73 / 180
70
Palle Roslyng-Jensen
lykkedes at skaffe erstatningslokaler spredt i kvarteret. Undervisningen blev
organiseret som i en landsbyskole, hvor en lærer havde samtlige timer i en
klasse. Holbøll fik tildelt 3. fri mellem, som han allerede var klasselærer for,
og undervisningen foregik i menighedshuset Bethania i Nyborggade, et lo
kale, som både Holbøll og eleverne var enige om, var uegnet til ophold en hel
dag igennem. Til gengæld blev der lejlighed til hyppige ekskursioner og ture
i lokalområdet, og Københavns museer blev flittigt besøgt. Her var også både
lærer og elever enige om, at det var en god variation i dagligdagen.
”En oplevelse under Danmarks besættelse”
Samlet set er elevstilene udtryk for normalitet, også selvom det er en ople
velse under besættelsen, og ikke besættelsens vilkår, der blev spurgt om. En
af drengene formulerer det næsten fortvivlet og ud fra den allerede fæstnede
efterkrigsholdning til besættelsen: ”Det er mærkeligt nok, at jeg, som har
oplevet 5 år, som er enestående i Danmarks historie, ikke har haft en eneste
oplevelse, som er værd at lægge mærke til”. En rationel efterkrigstid kunne
se det som et udtryk for den danske samarbejdspolitiks succes: At børnene
kunne leve deres dagligliv og vokse op, helt uden at krigen greb direkte ind i
deres tilværelse.
Når der skulle vælges "oplevelser” blev der fokuseret på krigens tegn og
de spredte krigsbegivenheder, der stod som opsigtsvækkende brud i den kø
benhavnske hverdag. At drenge på 13-14 år opsøgte det anderledes, det dra
matiske og farlige er også udtryk for normalitet. Besættelsesmagten, danske
nazister eller frihedskæmpere skulle helst indgå, og skyderi markerede for al
vor besættelsen. I stilene fremstår danske soldaters internering den 29. august
1943, Shellhusets bombardement den 21. marts 1945 og begivenheder om
kring befrielsen den 5. maj 1945 som markante krigsbegivenheder og na
tionale markører. Den 9. april 1940 er ikke med. Her var børnene for unge.
Andre har knyttet besættelsesbegivenhederne sammen med brud eller særlige
begivenheder i skole- og familielivet. Beslaglæggelsen af ens egen skole har
tydeligvis været et skel, der har givet praktiske ændringer i dagliglivet.
Livet i byen
Livet blev i høj grad levet ude. Med de små lejligheder i kvarteret havde kun
de færreste af drengene "eget værelse”. Man ”løb” et sted hen, hvis noget spe
cielt blev registreret. En cykel med duelige dæk var på dette tidspunkt af be
sættelsen en eftertragtet vare, så hvis man havde en sådan, blev den ofte holdt
under lås og slå, og var ikke fremme, når man var på egen hånd. Det var med
til at indskrænke drengenes lokale rum, der set under et var afgrænset af hav
nen og Svanemøllebugten mod øst, af Lyngbyvej, Ingeniørkasernen (Svane