98 / 180
Midt i en mørketid
95
vedblive at være det. Der er masser af små fejl og mangler ved denne forlæg
ning, men det kan ikke nytte at lappe på forholdene. Indbyggerne i denne
lejr, som er den værste jeg hidtil har set, vil jeg meget indstændigt anmode om
må være den første, der i hvert fald fra Frederiksberg flyttes til Kløvermarken
eller andetsteds”.35 Luftværnschefen ønskede imidlertid ikke at lade hallerne
rømme pga. det politiske og mediemæssige pres for at få tømt kommunesko
lerne.
Bevæggrundene var mange og argumenterne stærke for, at man fortsat
holdt flygtningene i hallerne under vilkår, der var uegnede for mennesker.
Behandlingen af flygtningene var her ganske tydeligt bestemt af offentlige og
politiske interesser - ikke af flygtningenes tarv. Det fremgår ikke, hvor mange
dødsfald Luftværnschefens dispositioner kostede. Men af indberetningerne at
dømme var det en alvorlig situation.
Kløvermarken
Det stod i efteråret klart, at de tyske flygtninge blev i Danmark vinteren over.
Myndighederne samlede derfor den 1. september 1945 forsorgen af flygt
ningene i
Flygtningeadministrationen
og man gik i København straks efter i
gang med at bygge en ny, stor flygtningelejr på Kløvermarken på det nordlige
Amager. Lejren, der skulle blive landets næststørste, afløste først skolerne og
siden hovedstadens andre bygninger som flygtningelejre.36
Flygtningelejren på Kløvermarken åbnede 28. november 1945. Lejrens
areal var på ca. 500.000 kvadratmeter, og en vandretur langs lejrens dobbelte
pigtråd varede angiveligt omkring to timer.37Lejren bestod af hastigt opførte
træbarakker, som, i takt med at de blev opført, blev fyldt op med flygtninge.
I slutningen af august 1946 blev der foretaget en detaljeret optælling af lej
rens flygtninge, som viste, at den husede 17.798 mennesker, hvoraf de 838
befandt sig på lejrens sygehus. Af de øvrige 16.960 flygtninge var 51 pct.
kvinder, 14 pct. mænd og 36 pct. børn.38Lejren var i funktion frem til august
1947, hvor de fleste beboere var blevet sendt retur til Tyskland —dog forblev
en mindre del af lejren åben frem til 14. februar 1949.39
I lejren var der vuggestue, børnehave og skoler. For de unge og voksne
fandtes fagskoler, gymnasium og værksteder, og der var både skole- og ar
bejdspligt. Man havde også eget tysk lejrpoliti og en folkevalgt tysk tillids
mand. Lejrens oplysnings- og kulturliv var i det hele veludviklet. Men lejren
var også stærkt bevogtet, og flygtningene havde forbud mod at komme ud.
Undtaget var dem, der arbejdede for flygtningeforsorgen udenfor lejren, og
dem, der i ’’ekstraordinære tilfælde” fik tilladelse til udgang for at få lægehjælp
ved klinikker og lazaretter for tyske flygtninge.40 Det var samtidig forbudt
danske borgere at have kontakt med flygtningene.41