87 / 180
84
Palle Roslyng-Jensen
Saadan ser forholdene altsaa ud for Skoleeleverne af 1945, og da man blev
meldt ind i Skolen i 1935, havde man ikke i sin vildeste Fantasi tænkt sig no
get i den Retning. Derfor, og ogsaa af mange andre Grunde, ønsker vi mere
inderligt end før Fred.
Det var altsaa Skoleforholdene i 1945, men snart slog Befrielsens gyldne
Time, alt bedredes og naturligvis var det ogsaa et oplagt Stileemne, og her er
det:37
"Danmark er atter frit”
Endelig oprandt den dejlige og højtidelige Stund, vi alle længtes efter, da
Danmark fik Fred og hermed atter blev frit.
Fredag d. 4. Maj om Aftenen naaede det lykkelige Budskab den danske
Befolkning. Jeg havde været ude at spadsere med min Veninde, og vi havde
gaaet en dejlig Tur i Søborg Mose. Det var efterhaanden Tid at vende hjem og
stor blev vor Forbavselse, da vi naaede Hyrdevangen og hørte Radioen drøne
ud over Vejen samtidig med, at alle Altanerne var fyldt med Mennesker, der
raabte til hinanden: ’’Hjertelig til Lykke. Det var vel nok dejligt!” Vi stand
sede og spurgte, hvad der var paa Færde, og fik det uventede Svar: ’’Tysk
land har kapituleret”. Efter den første Glæde og Omfavnelse styrtede vi op i
Parkstykket, og da mødte os et smukt Syn, som jeg aldrig vil glemme. Hele
Parkstykket var smykket med Flag, og i mange Vinduer stod der levende Lys.
Da vi havde været oppe hos vore Forældre og ønske til Lykke, fik vi Lov til at
gaa til Brønshøj og se paa Festlighederne. Det var i Sandhed festligt. Gaden
var ét myldrende Hav af glade Mennesker og ud fra mange Vinduer straalede
Lyset og oplyste Kørebanen fuldstændigt. Her var ogsaa nok at se paa. Store
Biler, smaa Biler, Motorcykler og alle slags Køretøjer susede gennem Gaden.
I Begyndelsen var vi ikke klar over, hvad det var, men efterhaanden saa vi, at
de unge Mennesker i og paa Bilerne var bevæbnet, og vi var saa straks klar
over, at det var Frihedskæmpere, der i flere Aar havde maattet holde sig skjult
og nu endelig kunde træde frem i Lyset. Vi gik længe på Gaden og nød den
dejlige Stemning. Det var, som om alle Folk kendte hinanden og følte sig
som en stor Familie. Noget af det smukkeste, jeg oplevede den Aften, var
noget jeg ganske tilfældigt saa. I et Vindue havde nogle Mennesker placeret
deres Radio saaledes, at alle paa Gaden kunde høre den. En Minister havde
lige talt, og de spillede nu Nationalsangen. Det var smukt at se, at alle de, der
havde staaet som tilhørere, og alle de, der gik forbi, stod stille med blottede
Hoveder til Sangen var forbi. Klokken var nu blevet mange, og vi havde faaet
Besked paa ikke at komme for sent hjem, men inden vi fik kigget færdig paa
Frihedskæmpere og Sporvogne, der standsede ved alle de nedlagte Stoppeste
der og var saa ovefyldte, at selv paa Taget sad en masse Mennesker, var Klok