86 / 180
Småpatrioter
83
regnede vi slet ikke med, for alle de nærliggende Skoler var ogsaa blevet taget.
Vi gik saa en Uge over den Tid, vi skulde, men endelig stod der i Avisen, at
vi skulde møde Dagen efter i Haabets Allé og faa nærmere Besked. Vi mødte
alle sammen, og det var de mest mærkelige Steder og paa de mærkeligste Ti
der, de andre skulde gaa. Vi var heldigvis så lykkelig stillet at skulle gaa i Haa
bets Allé 12 i et lokale for Socialdemokratisk Forening. Vi skulde gaa hver
Dag fra Klokken 8-13. Det var med stor Spænding, vi mødte næste Dag, og
til vor store Glæde fandt vi et dejligt lyst og stort lokale.
Det er dog ikke alle, der er saa heldige. Man behøver blot at gaa ind i lo
kalet bagved. Der er meget mindre plads, og de klasser, der er der, er paa ca.
30 Børn. De gaar hver anden Uge om Eftermiddagen og hver anden Uge om
Formiddagen. En Del af Børnene gaar ogsaa paa den gamle Haabets Allés
Skole og for at faa saa mange som muligt anbragt der, er det ordnet saaledes,
at Elevernes Skoletid er forskellig næsten hver Uge. Der bor f.eks. en Pige
ved siden af mig, og hun gaar den ene Uge fra 8-11, den næste fra 12-15,
og saaledes er det ordnet for alle Børnene, saa de faar en Undervisningstid,
der næsten dækker det Antal Timer, de før fik. Dette kan lade sig gøre, fordi
Gymnastik, Haandarbejde og den Slags Fag er udeladt.
Der blev selvfølgelig først sørget for de store klasser, altsaa Eksamensklas
serne. Senere blev der ogsaa fremskaffet Lokaler til de smaa, da Folk var me
get velvillige, og adskillige Klasser gaar i ’’Privatlejligheder”, hvor der kan
undværes en Stue om Formiddagen. Da det jo ogsaa kan være, at der ikke er
Stuer til Børnene, anbringes de paa Tørreloftet. Ligeledes er Selskabslokaler,
Kontorer og Biografer ogsaa benyttet, og i Dag kunne man i Avisen se, at selv
Bryggerierne stiller deres Lokaler til Raadighed. Saaledes lykkes det efterha-
anden at faa anbragt alle Børnene ved Folks Hjælpsomhed og interesse, ikke
alene på Bellahøj Skole, men ogsaa paa andre Skoler, der har haft samme sør
gelige Skæbne.
Man kan med rette kalde den Skæbne sørgelig, for i Stedet for at have
dejlige lyse klasseværelser paa en storartet Skole er der mange Børn, der har
et lokale, der er mørkt og snævert som Klasseværelse. Alligevel er Størstedelen
glad over at være kommet i Skole igen, for de større, fornuftige Børn fandt
hurtigt ud af, at Fritid kunde man let faa for meget af. Jeg tror, at Lærere og
Lærerinder overalt hos de skolepligtige Børn, fra første til de største Klasser,
vil finde Arbejdsvillighed og Energi, da jeg mener, at disse selv er interesseret
i en god Eksamen trods Forholdene. Disse er jo ikke for gode, og det heller
ikke for Læreres og Lærerinders Vedkommende, da de maa farte fra et Lokale
paa Raadvadvej til et andet paa Tuxensvej. Men det viser sig, at de tager det
med et Smil og ligesaa megen Villighed, som vi er begyndt det nye Skoleaar
med.