71 / 180
6 8
Palle Roslyng-Jensen
heltene i røvere og soldater-legene derfor typisk være skiftet ud med friheds
kæmpere eller engelske soldater. Den nationale og pro-allierede vinkel kunne
også komme frem, når der blev leget ’’krig”. Deltagerne repræsenterede her
krigsførende nationer og med et stykke kridt eller en pind erobredes land fra
de øvrige deltageres landområder, efter at de var overvundet ved kast med
en bold. Ifølge flere beretninger var legen ret udbredt under besættelsen, og
det har sikkert kunnet knibe at finde kammerater, der ville være ’’Tyskland”,
og det nyttede ikke noget at finde en deltager fra en dansk nazistisk familie.
Dem legede man ikke med fra et tidligt tidspunkt. Børnene trak kridtstregen
mellem ”dem” og ”os” endnu tydeligere end de voksne.16
Strandvejsskolen og 3. fri mellem
De børn, der indgår i Holbølls materiale, er næsten på vej ud af skolen og ind
i voksenlivet. Holbølls klasse var en 3. fri mellemskoleklasse (dvs. det ottende
skoleår). En ren drengeklasse i overensstemmelse med den konsekvente køns
deling i Københavns Kommunes Skolevæsen. Drengene var i januar 1946
typisk 14 år gamle. De fleste befandt sig i deres konfirmationsår eller i året
efter konfirmationen.
I Københavns Kommune deltes børnene på det tidspunkt i to lige store
grupper efter 5. klasse. Halvdelen i eksamensmellemskolen og halvdelen i
den fri mellemskole. Undervisningspligten standsede normalt efter 7. klasse,
og relativt mange af eleverne i fri mellem forlod skolen efter 7. klasse. 3. fri
mellem er således for de fleste et frivilligt år. Det er også årsagen til den for
holdsvis beskedne klassestørrelse på 20-24 elever. I de klassetrin, hvor under
visningspligten fuldt ud var gældende, var det normalt med omkring 30 i
klasserne. I den fri mellemskole ville næsten alle drengene have forladt skolen
efter 3. fri mellem, men praksis var, at hvis der dukkede en god læreplads op,
så sluttede skolegangen med det samme. I modsætning til i besættelsens før
ste år var der gode beskæftigelsesmuligheder i 1944-45, og lønningerne var
på vej op. En del store drenge kunne derfor også have været fristet af mulig
hederne for et job med pæn løn.17
Skolen lå på ydre Østerbro lige bag Sionskirken og op ad Østre Gasværk
og Øresundshospitalet. Indtil 1938 hed den ’’Skolen ved Østre Gasværk”,
men omdøbtes til det mere prætentiøse navn ’’Strandvejsskolen”. Skolens ho
vedbygning var opført i 1897 i en statelig stil, der kan betegnes som nyre
næssance. I beretninger om opvækst i 1930’ernes og 40’ernes København er
de enkelte kvarterer, herunder Østerbro, beskrevet som små landsbyer i stor
byen, og der var et skarpt skel mellem det fine indre Østerbro og ydre Øster
bro.18Ydre Østerbro var et arbejder- og funktionærkvarter med mange 2 eller
2Vi
værelses lejligheder, på hovedstrøgene også større lejligheder med en mere