178 / 211
Anmeldelser
ter, stråmænd, borgerrepræsentanter og borgmester; ikke alle slap igennem med pynten
i behold, da spillet kom for dagens lys. Men - som det understreges - kommunen fik
albuerum, og hermed er forbindelsen knyttet til byplanlægningens problemer.
Som i de foregående bind er hér præsteret en fremragende billedredaktion. Mens pro
blemet ved de tidligere bind måske var at finde egnet illustrationsmateriale, har det her
været at vælge i mængden. Om billed
teksterne
er tidligere bemærket, at de følger en
egen linie; hertil kan føjes, at de også rummer polemik mod fremstillingen (bd.
5
s.
3 8
).
Dette er imidlertid petitindvendinger.
Jan Kanstrup
Birgitta Ericsson, Anne-Marie Fållstrom, Sigurd Jensen, Helle Linde, Ilkka Måntylå og
Steinar Supphellen: Stadsadministration i Norden på
1700
-talet. Universitetsforlaget,
Oslo - Bergen
-
Tromsø,
1982
. Nkr.
110
.
392
s.
Dette bind er det første - og særdeles interessante - resultat af et nordisk samarbejde,
hvor en række forskere behandler forholdet mellem centralmagt og lokalsamfund i
1 7 0 0
-
årene. På grundlag af et fælles oplæg bliver der for hvert land gennemført undersøgelser
af det administrative system - både de formelle beslutningskanaler og den reelle beslut
ningsproces. Det første bind behandler byernes administration, de følgende tager sig af
socialforsorg, større industriforetagender, reguleringer af næringsliv, og det administra
tive apparat uden for byerne. Det sjette og sidste bind vil indeholde en opsummerende
sammenligning. Projektets leder er Birgitta Ericsson.
Samarbejdet er udsprunget af drøftelser under det nordiske historikermøde i
1 9 7 4
, og
det egentlige arbejde begyndte i
19 77
med støtte fra forskningsrådene. Når man har kon
centreret sig om midten af
17 0 0
-tallet, hænger det især sammen med, at der da fandtes to
klart adskilte statssystemer i Norden. Danmark, Norge og Island blev styret af en enevæl
dig monark, mens statssystemet i Sverige og Finland var præget af tanken om folke-
suveræniteten. Man havde derfor en stænderrigsdag, ligesom byerne havde ret til at
vælge deres egen magistrat. På denne baggrund har forfatterne for hver sit geografiske
område, og på hver sit sprog, kortlagt byforvaltningens struktur og analyseret nogle sær
lig vigtige funktioner. Hovedproblemet har været: Findes der forskelle i påbud og praxis,
som hænger sammen med og forklares af de to forskellige statssystemer? I forbindelse
hermed har man lagt vægt på at undersøge på hvilke niveauer beslutningerne blev truf
fet, og man har interesseret sig for arten og graden af det lokale selvstyre. Disse analyser
er især gennemført med hensyn til: rekrutteringen til magistratsembederne (borgmestre,
rådmænd, byfogeder), rekrutteringen af borgerskabets repræsentative organer og for
valtningen af byernes egen økonomi. Denne disposition går gennem alle bogens afsnit,
hvoraf Helle Linde tegner sig for købstadsadministrationen i Danmark, Sigurd Jensen
skriver om Københavns bystyre, Steinar Supphellen om norsk byadministration, Anne-
Marie Fållstrom og Ilkka Måntylå om de svenske og finske byer, medens endelig Birgitta
Ericsson behandler de svenske bjergværksbyer og Stockholms administration samt fore
tager sammenligninger og drager konklusioner i det afsluttende kapitel.
178