99 / 180
%
UlfKyneb
Flygtningelejren på Kløvermarken kunne huse 18.000flygtninge (Københavns Bymuseum).
Lejrledelsen og flygtningene
Internt i flygtningeforsorgen var der forskellige holdninger til, hvorledes
flygtningene skulle behandles. Det gennemgående træk var, at jo tættere
medarbejderne var på flygtningenes hverdag, desto mere humant behandlede
man dem. Politisk havde Flygtningeadministrationen og dens chef, social
demokraten Johs. Kjærbøl, fremlagt et klart reglement for de indespærrede
tyskere, men man undgik ikke konflikter mellem de forskellige institutioner
- typisk mellem politi, vagtværn og lejrledelse. Der var tale om konflikter,
som sandsynligvis havde deres rod i besættelsestiden og som skyldtes de en
kelte lederes gensidige personlige aversioner. Offentligt bakkede lejrledelser
ne administrationens linie overfor flygtningene op, men internt kan vi se, at
lejrlederne gentagne gange brød reglementet eller anmodede om at reglerne
blev ændret.
På Kløvermarken var Harald Nielsen indsat som lejrchef sammen med
seks lejrledere. Nielsen havde bl.a. ansvaret for de indsattes forplejning.
Blandt lejrlederne var Viggo Nielsen stedfortrædende lejrchef, Børge Nielsen
bl.a. ansvarlig for sanitære forhold og lejrordenstjenesten o^ Tripsen Larsen
bl.a. anklager ved lejrdomstolen. Eftersom lejren på Kløvermarken husede
mange kvindelige flygtninge havde man også en kvindelig lejrleder ansat.42
Lejrens oplysningsvirksomhed ledtes af den tyske emigrant, socialdemokrat
og redaktør af
Deutsche Nachrichten
Karl Raloff; skoleinspektør Claus Moldt