Småpatrioter
75
Befrielsesaftenen
Befrielsesaftenen optræder i flere beretninger. Væsentlige træk i beretninger
ne er befrielsesbudskabet fra BBC, og på gaden ses
Dannebrog
og
Stars and
Stripes.
Far har pludselig frihedskæmperarmbind på og maskinpistol, han har
travlt, men er nu en overordnet og betydningsfuld del af begivenhedsforlø
bet. Set fra drengesynsvinklen kunne far næppe nå højere i denne situation,
og sønnens identifikation med faderen ikke være stærkere. Det personlige og
det nationale faldt her sammen i en grad, der betød, at forløbet gjorde et sær
ligt stærkt indtryk.
Emmy fra Bellahøj har flere detaljer med i sin skildring af befrielsesaf
tenen, der er skrevet tættere på begivenheden og har tydelige litterære træk.
Emmy er oprigtig betaget og bevidst om aftenens erindringsbetydning og
nationale karakter. Ministertaler, frihedssangen, biler med frihedskæmpere,
hvoraf hun endda kendte nogle. Hun er i højere grad end de yngre drenge
bevidst om stilenes modtager og den distance til privatlivet, som begivenhe
derne lægger op til.
Fjenden
Fra den 5. maj arresterede frihedskæmperne Hipo’er og Gestapo’er, som spyt-
tes i ansigtet af folk, der stimier sammen. Det angives registrerende. Sådan var
det bare, og de var jo landsforrædere.
Et godt stykke tid tidligere har nogle drenge set en indbydelse til et nazi
møde, og to drenge opsøgte sammen Strandvejen 320, National Socialistisk
Ungdoms (NSU) hovedkvarter. Her var det igen trangen til at opsøge det
farlige og gøre sig til en del af det patriotiske fællesskab, der var det styrende
motiv. Mødesedlerne smides ind i haven, NSU’ene truer med pistoler. En
anden dreng angav som en selvfølgelighed, at en person i lokalområdet var
kendt som nazist. Selvom vi er i storbyen, er der, set fra drengenes synsvin
kel, relativ nøje kendskab til kvarterets beboere. Det understreger kvarterets
landsbykarakter.
På en tur i Frihavnen med de voksne ses et flygtningeskib på tæt hold, og
nogle flygtninges lig, der smides på kajen og senere læsses på en vogn. Her
reageres for en gangs skyld med afstandtagen. Alt i alt er der hos drengene
ingen tvivl om, hvem der stod udenfor fællesskabet og hvem der var med.
De 14-åriges erindring om besættelsen
Når drengene går ud over det selvoplevede og kommenterer krigen, besættel
sen og det overordnede univers, så antager de det ideologiserede voksensprog.
Patriotiske betegnelser og forestillinger er generelle og officielle, og det er ty
deligt, at de har fæstnet sig gennem perioden fra maj 1945 til januar 1946.