63 / 84
set »Forskønnelsen«s Bestyrelse drage i Leding for Kravet om, at Museet skulde Hyttes
til Frederiksberg og rejses dér som et Bygværk i Tidens suveræne Aand — for ikke at
bruge et saa farligt Udtryk som Stil. Men det tør nok siges, at »Forskønnelsen«s Besty-
styrelse ikke vilde være blevet ene om Budet; det er selvindlysende, at Indsamlingstan
ken vilde være blevet slaaet ned af et Haglvejr af Projekter, og at de forskellige Inde
havere at den eneste rette Løsning vilde have indviklet sig i en Nærkamp med al mulig
Udsigt til at overbevise Publikum om det umulige i overhovedet at komme til Sagen.
Det var denne Fare, der blev undgaaet ved at tage Indsamlingen først. Men Indsam
lingen fik ogsaa en anden Betydning. Idet Udsigten til, at den økonomiske Sikring af
Sagen rykkede nær, opstod der ganske naturligt hos Initiativets og Sagkyndigliedens
Mænd en Trang (il at gøre denne økonomiske Sikring frugtbringende saa hurtigt som
muligt; det havde Hast med at faa Museets uvurderlige Samlinger betryggede, det skyldte
man ogsaa Bidragyderne, det havde de uimodsagt Krav paa. Og saaledes avlede Initia
tivet til Indsamlingen nyt Initiativ, og ganske naturligt samlede Overvejelserne sig om
den Tanke at bevare Nationalmuseet paa dets historiske Sted. Saaledes niaatte det
komme; besynderligt, at nogen har kunnet vente sig andet, har kunnet være blind for,
at i Vrimlen af Flytte-Projekter vilde Befolkningens Følelse for Nationalmuseet søge
Hvile just dér, hvor Befolkningen gennem Menneskealdre bar fundet Museet.
Det er rigtigt nok, at »Forskønnelsen«s Bestyrelse har udpeget et andet Sted; men
lad Foreningens Medlemmer udtale sig, og man vil faa noget andet at høre. Havde Be
styrelsen ikke med en ilde anbragt Selvmodigbed undladt at høre det raadgivcnde Ud
valg, vilde vi sikkert ogsaa fra denne Forsamling have hørt interessant Nyt. Og ganske
vist er Brygger Vagn Jacobsen, der sidder i »Forskønnelsencs Bestyrelse, ogsaa For
mand for Landsindsamlingens Arbejdsudvalg, og Hr. Jacobsen bar her i Bladet udtalt
sig mod Bevarelsen af Museet paa dets gamle Sted. Men at Hr. Vagn Jacobsen er i Over
ensstemmelse med sig selv, er en Kendsgerning af rent personlig Natur, ikke en Kon
statering af nogen i Arbejdsudvalget fremherskende Anskuelse. Og rent bortset fra Kor
porationers og Personers Synspunkter — i denne Sag gælder det først og sidst om at an
vise den Løsning, der er i væsentlig Overensstemmelse med Nationens Sind og Bevidst
hed, og som opfylder de museumstekniske Betingelser for Sikkerhed, og som kan til
vejebringes indenfor et rimeligt Tidsrum og for de Pengemidler, der staar til Baadighed.
For Nationen vil det uden al Tvivl være en fuldgyldig Ordning, at Nationalmuseets
Nytid skabes ved organisk Udvikling, stedligt og arkitektonisk, af det gamle Museum.
Det kan gøres under Sagkundskabens Garanti og
med fuld Tilslutning fra de Mænd,
huis Indsats har haft afgørende Betydning for den Samling om Sagen
,
der har faaet sit
kontante Udtryk i en Nationalgave paa halvlredie Million Kroner.*)
Saa er der nu kun tilbage at undersøge, om de rent materielle Forhold kan indordnes
under en tilfredsstillende Løsning, og om vore Arkitekter i saa Fald er deres Side af
Opgaven voksen. Det er det, der skal undersøges, det er beret Resultat — positivt eller
negativt — tiltrænges, og tiltrænges snarest muligt. Kan Prinsens Palæ og dets Omgi
velser opfylde Forudsætningerne foren Nationalmuseet og Nationen værdig Fremtid?
Lad os dog faa dette Spørgsmaal besvaret; lad Opgaven blive stillet, lad Konkurrencen
sætte ind.
Alle vil være enige om, at den Afgørelse, der saa skal træffes, maa være alsidigt og
fuldstændigt betryggende, give enhver rimelig Sikring for, at det, hvortil Millionerne
er givet, bliver baade Pengene og Offerviljen værd. Og viser det sig, at dette ikke i
fuldt Maal kan opnaas — nuvel, saa vil alle bøje sig for Nødvendigheden af at give
Nationalmuseet et andet Hjemsted.
Men der maa stiles lige og i det hurtigst mulige Tempo mod en principiel Afgørelse.
*) Fremhævet af os.
¡{ed.
5 7