92 / 180
Midt i en mørketid
89
En beretning fra Stevnsgade skole, nedskrevet i 1946, beskriver værnemag
tens beslaglæggelse af skolen: ”Så kom de med store læs halm. Skolebordene
blev flyttet ud på gangene, og på alle gulve blev der lagt halm. Alt var klart
til at modtage invasionen (...) Gamle koner og mange småbørn døde. Lig
vognen kom flere gange om ugen”, forklarer skolens leder Detlef Boolsen.6
Skoleinspektør Claus Moldt fra Holsteinsgade skole beskrev i 1946 situa
tionen således: "Sløve og apatiske gik de rundt, uden et smil, indrettede sig
bedst muligt. Selv på børnenes ansigter var smilet stivnet (...) Ejendomme
ligt var det at se dødsfaldenes virkninger på børnene. Eller rettere manglen på
virkning. Bortkørslen af ligene, hvortil de ofte var tilskuere, lod dem aldeles
upåvirket, hvis det da ikke netop var deres pårørende”.7Holsteinsgade skole
var den første københavnske skole, der blev beslaglagt til flygtninge den 11.
marts 1945.8
Ved befrielsen i maj 1945 anslog Statens civile Luftværn, at der nu be
fandt sig 244.493 tyske flygtninge, indkvarteret i 1101 lejre, i hele landet.
Storkøbenhavn rummede 92.565 af disse flygtninge, fordelt i 151 lejre.9
Forhold i flygtningelejrene
Den tyske værnemagt overlod efter befrielsen flygtningelejrene til deres egen
skæbne. Den 8. maj 1945 pålagde Statens civile Luftværn landets luftværns-
chefer at overtage flygtningeforsorgen.10 I København blev det i praksis Vig
go Mortensens ansvar. Han var sekretær i Belysningsvæsenet og blev nu dag
lig leder af Luftværnschefens flygtningeforsorg.
Som noget af det første sendte Luftværnschefen en mindre hær af Sani
tetstjenestens tilsynsførende læger ud for at undersøge forholdene i de man
ge lejre i Storkøbenhavn. Ved de første besøg den 8. og 9. maj 1945 var de
udstyret med fortrykte skemaer, som senere afleveredes til Sanitetstjenesten.
Myndighederne var specielt interesseret i dødsfald, epidemiske sygdomme
som f.eks. tyfus og difteri, lejrenes hygiejniske forhold, deres belægningsfor
hold og forsyning med fødevarer. Man spurgte derimod ikke om flygtninge
ne fik mad nok, eller om sygdomme skyldtes fejl- eller underernæring. Ind
beretningernes oplysninger har en meget forskellig karakter og efter alt at
dømme har den enkelte læges egne forestillinger om, hvorledes de korrekte
forhold burde være, spillet ind på besvarelsernes udformning.
Nogle angav summarisk, hvordan forholdene var. Andre blev tilsynela
dende påvirkede af, hvad de så og gav fyldige beskrivelser af både lejr og døds
fald. Enkelte anførte ligefrem, hvor mange dødsfald - specielt blandt børn
- der havde fundet sted i lejren siden dens oprettelse.
De fysiske forhold for flygtningene i lejrene på
skolerne
var generelt gode.
Claus Moldt forklarede i 1946, at "Skolen var ideel også til dette formal