103 / 180
100
UlfKyneb
Det var ikke første gang, at politi og lejrledelse var på konfrontationskurs.
Tidligere var det faldet Harald Nielsen og Viggo Nielsen for brystet, at to
politibetjente fra Frederiksberg til en flygtning havde sagt —”1 tyskere er fra
fødslen løgnagtige”, og ”1 skulle spærres inde i en straffelejr”. Ifølge politiet
var lejrledernes reaktion, at Harald Nielsen i sin egenskab af medlem af kom
munalbestyrelsen, truede med at få en af betjentene fyret, mens Viggo Niel
sen angiveligt skulle have kaldt dem ’’møgsvin”. Harald Nielsen var af den
opfattelse, at han konsekvent blev modarbejdet af politiet - han ’’havde po
litiet på nakken”.58
Sagen om visitationen blev sendt helt op i Flygtningeadministrationen for
en vurdering, og var ledsaget af en kommentar fra Københavns politidirek
tør, der skrev, at ”man også fremtidig herfra [har] i sinde at foretage lignende
visitationer som et led i politiets bestræbelser for om muligt at modvirke den
tendens, der synes at spores hos lejrlederen, til at se gennem fingre med flygt
ningenes overtrædelser af visse af det gældende reglements bestemmelser”.
Han var af den opfattelse, at visitationen til fulde havde vist sig berettiget og
henstillede, at Harald Nielsen blev forflyttet, medmindre hans opførsel og
indstilling til politiet blev ændret. En kommentar, som Rigspolitichefen til
sluttede sig.59
Flygtningeadministrationen lukkede sin undersøgelse af sagen den 18.
marts 1947, uden at det fik konsekvenser for nogen parter. Men allerede fire
dage herefter foretog vagtværnet atter en visitation, der utvivlsomt var en
magtdemonstration fra politiets side overfor lejrledelsen. Det kunne flygtnin
gene også mærke. Flygtningene klagede over både vold og ydmygelser - og
sagen blev rejst direkte for Johs. Kjærbøl. Flygtningeadministrationen ønske
de dog ikke at rette kritik mod vagtværnet - det kunne svække bevogtningens
effektivitet, mente man. Men efter en samtale med Københavns Politi lovede
man her, at ’’ville have opmærksomheden henvendt på kropsvisitationerne
med henblik på at gøre disse mindre hårdhændede”.60
Det var ikke kun blandt lejrlederne på Kløvermarken, at utilfredsheden
med den officielle flygtningepolitik rumlede. Humane hensyn tvang ledel
serne af hovedstadens forskellige flygtningelejre til at bryde reglementerne og
med tiden voksede utilfredsheden, og førte til flere brud på reglerne. Overfor
Luftværnschefens repræsentant Viggo Mortensen, advarede de gang på gang
om, at interneringen var for hård og at flygtningene udviklede ’’lejrpsykoser”.
Mortensen hævdede omvendt, at reglementet skulle overholdes, bl.a. for at
undgå offentlig kritik af en for lempelig flygtningeadministration: “Lejrle
derne måtte være klar over, at der fra ministeriets side var fastsat en retnings
linie, hvorefter man ønskede at holde de tyske flygtninge isolerede, og denne
retningslinie kunne lejrlederne under ingen omstændigheder tillade sig at sa-