68 / 180
Små patrioter
65
Også de sidstnævnte var holdningsmæssigt nationale i 1945-46, men ien
form der var bestemt af de politiske og ideologiske grundholdninger, som
man gik ud fra.6
I de fleste skrifter om børn og om skolen under besættelsen er voksen
synsvinklen helt dominerende. Opdragelsen ståricentrum, og dermed også
spørgsmålet o m hvordan ansvaret forbørnene og deres skolegang blevhånd
teret, og hvordan den nationale prægning blev udført. Det gælder også, når
vilkårene skal beskrives ibøger om hverdagslivet, om skolen under besættel
sen eller ibilledværker o m besættelsens vilkår.7Når det er en lærer, der skal
vurdere de københavnske skolebørn og deres udvikling under besættelsen, så
slården nationale dagsorden næsten altid klart igennem, og sprog og hold
ningerfuldafpatos, hvisdeterskrevetiden førstetideftermaj 1945. Samti
dig erder hos læreren næsten altiden refleksion over forholdet mellem barn,
skole og samfund. Sådanne er imidlertid fraværende, når børnene selv skal
beskrive tiden.
Forfatteren Martin A. Hansen var under besættelsen lærer på Korsgade
Skole på Nørrebro.8 Martin A. Hansen deltog selv iillegalt arbejde og var
stærkt påvirket af besættelseserfaringerne. Når han kort efter besættelsen
skullebeskrive de helt unge, der gik ind imodstandsbevægelsen, var han na
tionalt højstemt. De var for ham udtryk for ”den unge slægts offermod og
hengivelse for allessag”,og hos unge, purunge og børn erder ’tændt etfor
jættende lys,tændt ved offersindets forglemte og skjulteild”- der blevstillet
overfor ”os, der var unge ien anden tid,isamme modtagelige alderblevfor
frosne afskepsis”.
Erfaringerne fra skolelivet på Nørrebro samlede Martin A. Hansen ien
karakteristikafbørnenes udvikling, derifølgeham svaredetildetdanske folks
nationale bevidstgørelse: ’Mange steder gik der vist en tid efter 9. april, før
børnene rigtigforstod, hvad dervarsket. De tyske tropper æggede forståeligt
nok nysgerrigheden, men ihvert fald her ikvarteret varede det ikke længe,
førman mærkede børnenes reaktion. Siden da kunde man aldrigvære itvivl
om deres mening, den var såre enkel og klar”.Med børnenes enkle og klare
mening forstår Martin A. Hansen et nationalt engagement og en afstandta
gen frabesættelsesmagten og de, derblevopfattetsom deresdanske støtterog
repræsentanter, dvs. den nationale grundholdning.
Set med praktiske lærerøjne var der ibesættelsens sidste tid beklagelser
over disciplinens svækkelse, atbørnene blev påvirket afde råtiderog inogle
tilfældeaf,atderes fædrevar fraværende. Iforåret 1945 ogsåafperioder uden
skolegang. Iaugust 1945 blevdetafen gruppe lærerebeskrevetsom etsærligt
problem forbestemte kvarterer ibyen: ”1Indre Bys,Vesterbros og Nørrebros
sidegader, hvor naturlig livsudfoldelse er umulig, har det ikke kunnet und