Previous Page  78 / 180 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 78 / 180 Next Page
Page Background

Småpatrioter

75

Befrielsesaftenen

Befrielsesaftenen optræder i flere beretninger. Væsentlige træk i beretninger­

ne er befrielsesbudskabet fra BBC, og på gaden ses

Dannebrog

og

Stars and

Stripes.

Far har pludselig frihedskæmperarmbind på og maskinpistol, han har

travlt, men er nu en overordnet og betydningsfuld del af begivenhedsforlø­

bet. Set fra drengesynsvinklen kunne far næppe nå højere i denne situation,

og sønnens identifikation med faderen ikke være stærkere. Det personlige og

det nationale faldt her sammen i en grad, der betød, at forløbet gjorde et sær­

ligt stærkt indtryk.

Emmy fra Bellahøj har flere detaljer med i sin skildring af befrielsesaf­

tenen, der er skrevet tættere på begivenheden og har tydelige litterære træk.

Emmy er oprigtig betaget og bevidst om aftenens erindringsbetydning og

nationale karakter. Ministertaler, frihedssangen, biler med frihedskæmpere,

hvoraf hun endda kendte nogle. Hun er i højere grad end de yngre drenge

bevidst om stilenes modtager og den distance til privatlivet, som begivenhe­

derne lægger op til.

Fjenden

Fra den 5. maj arresterede frihedskæmperne Hipo’er og Gestapo’er, som spyt-

tes i ansigtet af folk, der stimier sammen. Det angives registrerende. Sådan var

det bare, og de var jo landsforrædere.

Et godt stykke tid tidligere har nogle drenge set en indbydelse til et nazi­

møde, og to drenge opsøgte sammen Strandvejen 320, National Socialistisk

Ungdoms (NSU) hovedkvarter. Her var det igen trangen til at opsøge det

farlige og gøre sig til en del af det patriotiske fællesskab, der var det styrende

motiv. Mødesedlerne smides ind i haven, NSU’ene truer med pistoler. En

anden dreng angav som en selvfølgelighed, at en person i lokalområdet var

kendt som nazist. Selvom vi er i storbyen, er der, set fra drengenes synsvin­

kel, relativ nøje kendskab til kvarterets beboere. Det understreger kvarterets

landsbykarakter.

På en tur i Frihavnen med de voksne ses et flygtningeskib på tæt hold, og

nogle flygtninges lig, der smides på kajen og senere læsses på en vogn. Her

reageres for en gangs skyld med afstandtagen. Alt i alt er der hos drengene

ingen tvivl om, hvem der stod udenfor fællesskabet og hvem der var med.

De 14-åriges erindring om besættelsen

Når drengene går ud over det selvoplevede og kommenterer krigen, besættel­

sen og det overordnede univers, så antager de det ideologiserede voksensprog.

Patriotiske betegnelser og forestillinger er generelle og officielle, og det er ty­

deligt, at de har fæstnet sig gennem perioden fra maj 1945 til januar 1946.