

G 1E X X E M T ( ) A
ARHÜX
I) R E I) E R — 1 9 0 G.
sine personlige Tab og dels for at
betale- Udgifterne tiJ Adresse-Con-
torets nye Trykkeri, overdrog ban
Privilegiet til et Aktieselskab med
en Kapital paa 30,000 Rigsdaler, for
hvilket ban blev adm inistrerende
Direktør.
Selve AdresserAvisen var saaledes
bragf ind under solide Forhold,
men J-Iolcks personlige Stilling blev
stadigt daarligere. Der gjordes me
get for at hjælpe ham — saaledes
fik han Tilladelse til at bortlodde
sine Ejendele ved et Lotteri — men
alligevel gik han fallit i Aaret 1773.
I Resten af sin Levetid ernærede
Holck sig ret kummerlig t ved en
Boghandel med Avisudsalg, som
først havde Lokaler i E jendommen
Købmagergade i l, senere i Vim-
melskaftet og paa GI. Strand. Da
han døde i 1783, ejede han kun,
hvad han gik og stod i.
Den næ rmeste Tid efter Holcks
Død betegner et stort Opsving i
Københavns Udvikling. Den g lim
rende Periode, som mærkes ved
Navnene Bernstorff, Reventlow og
Colbjørnson, blev i første Række
Bondefrigørelsens Tid, men ogsaa
for Ryernes Befolkning var Forhol
dene meget gunstige. Københavns
Storhandel var betydeligere end no
gensinde, og bragte megen Vel
stand til Ruse.
Men efter 1807 ændredes alt til
dot værre. Flaaden, der skulde be
skyde vore Handelsskibe, blev rø
vel, Pengekrisen indtraadte, og
Norge blev adskilt fra Danmark.
Denne almindelige Nedgang maatte
ogsaa indvirke paa Adresse-Avi
sen. men Byen var dog nu saa stor
og stank, at selv den betydeligste
Krise ikke mere kunde standse
Gon torets Virksomhed. Nedgangen
sporedes for Bladets Vedkommende
kun derved, at Teksten om trent
forsvandt, saa der kun blev Annon
cer tilbage.
Dgsaa. den stadige Censur gene
rede Bladet. Som et karakteristisk
- og ikke helt uaktuelt — Ek sem
pel paa, hvor skarp Kontrollen
var, aftrykker vi følgende Skrivelse
fra vort Arkiv:
Hans Majestæt har bemær k e t
,
at
der i Aviserne findes hypp ige A n
modn inge r om Understøttelse og
Laan. Jeg erindrer i k ke egentligen
i den senere Tid at have seet A n
modn inge r om Understøttelse i
egentlig Forstand. Men da Penge-
laan
,
især i Sma a s umme r
,
dog maa
henføres under Benævnelse af God
gørenhed og Understøttelse
,
saa s y
nes slige Anmod n i n ge r at være
stridende saavel imod de Grund-
sridninger
,
paa hvilke den 137
§
i
Planen af 2den Juli 1799 er bygget
,
som i selve Ud t r y k k e t
,
at i Uge
blade eller Aviser intet Averti sse
ment maa i nd r y k k e s
,
hvori nogen
anraaber om Godgørenhed og Unr
der støltelse. uden Tilladelse fra
Direktionen.
Endvidere tillader jeg mig at
gøre opmær k s om paa
,
at feg en
kelt Gang har stødt paa Be k end t
gørelser. hvori Prtester eller Andre
Postdirektør D. Monrad.
have i det mi nds te indirekte an-
raabt om. Godgørenhed, og bevid
net Fattigdom. Men da dette ogsaa
er stridende saavel imod den
nævn te Plan, som imod dens 96
§,
der bestemt viser
,
at den eneste
lovlige Attest om Fattigdom er den,
som udstedes af Distriktsdirektør
og Forstander.
I Henhold til den Commu n i c a
tion, som i sin Tid er tilstillet
Adressecont oret
,
om at del er m i g
,
som paa Direktionens Vegne me d
deler Paategning paa slige Bek end t
gørelser
,
hvorvidt de maa i nd r y k
kes eller i k k e
,
skulde jeg altsaa
herved tjenstligst bringe de nævn te
§/rer
af Planen i Erindring, og der
hos alene bemærke, at i n d t i l
v i d e r c har feg intet imo d
,
at Be
kendtgørelser om L a a n af S u m
me r over 50 Bdir. k un ne indføres
uden først at forevises mi g til Paa
legning.
Københavns Fattigvæsens Politi
ret d. ¡71c Juni 1809.
Bærens.
Til
Adressecontoret i Kiøbenhavn.
Etatsraad L. Manthey.
Adresse-Avisen kunde saa meget
lettere helt gaa over til at blive et
rent Annonceblad, som der var op-
staaet en ret betydelig Presse af
aktuelle Smaabladc af den Art, som
man med liden kultu rh isto risk
Forstaaelse
ha r
betegnet
som
.,Smudsb lade“ . Disse tog
sig
af
det lokale Stof, Bysladderen, me
dens de ,,politiske T idender“ leve
de paa de udenlandske Nyheder.
