80 / 180
Småpatrioter
77
get læsende, ud over hvad der skal læses til skolearbejdet. Almindelige dag
blade eller illegale blade har antageligt heller ikke indgået regelmæssigt i deres
hverdag. Hvis familien har været samlet om radioen med nyheder på dansk
fra BBC eller danske nyheder fra Sverige, har det i højere grad været en kilde
til påvirkning. Radioen er nævnt i en enkelt beretning. I en senere barndoms
erindring i anden sammenhæng hedder det: ’’Krigens forløb fulgte vi med i
gennem radioen. Min viden var stykket sammen af det, jeg fik fortalt af ga
dens større børn, mine forældre, min yngste bror og hans kammerater”.25
Skolens skemalagte indhold har på forskellige måder forstærket den nationale
dagsorden. Der blev sunget mere end tidligere og mange lærere har bevidst
eller ubevidst lagt et forøget nationalt budskab i deres aktiviteter med bør
nene.26
Den mangel på disciplin og tilpasning, som lærere og skribenter talte så
bekymret om, kan ikke bekræftes ud fra de 14-åriges stile. Ifølge deres egne
beretninger tilpassede drengene sig forældre og lærere i det omfang, det var
nødvendigt at tilpasse sig. Familien var vigtig, skolen noget mindre betyd
ningsfuld, og i øvrigt var de på vej mod et liv på egne vilkår. I løbet af fa må
neder eller højst halvandet år ville de være på arbejdsmarkedet, men også her
undergivet voksen autoritet som læredrenge eller arbejdsdrenge. De tog ti
dens nationale læresætninger og værdier til sig uden forbehold. Værdier, som
også indebar en lidt mindre tilbøjelighed til at acceptere, hvad der var dikteret
oppefra, uden indvendinger.
At der blev ’’strejket” for at få undervisning under bedre vilkår kan - set
med eftertidens øjne - vel dårligt betegnes som et bekymrende udtryk for
slaphed, selvom der måske også i strejken lå en anti-tysk markering overfor
de tyske flygtninge. Men heller ikke her adskilte børnene sig fra de voksnes
opfattelser. I stilene fra 3. fri mellem på Strandvejsskolen fremstår oplevelser
ne under besættelsen, når de ses kort efter begivenhederne, først og fremmest
som et ’’krydderi” i en hverdag, hvor meget var bestemt af de voksne. Dren
gene har i deres skildring af deres deltagelse i dramatiske og farlige begiven
heder skabt sig selv en plads i det nationale fællesskab.