104 / 180
Midt i en mørketid
101
ft
i'
[is j É f j
i
PH»
1
<m
k i'fm
P
1
”
VI
v
„g,, • .
ry
. ~
'
f
*
■m
a
..
3
Københavns Vagtværn foran vagtværnsbygningen p å Kløvermarken (Københavns Bymuseum).
botere”, forklarede han og advarede lejrlederne mod at udsætte sig for ’’ube
hageligheder”, hvis de ikke overholdt reglementet.61
Lederen fra Dragør- og Ryvejslejrene, Reinhard Møller, vendte sig f.eks.
mod interneringspolitikken ved at støtte lejrens tyske tillidsmands henven
delse til Luftværnschefen den 20. december 1946, hvor tilidsmanden ønske
de bedre muligheder for udgang for flygtninge. Møller vendte sig også mod
interneringspolitikken i et brev til Luftværnschefen den 12. januar 1947. I
brevet forklarede han, at der i weekenden havde været fem overtrædelser af
lejrreglementet, og at samtlige overtrædelser handlede om ulovlig udgang fra
lejren. Flygtningene stak simpelthen af, fordi de ikke havde anden mulighed
for at komme ud, forklarede han, og fastslog: ”Det er ingenlunde let for en
lejrleder at begrunde afslag på passérsedler, som ofte efter menneskelige syns
punkter er uangribelige”.62
Flygtningeadministrationen behandlede Møllers henvendelse, men han
mødte ingen velvilje. Derimod indskærpede administrationen reglerne over
for lejrlederen: ”Det henstilles at følge Luftværnet og Københavns Politi, i
særdeleshed med ikke at meddele tilladelse til tyske flygtninges ukontrolle-
rede spadsereture udenfor lejrene”.63
Da Edvin Kræmer fra flygtningelejren i Store Magleby i april 1947 afleve
rede en redegørelse til administrationen om arbejdet i lejrene, fremsatte han
en slet skjult kritik af de stramme regler, der var lagt for flygtningenes inter-