67 / 180
64
Palle Roslyng-Jensen
historiske erfaringvar det, der fikham tilatreagere anderledes end de øvrige
københavnske lærere. Holbøll bad den klasse, han var klasselærer for, skrive
en stilmed titlen
En oplevelse under besatteisen.
Dermed skabte han -også set
med eftertidens øjne - det materiale iLangkildes samling, som er langt det
mest interessante. En samling beretninger frastore børn, der giver os et ind
blikibørns erindringo m besættelsen kortefterdens ophør. Holbølls samling
omfatter 20 stile på hver seks håndskrevne sider. Der er meget få stave- og
sprogfejl, og skriftenerflot.Alt ialterdet skriftligeniveau højt, men det kan
antages, at Holbøll har haft idet mindste nogle afstilene tilgennemretning
og beordret omskrivning. Da der kun erdrenge iklassen, fårviikke indbliki,
hvordan pigerne villehave erindret besættelsen. Imaterialet fraBellahøj Sko
lefindes to stile afen pige irealklassen om hendes oplevelse afbesættelsen.
Den ene erskrevetiforåret 1945 inden befrielsenog den anden
kortefter.Deto stileermedtaget foratfåpigernes synsvinkel repræsenteret.
Det samlede antal stileer forholdsvis beskedent. Til gengæld repræsente
rerHolbølls drenge etrelativttilfældigtudsnit af14-årige drenge idet pågæl
dende kvarter, som socialtsetligger nær gennemsnittet iKøbenhavn. De 20
drenges stileer ikke, som ved så mange andre indsamlede beretninger, frem
kommet ikraftafsærligaktivitet,særliglysttilatskriveellersærligtrang tilat
fremhæve egne bedrifter. Derfor ermaterialet på drengesiden et ganske godt
bidrag tilbelysning afde 14-årige københavnske skoleelevers erindring om
besættelsen.
B ø r n e liv i K ø b e n h a v n u n d e r b e sæ tte lsen - set a f de v o k s n e
For langt de flestebørn iKøbenhavn og iresten afDanmark var tilværelsen
også under besættelsen præget af den tids faste vilkår for børn ifamilien, i
skolen og ilivetpå egen hånd med kammerater udenfor skolen. For et min
dretal kom dertil foreninger og sportsklubber. Sammenlignet med nutidens
børneliv var der ofte mange pligter, som var bestemt og kontrolleret af de
voksne, men der var også især for drengene en stor frihed uden overvågning
tilatbruge tiden, som man ville,når de fastepligtervar udført.
Af og tilgreb forhold, der var anderledes end dagliglivet, ind ibørnenes
tilværelse. Den københavnske folkestrejke isommeren 1944, og især befriel
sesdagenevarfællesnationaleog københavnske begivenheder, scm allekunne
følge med iellervære en del af. Her blev også børnenes synsvinkel national,
hvad der ikke er mærkeligt. Tiden under og lige efterbesættelsen var et høj
depunkt fordyrkelsen afdetnationaleimange former, men forde voksne va
rierede indholdet og styrken efter samfundsklasse og politisk ellerideologisk
placering. Et konservativtmiddelstandsmiljø lagde ikke det samme indhold i
det nationale, som etsocialdemokratisk elleretkommunistisk arbejderhjem.