100 / 180
Midt i en mørketid
9 7
fra Holsteinsgade skole stod for skoleundervisningen og pastor Aage Poulsen
fungerede som lejrens præst.43 Som tysk tillidsmand indsatte Flygtningead
ministrationen den tyske flygtning og kommunist Theodor Müller.
Harald Nielsen, Viggo Nielsen og Børge Nielsen var alle gamle mod
standsfolk og havde alle tidligere været ledere i andre lejre. Harald Nielsen
var tidligt under besættelsen involveret i sabotage og blev allerede i oktober
1942 arresteret af dansk politi og udleveret til Gestapo. Frem til krigens slut
ning sad han i tyske tugthuse og vendte stærkt afkræftet hjem. Kort tid efter
blev han kommunistisk medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg
og lejrleder.44 Første gang man i kilderne støder på Harald Nielsen som lejr
leder er, da han som lejrleder på Nordværk foreslår en række kulturelle akti
viteter for at aktivere flygtningene. Nordværk havde næsten 4000 flygtninge
indkvarteret i fabrikshaller, og Nielsen ville gerne medvirke til, at de ikke faldt
hen i lediggang og apatiV Senere beskrev Viggo Mortensen Harald Nielsen
som ’’særdeles velegnet og [han] har hidtil haft en god evne til at fastlægge en
større lejrs organisation”.46
Flygtningen Walter Franz, der havde boet i Kløvermarkslejren, bemærke
de senere, at der herskede en vis uenighed og visse holdningsforskelle blandt
lejrlederne. Harald Nielsen var angiveligt den af lejrlederne, som var venligst
stemt overfor flygtningene.47 Han forklarede bl.a. om lejrledelsen, at ”war
einem armen Schächer durch die wache Schmuggelware abgenommen wor
den, so bettelte er oft bei Harald Nielsen um Zurückgabe, und dieser setzte
es dann meist durch, dass das Banngut zurückerstattet wurde”. Franz bemær
kede også, at der var store modsætninger mellem lejrledelsen og politiet.48
Efterprøver vi hans påstand viser det sig, at Københavns Vagtværn faktisk
klagede over, at de forbudte varer, som værnet konfiskerede fra flygtningene
ved lejrens indgang, i strid med reglerne blev tilbagegivet til flygtningene af
lejrens ledelse.49
Lejrledelsen på Kløvermarken brød også reglementet talrige gange ved at
udstede udgangstilladelser. Allerede i julen 1945 gav man flere heldagsudgan
ge til private besøg og besøg i andre lejre.50I flere tilfælde gav Harald Nielsen
flygtningene udgang i strid med reglerne, for det meste til besøg ved gravste
der.51 Og i julen 1947 indsendte Harald Nielsen en liste til Luftværnschefen,
der indeholdt en række navne på de flygtninge, som gerne ville have lov til at
forlade lejren for at holde jul med nære slægtninge.5“ Luftværnschefens svar
findes ikke i arkivet —men har uden tvivl været et afslag.
Walther Frantz forklarede om Harald Nielsen, at han under en tale i lejren
havde sagt, at han var kommet til Kløvermarken ’’mit eiserner Stirne for at
skaffe ro og orden, men at han blev blød om hjertet ved at se de mange tri
ste flygtningeskæbner. Når tiden for flygtningenes hjemsendelse kom, sagde