82 / 180
Småpatrioter
79
og tænkte, at det slap vi vist aldrig helskindet ud af. Kuglerne hvinede om
Ørene paa os, og ikke langt fra os begik to tyske Soldater Selvmord. Dette
gjorde et meget stærkt Indtryk paa os, og vi trak os længere og længere tilbage
indtil vi til sidst naaede op til Strandvejen. Men ogsaa her gik det hedt til.
’’Nürnberg” var nu begyndt at skyde ind over Byen, og mange Bygninger var
blevet beskadiget, bl. a. var Vibenhus Skole ramt. Frihedskæmperne susede
gennem Gaderne for at komme deres Kammerater til Undsætning.
Resten af vejen løb vi, og først da vi var hjemme, aandede vi lettede op.
Og saa kan det nok være, vi fik travlt med at fortælle vores Kammerater om
den begivenhedsrige Dag.
Keld Preuss, Aarhusgade 5 2 1 th. K.B.H. Østerbro.
Det var i 1944, det skete, som jeg skal fortælle nu. Min Fader var Chauffør.
Han har Holdeplads paa Polititorvet. Han kom paa Polititorvet med sin Bil.
Han skulde lige til at tage sin Cykel ned fra Vognen. Saa kom der tre Mænd
henimod ham, hver med en revolver i Haanden.
De slog min Fader over Armen først, og de tog Cyklen. Den ene af dem
slog min Fader, saa han faldt om paa Gaden. Han blev fundet af nogle Folk,
som kørte ham hjem. Saa skulde jeg hente Lægen. Min Fader skulde ligge i
Sengen. Der laa han to Uger. Han kom paa Arbejdet saa hurtigt som muligt.
En dag saa han den ene af Mændene gaa paa den anden Side af Gaden, med
min Faders Cykel, som var punkteret. Han havde brækket laasen op. Min
Fader sagde det til den Mand, han stod ved Siden af Min Fader fik fat i den
Mand der havde stjaalet hans Cykel, og han tævede ham igennem. Medens
den anden Mand holdt Cyklen. Han kom hjem om Aftenen med sin Cykel.
Senere blev den taget igen, det var ogsaa nogle Tyskere, der havde været paa
Spil. Det var en af min Fars Venner der havde set det. Vennen fulgte efter
Tyskerne, de andre gik den ene Vej, og ham der havde taget Cyklen, gik en
anden Vej.
Tyskeren kunde ikke faa Laasen op saa han maatte bære den. Han strit
tede den ind i en Gaard. Nu kan jeg ikke huske hvor det var.
Vennen ringede til min Fader, han kom og tog sin Cykel igen. Saa fik jeg
Cyklen af ham, og der er ingen der har prøvet paa at stjæle den mere. Naar
Kapitulationen kom, skulde min Fader holde sig parat med sin Bil til at køre
de saarede Frihedskæmpere til det nærmeste Depot. Da den 5. maj kom, aab-
nedes alle Vinduerne og Folk raabte og skreg. Jeg laa i Sengen. Jeg vidste ikke
Spor, før min Fader kom ind i Soveværelset, og hev mig ud af Sengen. Jeg fik
at vide, at Tyskerne havde kapituleret. Jeg fik hurtigt Tøjet paa, og kom ned
paa Gaden og saa, at Ismanden uddelte gratis Is til alle. Og Cigarhandleren
havde samlet en hel Bunke Tobak og Cigaretter sammen, som vi kunde købe.