel abgeben”.99Valget var tydeligvis
tænkt som en symbolsk manifestation, ikke som et rigtigt demokratisk valg.
Valget giver også et ganske godt billede af, hvad kulturarbejdet i Kløver
markslejren i grunden handlede om: Nemlig om en demokratisk opdragelse
på trods. Det var et forsøg på at opdrage til demokrati uden at give demo
kratiske rettigheder, og ’’genopdragelsen” var derfor i splid med sig selv: På
den ene side ønskede man at opdrage flygtningene til demokrati, men på
den anden gav man dem ikke det ansvar, som demokratiet indebærer. Wal
ther Frantz var opmærksom på problemet og fortæller meget sigende, at flere
flygtninge betragtede den demokratiske opdragelse i lejren som en hån over
for de ædle ideer om frihed og menneskeværd, der netop blev talt for i lejren.
Der var intet demokrati bag lejrens facade.100
Den manglende personlige frihed understreges af lejrcensuren, som dels
havde til formål at indskrænke flygtningenes ytringsfrihed og dels at kontrol
lere hvilke informationer, der fra lejren tilflød offentligheden. Flygtningene
var således underlagt brevcensur, mens de ansattes ytringsfrihed blev holdt i
meget stramme tøjler. Hvordan censuren i praksis kom til udtryk, skal der
her gives et par eksempler på:
I juli 1946 havde en kvindelig flygtning forsøgt at sende et brev uden om
lejrens censur. Brevet blev imidlertid opsnappet og endte hos Kløvermarkens