92 / 148
rigtige bicykle-ryttere; de anså den
for et køretøj for gamle og svagelige.
Men det tog ikke lang tid før den
nemme safety blev populær, og an
tallet af cyklister steg enormt. Det var
dog stadig så alvorligt et forehaven
de, at man først måtte indmelde sig
til et kursus for at lære at cykle,
f. eks. på Rosenborg eksercérplads.
Også kvinder kunne benytte cyklen.
Iført særlige buksenederdele, sikret
mod at glide op under kørslen, be
gav dristige unge damer sig på ud
flugt på cykel. Det vakte stor forar
gelse hos borgerskabet.
Samme år som den første safety
kom til København, skete der en be
givenhed i Hammels Maskinfabrik
på Nørrebrogade. Her havde fabri
kanten og hans værkfører, Urban Jo
hansen, fremstillet den første bil i
Danmark, den såkaldte »Hammel
vogn«. Der var dog ingen, der den
gang kunne forudse, hvilken fremtid
bilen senere ville få som befordrings
middel.
Det er i vore dage vanskeligt at
forestille sig, at man i bilens barn
dom i fuldt alvor foreslog, at der
skulle gå en mand i forvejen med
flag og truthorn for at advare med
trafikanterne om, at nu kom det
frygtelige og farlige køretøj!
Som det tidligere havde været til
fældet med cyklen, betragtede de
første bilister automobilkørsel mere
som en sport end som nyttig befor
dring. De første biler var specialbyg
gede, men egentlig dansk seriefrem
stilling af biler opgav man, da de
udenlandske fabrikkers vogne -
f. eks. de amerikanske Fordvogne -
kunne indføres billigere.
Flyvningen
tilhører en senere tid.
Alligevel var det i 1905 og 1906, at
C. J. Ellehammer
foretog en lang
række forsøg med et motordrevet
fly, som han selv havde konstrueret
og bygget. Det første resultat blev
nået den 12. september 1906, da det
lykkedes Ellehammer at hæve sin
maskine knap en halv meter op i lu f
ten, og i denne højde flyve en stræk
ning på ca. 42 m.
Klunketidens københavnere fandt
det dog klogest at holde sig til jor
den - og bevæge sig i sindig fart.
Derfor tilhører cyklens, bilens og
flyets storhedstid det tyvende år
hundrede.