65 / 180
62
Palle Roslyng-]ensen
med helt andre værdier: danske nazister, frivillige korps itysk tjeneste, stik
kere, tyskertøser og værnemagere, grupper der blev samlet under fællesbe
tegnelsen
landsforræderne.
Endelig peger Bryld og Warring på, at der fandtes
alternative erindringstolkninger imindre afgrænsede miljøer, vigtigst blandt
disseerde tyskvenliges og kommunisternes fortolkning.2
I denne artikel vilvi ved hjælp afudsagn fra store københavnske børn i
januar 1946 sepå, hvordan de erindrede besættelsestidensvilkår, og hvordan
deres erindringer afspejler besættelsestidens børneliv og opfattelse afbesæt
telsen. Selvom vitidsmæssigt ertæt på besættelsen, såerbørnene selvfølgelig
også påvirket af, hvordan man ideres miljø så på besættelsen på netop det
tidspunkt. Det erdog sandsynligt, atderpå såkortafstandendnu ikke erstor
forskelmellem det oplevede ibesættelsenssidstetidog det erindrede. Indled
ningsvis vilder tilsammenligning blive givet etbud på, hvordan de voksne i
samtidige udsagn og senereberetningerfortolkedebørns vilkårog holdninger
under besættelsen.
Materialet fra januar 1946 stammer fra en samling beretninger fra kø
benhavnske lærere o m skolelivet under besættelsen 1940-45. Beretningerne
er indsamlet af gymnastikinspektør H.P. Langkilde, der var tidligere semi
narielærer, forhenværende oberstløjtnant afreserven og gymnastikinspektør
ved Københavns Kommunes Skolevæsen. Det indsamlede materiale blev
overgivet tilKøbenhavns Stadsarkiv. Beretningerne fremkom gennem en op
fordring fraLangkilde ibladet
Københavns Kommuneskole
,januarnummeret
1946, tilde københavnske lærere o m at skrive og indsende beretninger om
skolelivetunder besættelsen. Et par og tyve lærere ellerskoleledere fulgte op
fordringen. Det er ingen høj svarprocent, eftersom det københavnske skole
væsen i1945-46 omfattede 2200 medarbejdere.
Langkilde var en ældre mand ijanuar 1946, 66 år gammel og tæt ved
pensionen. Som detsesafhans egen beretning, varhan selvpræget afen dybt
national indstilling. Motivet forhans opfordring var derfor atbevare mindet
om nationalprøvelseog nationaltsammenhold. At visehvordan også Køben
havns skolevæsen overvandt den nationale kriseog de problemer, den skabte
for skolen. Det indkomne materiale var ifølge bestemmelserne ved indleve
ringen båndlagt i25 år,og i1986 blevderåbnet heltfordet,hvorefterdethar
været anvendt ietpar sammenhænge. I 1995 blev der i
HistoriskeMeddelelser
om København
trykt uddrag afen del beretninger, der omhandlede beslag
læggelsen afde københavnske skoler iforåret 1945 tilindkvartering aftyske
flygtninge og sårede tyske soldater.3Desuden er enkelte beretninger anvendt
og citeretien artikelibladet
Folkeskolen
ianledning af5O-åretforDanmarks
befrielsei1995.