177 / 211
Anmeldelser
stede. Anekdoter, citater og beretninger har en klar funktion i teksten. Karl Persson og
Alma Petersen kommer til orde ved uddrag fra deres »pensionistberetninger« om daglig
livet ved århundredeskiftet, men sat i relief af Sigurd Jensens præcise baggrundsoplysnin
ger. Vi får anekdoten (?) om at Nina Bang forhindrede Borgbjerg i at påhøre »Kong Kri
stian« stående, men samtidig gøres det klart, at Socialdemokratiet og arbejderklassen
ikke repræsenterede en trussel mod det etablerede kulturmønster.
Der er klart blik for dagliglivets ændringer i takt med den teknologiske udvikling,
hvadenten det drejer sig om jernbeton, biler, elektrisk lys eller biograffilm. Det er både
tilfældet i de store linier og i det små, som når en borgerrepræsentant jamrende beretter
at han personligt er blevet kørt over hele
to
gange - af en cyklist.
Byplanlægning og boligbyggeri er et andet gennemgående tema, og her er ingen tvivl
om Sigurd Jensens sympatier. Hjertet er med funktionalismens krav om lys, luft og hen
sigtsmæssighed, ikke så meget som æstetisk ideal, men som middel til fremme af menne
skers velbefindende og trivsel. Planlægnings- og byggeaktiviteterne perioden igennem
måles med denne alen, og varmest er derfor omtalen af
3 0
-ernes sociale boligbyggeri med
de små syd- og vestvendte altaner. Dét markerer det sande monument over bysamfundets
formåen, snarere end Nyrops rådhus og Jørgensens Christiansborg.
I denne forbindelse kan nævnes at Claus M. Schmidts afsnit i bd.
4
skiller sig ud
gennem en mere »ren« og neutral kunst- og arkitekturhistorisk indstilling. På en måde er
disse afsnit bedre fagligt funderet - der er megen saglig oplysning - men de falder også ud
af værkets indre sammenhæng. Selvom det ikke anføres, er det således let at identificere
de afsnit, som er skrevet af Claus M. Schmidt.
Fremskridtet er det samlende, overordnede tema for Sigurd Jensens fremstilling, for
stået som forbedring af almindelige menneskers levevilkår, fra
1 8 0 0
-tallets mangelsam
fund til den begyndende velfærdsstat i
3 0
-erne: Fra de stinkende latringruber i inde-
klemte baggårde, fra arbejderbefolkningens proletarisering, mangelfuld ernæring og
klasseskoler, går vejen gradvis mod bedre boliger, skoler og hospitaler, lønninger over
eksistensminimum, folkebiblioteker, ferie og individuelle tandbørster.
Ganske vist veksler op- og nedgangstider, og i nuet har de domineret folks egen opfat
telse; men i Sigurd Jensens perspektiv råder ingen tvivl, heller ikke selvom han med slut
ningen af bd.
5
forlader København som en nedslidt by. For i næste bind kommer beret
ningen om fremgang med stormskridt, som også fritager mælkedrengene for at stå op
klokken
4
om morgenen.
Denne kulturoptimistiske historieskrivning er i de seneste år sat i miskredit af nogle:
Fremskridtet er materielt, det har menneskelige og moralske tab til følge. For Sigurd
Jensen var der imidlertid ingen tvivl, heller ikke når det gælder »moralen«.
Anmeldelsen kan ikke afsluttes uden omtale af behandlingen af den kommunale poli
tik, som har en fremtrædende plads. På en måde er der tale om traditionel historieskriv
ning omkring hele det politiske og administrative spil på rådhuset. Men den overordnede
linie i fremstillingen holder, fordi Sigurd Jensen udvælger
de
emner til indgående
behandling, som står i direkte forbindelse med den håndgribelige virkelighed ude i byen.
Meget hviler på hans egne specialstudier.
Det gælder således den fascinerende skildring af grundspekulationen i
18 9 0
-erne, som i
betænkelig grad rummede ansatser til politisk korruption; her var indblandet spekulan
177