97 / 180
9 4
UlfKyneb
Flygtningelejren i tennishallen p å Pile Allé (Københavns Bymuseum).
skrev til Arbejds- og Socialministeriet og Luftværnschefen og henstillede til,
at skolerne ’’snarest” blev overgivet til skolebrug - ’’under henvisning til de
alvorlige sociale og pædagogiske konsekvenser for børnene og hjemmene”.31
I august 1945 udsendte 2800 demonstrerende forældre i Enghaveparken en
resolution, der krævede, at de tyske flygtninge omgående skulle ud af alle
skoler.32
Fra sensommeren 1945 blev kommuneskolerne derfor løbende tømt for
flygtninge. I alt havde 92 skoler i Storkøbenhavn været beslaglagt - de 79 var
frigivet omkring nytår 1945/46 og i slutningen af februar 1946 var alle sko
ler rømmet.33 Der var da 30.000 flygtninge tilbage i københavnsområdet.34
Derimod husede de tre største sportshaller - Pile Allé, Hartmannsvej og Ry
parken - fortsat flygtninge året ud og endda noget længere. De var nemlig
særligt anvendelige for flygtningeforsorgen, idet de kunne rumme langt flere
flygtninge end de enkelte skoler - ca. 3000. En rømning af hallerne ville for
hindre, at skolerne kunne frigøres hurtigt nok for flygtninge. På trods af, at
der jævnligt indløb meldinger om, at netop disse lejre var uegnede til flygt
ningeindkvartering, holdtes de fortsat i drift. Eeks. indberettede en flygtnin
geinspektør den 27. november 1945 fra lejren på Pile Allé: ’’Temperaturen
var ca. 10 grader, og den er umulig at drive opad i den kommende tid. Alle
fryser,” forklarede han, ’’gamle mennesker og de små børn blev i sengene for
at holde varmen. Sundhedstilstanden er endnu nogenlunde, men den vil ikke