StrengeTider

Småpatrioter

byen med en veninde, også selv om det er den 4. maj 1945, den store befriel

sesaften.

Skolelivet

Skolen indtager en relativ tilbagetrukket plads i drengelivet. Beretningerne er

skrevet i skolen som en stil til en lærer, men de fremtræder ikke med åben

bar forstillelse. Skolen var et nødvendigt onde. Den almindelige skoledag var

præget af gentagelse, lettere kedsommelige og tvungne aktiviteter, men det

var rart at være på tur med Holbøll, da skoledagen skulle omlægges efter sko

lebeslaglæggelsen, og eleverne skulle være mere ude for at få timeplanen til at

gå op. Fagrækken blev ændret en del, og en elev bemærker med et suk, at der

blev "frygtelig meget tysk”. I fri mellem var der kun ét fremmedsprog, og iføl

ge den københavnske læreplan var tysk obligatorisk for drengene og engelsk

for pigerne. Det var ikke uden problemer at være tysklærer i 1945.

Emmy i realklassen på Bellahøj Skole har taget skoleværdierne og vok

senholdningerne til sig på en helt anden måde, og sproget udtrykker voksen

normer. Klasseværelserne er "dejlige og lyse”, "de større fornuftige Børn fandt

hurtigt ud af, at Fritid kunde man let faa for meget af”, og der arbejdes med

"villighed og energi”.

Frihedskæmperne

Drengene er i byen, når der sker noget. En dreng overværer sabotagen af

Hei-

ber Service

på Lyngbyvej.22 Folk råbte hurra. Sabotagen er et patriotisk ud

tryk, og drengene er naturligvis med i det patriotiske fællesskab.

Østerbro er en lokalitet med flere betydelige virksomheder, der arbejdede

for besættelsesmagten. Ud over

Heiber Service

er der i stilene nævnt sabotager

mod firmaet

Bohnstedt-Petersen

i Nordhavn og mod

Riffelsyndikatet

i Frihav

nen.23 Havnen er også en del af drengenes lokalområde, om end Frihavnen

er et lukket og bevogtet område, som normalt er udenfor deres rækkevidde.

En af drengene har medtaget en anden hyppigt beskrevet dramatisk episode

i besættelsens sidste sommer: københavnske modstandsfolks angreb på Fri

murerlogen på Blegdamsvej den 19. juni 1944. Frimurerlogen var overta

get af Schalburgkorpset, var stærkt befæstet og et iøjnefaldende symbol på

landsforrædernes tilstedeværelse i bydelen. Det direkte angreb på logen med

nedskydning af vagterne foran blev udført af modstandsgruppen

1944

som

gengældelse for en schalburgtage to dage inden. I øvrigt var det ikke ufarligt

at opholde sig i nærheden. Angrebet førte til omfattende skyderier fra Logen,

og en passager i en forbipasserende sporvogn blev dræbt. Adskillige i lejlighe

derne omkring Frimurerlogen blev såret.24