Previous Page  91 / 180 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 91 / 180 Next Page
Page Background

5 Midt i en mørketid

Tyske flygtninge på Kløvermarken 1945-49

U l f K y n e b

Flugten

I takt med at de sovjetiske styrker hastigt rykkede frem mod det østlige Tysk­

land i de sidste måneder af 2. Verdenskrig, flygtede et stort antal tyskere i

vild panik mod vest. De tyske myndigheder havde store problemer med at

finde indkvartering til flygtningene. I al hast arrangerede de bl.a. flygtninge­

transporter fra byen Pillau (der nu ligger i Polen) med kurs mod det besatte

Danmark, hvor de krigsramte tyskere indkvarteredes i skoler, sportshaller,

forsamlingslokaler mm.

Pillau var en af de største udskibsningshavne for tyskere, der flygtede fra

krigen. Fra 25. januar 1945 og frem til byens fald 25. april flygtede 451.000

tyskere herfra.1 Beretninger fra byen fortæller om et inferno af menneskelig

lidelse.2F.eks. fortæller førstestyrmand A. Giese fra flygtningeskibet

Mars,

der

netop anløb København fra Pillau 15. april med mellem 2100 og 4000 flygt­

ninge ombord, at

Mars

formentlig var det sidste større skib, der anløb Køben­

havn fra Pillau: ’’Dagen inden indskibningen oplevede vi fem bombeangreb

og beskydning fra luften”, beretter han.

Mars

forlod Pillau om natten uden

eskorte og uden om de ellers tvungne sejlruter for at undgå angreb.3 Flygt­

ningetransporterne i Østersøen var nemlig ofte mål for angreb fra både rus­

siske og engelske styrker, og nogle af historiens største skibskatastrofer foregik

under disse sejladser. Det anslås således, at over 20.000 flygtninge druknede

ved angreb i Østersøen.4

Ankomsten

Den tyske værnemagt i Danmark anbragte flygtningene i beslaglagte skoler,

hoteller og haller landet over. Det vakte i foråret 1945 stor vrede i befolk­

ningen. Også en lang række københavnske skoler blev beslaglagt. Af kom­

munens 70 skoler var ved befrielsen de 59 beslaglagt af værnemagten, og

beslaglæggelserne stoppede ikke ved befrielsen. Efter befrielsen blev endnu

flere skoler beslaglagt, da frihedskæmpere, politi og militær også skulle ind­

kvarteres.5