90 / 148
Københavns kommune proteste
rede fra begyndelsen mod, at jern
banen skulle føres gennem bymæs
sige kvarterer, blandt andet fordi
overkørslerne ved de mest trafikere
de gader, som f. eks. Vesterbrogade
og Nørrebrogade, var en meget uhel
dig løsning. Efter forskellige andre
forslag vedtog man at anlægge den
ny banegård omtrent på det sted,
hvor »Palads Teatret« ligger nu.
Sporene fulgte den nuværende Gyl
denløvesgade, og hvor Radiohuset i
Rosenørns Allé ligger, delte sporene
sig i en vestgående linie, der over
Frederiksberg Station førte ind på
den gamle linie vest for Valby, og en
nordgående, der over Nørrebro førte
mod Hellerup. Man slap altså ikke
for overkørsler, reguleret med bom
me, som virkede generende på trafik
ken. På H. C. Ørstedsvej var der end
da to overskæringer med kort mel
lemrum.
I 1863 havde man åbnet banen til
Klampenborg og året efter en linie
til Helsingør, der fulgte ruten Helle
rup, Lyngby, Holte, Hillerød, Fre
densborg, Grønholt og Kvistgård.
Københavns Station,
som Hoved
banegården hed dengang, blev ud
videt med anlæggelse af to selvstæn
dige stationer, nemlig
Nordbanegår
den
og
Klampenborg-Banegården.
Fra den sidstnævnte stammer en
historie om en overassistent, der i en
travl time, hvor alt stod på gloende
pæle, opdagede, at hele fire mand
sad fredeligt og spiste frokost. I sin
harme herover udbrød han: »De kan
ikke sidde her og spise allesammen
- De må spise én mand ad gangen!«
Replikken gik videre til et eftermid
dagsblad, der serverede historien
med overskriften: »Kannibalisme på
Klampenborg-Stationen ?«.
Cyklen
kom upåagtet til Køben
havn i 1886. I mange år havde man
cyklet, men det var på den såkaldte
bicykle
eller
ordinary,
som den også
blev kaldt, der var udstyret med et
enormt forhjul og et lille bitte bag
hjul. Forhjulets størrelse skyldtes, at
der ingen udveksling var gennem
kædetræk. Pedalerne sad på forhju
lets akse, ligesom på nutidens trehju
lede børnecykler.
Med disse særprægede bicykler,
der ikke blot var vanskelige at be
stige, men også fordrede stor balance
86