64 / 180
4 Små patrioter
Københavnske skolebørns erindringer om be
sættelsen
Palle Roslyng-Jensen
Mange arkiver og historiske foreninger har indsamlet erindringer frabesæt
telsestiden. Det tog for alvor farti40-års-jubilæet forbefrielsen i1985, fort
satte ved 50-års-jubilæet i 1995 og senest ved 60-års-jubilæet i2005. De
senest indkomne beretninger må nødvendigvis dreje sigom ældre danskeres
erindringer om deres barndom under besættelsen. På så mange års afstand
hardetsikkertværetvanskeligtatgenkalde sigdetoplevede, isærda erindrin
gerne imellemtiden må være blevet påvirket afberetterens livog udvikling.
Erindringerne ersikkertogså ifleretilfældefarvetafdetomgivende samfunds
opfattelse afperioden. Selvom det er det personligt oplevede liv,vi her taler
om, så fortolkes erindringen om det alligevel på baggrund af, hvad vi ellers
harlæstog hørt om den tid,viselvhar
leveti.Oglitteraturenom besættelses
tiden er som bekendt stor, og perioden er ofte blevet omtalt iden offentlige
debat. Erindringer o m besættelsestiden fortæller derfor både noget om dan
skernes livunder besættelsen og om deres holdninger tilbesættelsestiden på
selvenedskrivningstidspunktet. Når talen erom børn og børns livunder be
sættelsen, kender vi mest tilbørns erindringer gennem ældre danskeres erin
dringer om deres barndom eller(hvisviønsker samtidige udsagn) fravoksne
med ansvar forbørn, evt. framyndigheder, der skulletræffebeslutningerom
børns tilværelse. Børnene selvkommer sjældent tilorde.1
Den første og største undersøgelse afdanskernes erindring om besættel
sestiden, setiefterkrigstidens lyserskrevetafClaus Bryld og Anette Warring
og udgivet i1998. Ifølgedem erderskabt en fælleserindringom besættelsen,
grundfortællingen, som de giver betegnelsen den national-patriotiske erin
dring. Den opstod under besættelsen, især iløbet afdet sidste besættelsesår.
og den blev udbygget og fæstnet ide følgende år. Grundfortællingen gik ud
fra en erindring o m et inkluderende fællesskab, hvor det store flertal afden
danske befolkning støttede modstanden, afviste nazismen og etablerede fæl
les nationale værdier. Uden for dette fællesskab befandt sig mindre grupper