69 / 180
66
Palle Roslyng-]ensen
gås, at børnene har faet udløsning iforskellige drengestreger, der efterhån
den mange steder har udviklet sig ien yderst uheldig retning”.9Særlig næv
nes børns deltagelse isortbørshandel. IUndervisningsministeriets Årbog for
1944 blev børnene karakteriseret som ’adspredte, flygtige, urolige, støjende
og frække”.10 Det kan lærer Holbøll bekræfte isin egen beretning. Under
visningen på Strandvejsskolen var suspenderet fraden 2. indtil den 23. maj
1945. Da eleverne mødte igen, fandt Holbøll, at de var ’urolige og vanske
lige at holde tilarbejdet”,og senere ”at drengene er mere tvære og modvil
lige,vanskeligereatrokke, end de varitidligeretider”.Rent galtblevdetefter
sommerferien, hvor eleverne iottedage strejkede iprotest mod den fortsatte
beslaglæggelse afderes skole tiltyske flygtninge. En sådan selvtægt var nær
mest heltuforståeligforen ældrelærer,og ettydeligtbevispå, atogsåbørnene
havde taget kollektive aktioner iform afstrejker og demonstrationer tilsig,
på samme måde som de voksne havde gjort det under og lige efter besættel
sen.
Det ervanskeligt idag at fastslå, o m børnene faktiskvar ’mere tvære og
modvillige” end tidligere, men det gennemsnitlige antal forsømmelsesdage
stegfra 13,5 dage pr.elevi1943 til15,8 dage i1944.1 Det erisigselvettegn
på, atdervarændringer ihverdagens vilkår. Det ergivet,aten række familier
havde vanskeligere kår materielt og tryghedsmæssigt end tidligere. Arbejds
løsheden var høj ibesættelsens første år,en del fædre var ibesættelsens sidste
år arresteret, flygtet tilSverige, ellerde var eftersøgt og gået ’under jorden”.
Endnu flerevarpå arbejde iTyskland, ibefæstningsværkerne og flyvepladser
ne iJylland elleribrunkulslejre og tørvemoser rundt o m ilandet. Det smit
tede utvivlsomt afpå børnene ide pågældende familier. Også holdningen til
børnene var under ændring under besættelsen. De friere opdragelsesidealer
og skoleformer i 1930’erne blev presset tilbage, og der var bemærkelsesvær
digtmange indlæg iaviserog tidsskriftero m opdragelsesproblemer, hvor der
udtryktes bekymring forbørnenes disciplin og nationalfølelse.12
Det er tydeligt, at det imange afde sene beretninger o m opvækst under
besættelsen, har været vanskeligt at rekonstruere en børnesynsvinkel. Mange
af beretningerne koncentrerer sig derfor o m de ydre forhold ifamilielivet,
f.eks. rationeringer, kost, beklædning ellero m der blev båret RAF-huer eller
kongemærker. Dertil kommer indtryk afde tyske soldater idagligdagen og
oplevelsen afde storefællesbegivenheder, isærden 9. aprilog den 4. maj. De
sidsteerofteerindretmed detaljerog etforsøgpå atangive, hvad man tænkte
og talteom. Der ersket en indprægning afdet følelsesmæssigt stærkeste stof
og det helt ekstraordinære gennem, hvad psykologerne kalder en blitz-erin-
dring. Alt ialterder temmelig små variationer ide indsamlede beretningers
erindring om besættelsen.13