88 / 180
Småpatrioter
85
ken blev(et) halv et. Vi gik derfor hver til sit og fejrede Freden.
Dagen efter var jeg tidligt oppe, og lige fra Morgenstunden til sent om
Aftenen hørte man Nationalsange, Taler af saa den ene, saa den anden Mi
nister, og det var smukt at høre Kirkeklokkerne ringe om Morgenen. Op ad
Dagen gik jeg igen en Tur, og det var helt spændende at se hvor mange af de
Frihedskæmpere, der kom kørende, man kendte, og det var slet ikke faa. Det
var ogsaa interessant og morsomt at se Folks Jubel og Glæde den Dag, men
Fredag Aften var alligevel den bedste. Om Lørdagen saa man derimod rigtigt,
hvor godt organiseret hele Frihedsbevægelsen har været, og de unge, der del
tager, er værd at rose og ære.
Denne Fest blev dog ikke ved, og selv om det var svært, gik Danmark atter
ind i Hverdagen. Hermed begyndte ogsaa Frihedskæmpernes egentlige Ar
bejde med afhentning af stikkere o.s.v., men nu er det hovedsagelig engelske
Marinere, Flyvere og deslige, der tiltrækker sig Folks Opmærksomhed, hvad
man bl.a. kan se paa Langelinie. Her er det vel ogsaa Udsigten til et stykke
Chokolade eller en Pakke Cigaretter, der lokker.
Ellers gaar vi alle og glæder os over, at det hele langsomt bedres. Det ene
ste Skaar i Glæden er jo blot, at da Freden kom til det øvrige Danmark, og til
Europa i det hele taget, fik Bornholm Krig. Nu har vort Ønske om Fred til
Hele Danmark, indskrænket sig til Ønsket om Fred til Bornholm.
Ogsaa det er et overstaaet Stadium, og Ønskerne nu gaar ud paa aldrig at
komme til at opleve en ny Krig.38