Småpatrioter
81
Bruno Johanssen, Korsørgade 30 st.
I Slutningen af Marts 1945 blev Randersgadeskole, jeg gik paa, taget af Ty
skerne til Brug til Flygtninge. Men for mit Vedkommende gjorde det ikke saa
meget, fordi jeg skulde i 3. F.M., og det var ikke paa Randersgadeskole, saa
jeg skulde gaa paa Strandvejsskolen, men den blev imidlertid ogsaa taget af
Tyskerne. Saa gik der 3 Uger, hvor jeg slet ikke var i Skole.
En Dag kom der Brev om, at jeg skulde møde henne i ’’Bethania”, et Me
nighedshus i Nyborggade.
Vort Skoleliv var den ene Uge fra Kl. 8-1, og den anden Uge fra Kl. 1-5.
Menighedshuset var grusomt. Der var næsten ikke noget der hed at gaa
paa W.C., der var kun et lille et, hvor vi maatte komme en Gang imellem.
Frikvarter var der næsten heller ikke noget af, kun engang imellem, og saa var
det ude paa Gaden. Men engang om Ugen var vi ude at gaa Ture, med vor
Klasselærer Hr. Holbøll, og paa dem saa vi meget.
Selve Værelset, eller Salen maa vi hellere kalde det, var meget stort og der
sad vi helt alene ved nogle Borde.
Saa fik vi Sommerferie og efter den begyndte vi i ’’Bethania” igen.
I August fandt vi pludselig paa at strejke, fordi vi vilde have vor Skole til
bage. Men saa sagde Inspektøren, at vi fik vores Skole tilbage efter Efteraars-
ferien. Saa begyndte vi igen i ’’Bethania”.
Efter Efteraarsferien kom vi ikke til at gaa paa vor Skole, vi kom alle sam
men over paa Bryggervangskolen, hvor vi hver Dag gaar fra Kl. 8-2.
Bjørn Petersen, Christiansmindevej 2 0m
Fra Besættelsen
En Dag, da vi efter Skoletid skulde hjem Stod der foran skolen et par Nazi
ster, der delte nogle Løbesedler ud, om at man skulde komme ud til N.S.U.
Møde. Lige straks vidste vi ikke, hvad det var for noget; men saa opdagede vi,
at det var Nazistsedler, da vilde jeg nødig være i deres Trøje. De Sedler, som
de delte ud, blev revet i mange Stykker, og smidt i Hovedet paa dem, og Rea-
len var lige ved at komme op at slaas med dem; men saa kom Inspektøren og
sagde, at hvis de ikke vilde gaa deres Vej, blev han nød til at sende Bud efter
Politiet, men de svarede at det skulde de nok selv bestemme. Til sidst endte
det dog med, at de gik alligevel. Om Eftermiddagen gik jeg ud for at se, hvor
det var de holdt til. I Lommen havde jeg en hel Masse af de Sedler, som de
havde delt ud. Ude ved Villaen, hvor de boede, mødte jeg en Kammerat, som
ogsaa havde nogle Sedler med. Da vi naaede helt hen til Villaen, smed vi Sed
lerne ind i Haven og kiggede lidt paa Huset, Ringeapparaterne, Pigtraadsheg-
net og Projektørene; men saa opdagede jeg pludselig, at der stod to Nazister
oppe paa Trappen med Revolvere i Haanden og saa paa os. Da vi opdagede