77 / 180
74
Palle Roslyng-Jensen
Fra sabotagen a f Riffelsyndikatet i Frihavnen 22. ju n i 1944. M ed sin udstråling a f dramatik og auten
ticitet er det et a f besatteisens mest anvendte sabotagebilleder. Frihavnen og jernbaneterrænet ved Nord
havns Station var et nærområdefo r drengene i 3. fr i mellem 1945/46, og drengen på billedet kunne sag
tens være en a f dem (Frihedsmuseet).
I Nansensgade overværede en af drengene en dramatisk episode med først
fire frihedskæmpere, derefter ’’hipo’er”, der skød i gaden, og drengen måtte
søge dækning i en opgang. En dame blev dræbt under skydningen, kan der
berettes om i stilen. Det er episoder som denne, der utvivlsomt blev grundigt
fortalt videre og endevendt blandt kammeraterne, som kunne få klassekam
meraten til beklagende at berette, at han slet intet havde oplevet i de fem
dramatiske år.
Der er ingen politiske eller partipolitiske markeringer hos drengene. De
opdelinger mellem kommunister, socialdemokrater og borgerlige, som spiller
så stor en rolle på et overordnet og politisk niveau, er slet ikke til stede. Og
hvor det i voksnes beretninger om besættelsen ofte lader sig gøre at placere
beretterne socialt og politisk, så lader det sig ikke gøre med de 14-årige. Ud
fra forældrenes erhverv må det antages, at mange af drengenes forældre var
socialdemokrater eller kommunister i 1945-46. Det er der ingen angivelse af
eller udtryk for. Drengenes fortællinger repræsenterer den national-patrioti-
ske grundholdning i sin enkleste og klareste form.