Forskønnelsen

Vestergade — ,

medens man lidligere bedømte en tilsvarende Plan ganske anderledes.

11)22

udarbejdedes, som det \iI erindres, en IMan, der gik ud paa at inddrage de Staten

tilhørende Ejendomme Nr. 17 og

) i Stormgade under Prinsens Pala* og at Hytte Etno

grafisk Museum til en Nybygning ved den gamle Hestgardekaserne i Frederiksliolms

Kanal. Om denne Plan udtales i »Socialdemokraten« for

2 1

. Nov. 11)22 bl. a. følgende:

»Den Museumsplan, der her er tvangsindlagt i den offentlige Debat, er efter alle sagkyn

diges Skøn ganske utilfredsstillende. Del bar ved Undersøgelserne vist sig, at forat ud

vide og ombygge Prinsens Pala* er det nødvendigt at skride til meget omfattende Fun

damentarbejder. Den Grund, hvorpaa Museet er bygget, var paa C.bristian IVs Tid Sejl

løb. Stedet er saa sumpet, at man maa liere Meter ned for at linde fast Mund«. End

videre oplystes, al denne Plans Virkeliggørelse vilde koste over

Millioner Kroner.

11AH VI HA7 OFFENTLIG MENING

Naar dette bar kunnet skrives for 4 Aar siden, forstaar man ikke den relative Tavs

hed, hvormed Museumssagen nu som efter en fælles Aftale omgives.

Er det da saaledes, at den offentlige Mening afgik ved Døden i Sommeren

Den foreliggende Sag er et betydningsfuldt offentligt Anliggende af lige stor kulturel

Betydning for Hovedstaden og hele Landet. Og det er ikke nok at affærdige Bestyrel

sens paa alvorlig og ansvarsbevidst Overvejelse byggede Forslag med en flot Bemærk

ning om, at det er »en forrykt og ganske dødfødt Plan«. Saa let kommer man nu allige

vel ikke udenom denne Sags Realitet.

Og det er heller ikke nok, at man — som man har gjort — henviser til, at Bestyrel

sen kun taler paa sine egne og ikke paa samtlige Foreningens Medlemmers Vegne. Be

styrelsen taler paa

Foreningens

Vegne i Kraft af det Mandat, dens Medlemmer har givet

den, og Henvisningen til, at Bestyrelsen ikke har spurgt Foreningens Medlemmer, for

inden den har fremsat sit Forslag, er dog vist en lidt for letbenet Parade. Vi kan trvgt

forsikre, at Bestyrelsen har overvejet denne Sag meget grundigt i fuld Forstaaclse af

Sagens Betydning, og vi tror at kunne sige, at vore Overvejelser har været adskilligt

mere dybtgaaende, end Tilfældet kan have været paa de Bladredaktioner, hvor Besty

relsens Forslag omgaaende blev fejet til Side.

BESTYRELSEN OG DET RAADGIVENDE UDVALG

Blandt de Indvendinger, der — Sagens Realitet ¡øvrigt ganske uvedkommende — er

fremført, er ogsaa den, at Foreningens raadgivende Udvalg ikke deler Bestyrelsens Me

ning om det rigtige i at flytte Museet til den paapegede Plads ved Foden af Frederiks

berg Bakke. Hertil er al bemærke, at der under Bestyrelsens Forhandlinger med det

raadgivende Udvalg ikke fra dettes Side blev fremført saadanne saglige Indvendinger,

at Bestyrelsen kunde se sig foranlediget til at ændre sin Opfattelse. Den eneste Indven

ding af saglig Art var den, at Foreningen ikke burde anbefale en Bebyggelse af den paa

gældende Plads, eftersom dennes Indlemmelse i Frederiksberg Have derved for stedse

var udelukket. Hertil kunde det — forekommer det os — med Rette gøres og blev og

saa gjort gældende, at denne Plads aldrig har hørt til Frederiksberg Have. Og under

Forhandlingerne blev det ogsaa af Raadet selv betonet, at Bestyrelsen naturligvis kunde

tage Hensyn eller lade være at tage Hensyn til de faldne Bemærkninger, saafremt Besty

relsen efter at have gjort Sagen til Genstand for nye Overvejelser mente at burde fast

holde

sit

Standpunkt. Bestyrelsen niaatte have frie Hænder til at gøre, hvad den ansaa

for rigtigt.

SAGENS ØKONOMISKE SIDE

At Sagens økonomiske Side er et Spørgsmaal, søm ikke direkte vedkommer nær

værende Forening, er selvfølgelig rigtigt, og er allerede betonet i vor Skrivelse til Mini-