66 / 84
stenet; men Pengespørgsmaalet lader sig i en Sag af saa stort økonomisk Omfang,
som Opførelse af en ny Bygning for Nationalmuseet er, ikke borteliminere. Thi hvad
er det, der ved Museets Forhliven i Prinsens Palæ forst skal skaffes Penge til, før der
kan blive Tale om Penge til selve Nybygningerne? Ejendommene i Stormgade Nr.
21 — 31, Vestervoldgade Nr. 91 — 103 samt Ny Vestergade Nr.
1 2
, der alle endnu er i
privat Eje,
skal erhverves til Nedrivning.
Disses Ejendomsskyldværdi er
1
,925,
000
Kr.
De nævnte Ejendomme samt den Staten tilhørende — i 1880 erhvervede — Husrække
*
Nr. 1— 19 i Stormgade indeholder foruden en Hække Hutikker c.
100 Beboelseslejligheder,
for hvilke der i Henhold til Boligloven skal opføres tilsvarende Erstatningslejligheder.
Opførelse af
100
Lejligheder blot å
2
Værelser andetsteds vil efter den af Københavns
Kommune for Tiden anvendte Beregningsmaade ikke kunne gennemføres for mindre
end e. 9000 Kr. pr. Lejlighed eller e. 900,000 Kr. Denne Sum vil der imidlertid lil Dels
kunne ses bort fra, eftersom Lejeindtægten naturligvis kan forrente en Del af Op
førelsessummen, men regner man blot med det førstnævnte Beløb af c. 2 Millioner Kr.,
bliver der af den indsamlede Sum kun et Beløb af c. V* Mill. Kr. tilbage, og vi vilde
gærne stilles Ansigt til Ansigt med den, der tror, at man for den halve Million -f- Sta
tens Bidrag — der under de nuværende økonomiske Vanskeligheder næppe kan ventes
at blive større end 2 '/» Million Kr. samt de gamle Ejendomme i Stormgade — kan
magte at brandsikre de gamle Bygninger og opføre en ny Museumsbygning paa Karreen.
Var det saa ikke bedre at opføre det nye Museum paa den af Bestyrelsen paapegede
Plads, hvor der straks kan tages fat, og hvor den forhaandenværende Sum kan komme
til Anvendelse uden Afkortning af nogen Art.
MUSEET HÅR ENDNU INDEN
»
HISTORISK
«
PLADS
Blandt Argumenterne, der skal tale for Museets Forhliven i Prinsens Palæ, fremføres
(lang paa Gang, at kun dér vil Museet have sin
historiske Plads.
Dette bør dog vist be
tegnes som en for Tilfældet afpasset Overdrivelse, eftersom Oldsagssamlingen først er
overført til Prinsens Palæ i 1853, og at
Samlingen først fik Navn af *Nationalmuseum
«
ved kongelig Resolution af 28. Januar 1892.
Selv med Udgangspunkt i det første Aarstal
har Museet altsaa kun i 78 Aar haft til Huse i Prinsens Palæ, saa med Henvisningen til
den historiske Plads er det altsaa kun smaat bevendt.
LIDT OM AFSTANDENE
Blandt andre af de kunstige Indvendinger, der er fremsat mod Bestyrelsens Forslag
om Museets Henflytning til Frederiksberg, er ogsaa den, at Afstanden fra Bvens Cen
trum til Pladsen paa Frederiksberg vil blive for stor. Denne Indvending turde være let
at gendrive, nanr henses til, at der til Kastellet, hvortil man — ogsaa Museets Direktør,
jvf. foran. Side 49 — endnu saa sent som i Januar 1925 gærne havde set Museet hen-
flvttet, fra llovedbanegaarden er 2800 Meter, til Pladsen paa Frederiksberg kun 21(9)
Meter; og medens Adgangen til Kastellet i sporvejstrafikal Henseende var besværlig,
haves der til Pladsen paa Frederiksberg baade en radia^r Linje (ad Vesterbrogade) og en
Hinglinjc (Jagtvej— Falkonerallé— Pileallé— Langgade), saaledes at man pr. Sporvogn
vil kunne komme lige til Museets Dor fra et hvilket som helst Sted i Byen.
Læs endnu engang Dr. M
ackkprangs
Anbefaling af 22. Januar 1925 af Kastelsplanen:
». . . I Kastellet er der god og rigelig Plads baade nu og i en overskuelig Fremtid,
og
i langt højere Urad end ved Prinsens Pala' opnaar man tillige her, at Museet faar en
isoleret og brandsikker Beliggenhed. . .
. Langelinjes Nærhed vil jo heller næppe være
til Skade for Besøget«. Indsæt i foranstaaende »Pladsen paa Frederiksberg« i Stedet for
Kastellet« og »Zoologisk Have, Søndermarken og Frederiksberg Have« i Stedet for
(U)