1 Aarene nærmest efter 1800
havde Contoret Lokaler paa Ny
torv, men 1809 flyttedes det til
Hjørneejendommen ved Østergade
og Christenbernlkovsgade. 1 dette
sidstnævnte Aar gik Privilegiet
over li! Porcellænsfabr.ikens Admi
nistrator,
Etatsraad
L.
M a n
t h e y og Postdirek tør D a v i d
M o n r a d*}, der dog ogsaa tidlige
re havde været de virkelige Ejere
af Bladet. De fik det kun paa de
Betingelser, at de, foruden at be
tale en Pension til Holcks Enke,
skulde udrede en aarlig Afgift af
2500 Rbd. til Kongens Kasse, samt
100 Rbd. til Fødselsstiftelsen, op
tage alle officielle Annoncer gratis
og forpligte sig til at holde en næ r
mere fastsat Annoncetakst.
Da
Privilegiet fornyedes i 1828, kom
hertil, foruden flere and re Byrder,
en aarlig Afgift af 2,000 Rbd. Sølv
til Polykteknisk Læreanstalt.
Som Annonceblad trivedes Avi-
*) Af disse to Mænd saavelsom af den
yngre Monrad, under hvem Bladet li
geledes gjorde store Fremskridt, findes
der Portrætter.
Af Holch derimod
eksisterer der næppe noget Billede.
Adresse-Avisens Gaard i Vimmelskafut.
sen derfor særdeles godt, men ret
naturligt kunde dens Redaktør (Jets
mark) ikke bekvemme sig til helt
at lade den aktive Jou rnalistik lig
ge. Han havde imidlertid gentagne
Gange Uheld med sig. Først blev
han idømt en Mulkt og et Aars
Censur for et Angreb paa „ Fæ d r e
landet“ , og senere vakte han sine
Læseres Misfornøjelse ved at op
tage philosophiske Artikler af Sib-
bern. 1 en Piece, som udkom i
1841, angives med komisk Alvor
følgende:
„Midler til Adressecomptoirets
Fo rbedring og Pub likums Sikker
hed:
At intet Politisk eller Philoso-
phisk optages i Oomptoirets Efter
retninger; det være af S ibbern el
ler hvem Anden.
At Betalingen for Inseraterne
nedsættes og at Avisen kan faas
for kortere Tid end et Kvartal.
Som et Middel til det Comptoi-
ret besøgende Pub likums
S ik k e r
hed, synes det at kunne henreg
nes: at Rendesten sb ræ ttet i Po r
ten. der fører tit Comptoiret, bli
ver sat i en saadAi Stand, at Ingen
b rækker Benene.“
I 1837 maatte Bladet anlægge
Proces mod to Brødre Larsen, som
paa Trods af Privilegiet havde
starlet et Konku rrenceb lad under
Navnet
„Gomm issionstidenden“ .
Da de ikke som Adresse-Avisen
skulde svare store Afgifter, kunde
de sætte deres Avertissements-
takster saa lavt, at deres Blad en
kort Tid svang sig stærkt i Vejret,
men ved Dommen hævdedes P riv i
legiets Gyldiglied.
Fra nu af gik Adresse-Avisen
hu rtig t og uhindret fremad. Den
var nu saa indforlevet i Stadens
økonomiske Udvikling, og havde
antaget saa fast en Form, at end
ikke Grundlovens Indførelse af
Trykkefrihed kunde faa nogen vi-
A u to g ra f« - a f kendte Mænd fra den g am le Tid.
Tra f lrktøet .
I „Adresse-Av:sen “s righoldige Arkiv, og
selvfølgelig sæ rligt i de gam le Ahrgange.
findes der et Væld af interessante Ting,
som fortjente at fremdrages af Glemselen.
Det er den rigeste, eksisterende Kilde for
videre Betydning for den i nogen
Retning. Fø rst i 1888 blev det nød
vendigt atte r at lade den bringe
Tekst for at faa den paa lige
Fod med det store Antal Tekst-
blade. som imidlertid var frem
komne.
Denne Presse havde — og har
Iil Dels endnu — sin særegne Ka
rakter. Adresse-Avisen opstod og
voksede sig stærk som et nødven
digt1 Led i S t a d e n Københavns
Udvikling. Berlingske Tidende blev
S f a t e n s Blad, det officielle Organ.
Og endelig er den sidst fremvok-
sede Del af Pressen opstaaet som
Organ for, hvad m an kunde kalde
den f l y d e n d e Befolkning, for
den store Mængde af Provinsboere,
der i de siidste Aar ti er er strøm
mede sammen i København, og for
de Københavnere og Akademikere,
som i stort Antal er spredt ud over
Landet.
Alle d :sse Indvandrede, der som
halve Landboere ikke sad inde med
de gamle, københavnske In stink
ter og Traditioner, skabte sig ret
natu rlig t deres egen Presse. Men
eftersom Tiden gaar, eftersom de
bliver m e re og mere fuldblods Kø
benhavnere, vil ogsaa disse lære
at forstaa, hvilken Rolle den d an
ske Presses Nestor, den 200 Aar
gamle og dog fuldt ucl moderhe
Adresse-Avis, altid h a r spillet og al
tid vil spille for vor Bys Udvikling.