S_GennemToAarhundreder

G 1E X X E M T ( ) A

ARHÜX

I) R E I) E R — 1 9 0 G.

sine personlige Tab og dels for at

betale- Udgifterne tiJ Adresse-Con-

torets nye Trykkeri, overdrog ban

Privilegiet til et Aktieselskab med

en Kapital paa 30,000 Rigsdaler, for

hvilket ban blev adm inistrerende

Direktør.

Selve AdresserAvisen var saaledes

bragf ind under solide Forhold,

men J-Iolcks personlige Stilling blev

stadigt daarligere. Der gjordes me

get for at hjælpe ham — saaledes

fik han Tilladelse til at bortlodde

sine Ejendele ved et Lotteri — men

alligevel gik han fallit i Aaret 1773.

I Resten af sin Levetid ernærede

Holck sig ret kummerlig t ved en

Boghandel med Avisudsalg, som

først havde Lokaler i E jendommen

Købmagergade i l, senere i Vim-

melskaftet og paa GI. Strand. Da

han døde i 1783, ejede han kun,

hvad han gik og stod i.

Den næ rmeste Tid efter Holcks

Død betegner et stort Opsving i

Københavns Udvikling. Den g lim

rende Periode, som mærkes ved

Navnene Bernstorff, Reventlow og

Colbjørnson, blev i første Række

Bondefrigørelsens Tid, men ogsaa

for Ryernes Befolkning var Forhol

dene meget gunstige. Københavns

Storhandel var betydeligere end no

gensinde, og bragte megen Vel

stand til Ruse.

Men efter 1807 ændredes alt til

dot værre. Flaaden, der skulde be

skyde vore Handelsskibe, blev rø

vel, Pengekrisen indtraadte, og

Norge blev adskilt fra Danmark.

Denne almindelige Nedgang maatte

ogsaa indvirke paa Adresse-Avi

sen. men Byen var dog nu saa stor

og stank, at selv den betydeligste

Krise ikke mere kunde standse

Gon torets Virksomhed. Nedgangen

sporedes for Bladets Vedkommende

kun derved, at Teksten om trent

forsvandt, saa der kun blev Annon

cer tilbage.

Dgsaa. den stadige Censur gene

rede Bladet. Som et karakteristisk

- og ikke helt uaktuelt — Ek sem

pel paa, hvor skarp Kontrollen

var, aftrykker vi følgende Skrivelse

fra vort Arkiv:

Hans Majestæt har bemær k e t

der i Aviserne findes hypp ige A n 

modn inge r om Understøttelse og

Laan. Jeg erindrer i k ke egentligen

i den senere Tid at have seet A n 

modn inge r om Understøttelse i

egentlig Forstand. Men da Penge-

laan

især i Sma a s umme r

dog maa

henføres under Benævnelse af God

gørenhed og Understøttelse

saa s y 

nes slige Anmod n i n ge r at være

stridende saavel imod de Grund-

sridninger

paa hvilke den 137

Planen af 2den Juli 1799 er bygget

som i selve Ud t r y k k e t

at i Uge

blade eller Aviser intet Averti sse

ment maa i nd r y k k e s

hvori nogen

anraaber om Godgørenhed og Unr

der støltelse. uden Tilladelse fra

Direktionen.

Endvidere tillader jeg mig at

gøre opmær k s om paa

at feg en

kelt Gang har stødt paa Be k end t 

gørelser. hvori Prtester eller Andre

Postdirektør D. Monrad.

have i det mi nds te indirekte an-

raabt om. Godgørenhed, og bevid

net Fattigdom. Men da dette ogsaa

er stridende saavel imod den

nævn te Plan, som imod dens 96

§,

der bestemt viser

at den eneste

lovlige Attest om Fattigdom er den,

som udstedes af Distriktsdirektør

og Forstander.

I Henhold til den Commu n i c a 

tion, som i sin Tid er tilstillet

Adressecont oret

om at del er m i g

som paa Direktionens Vegne me d 

deler Paategning paa slige Bek end t 

gørelser

hvorvidt de maa i nd r y k 

kes eller i k k e

skulde jeg altsaa

herved tjenstligst bringe de nævn te

§/rer

af Planen i Erindring, og der

hos alene bemærke, at i n d t i l

v i d e r c har feg intet imo d

at Be

kendtgørelser om L a a n af S u m 

me r over 50 Bdir. k un ne indføres

uden først at forevises mi g til Paa

legning.

Københavns Fattigvæsens Politi

ret d. ¡71c Juni 1809.

Bærens.

Til

Adressecontoret i Kiøbenhavn.

Etatsraad L. Manthey.

Adresse-Avisen kunde saa meget

lettere helt gaa over til at blive et

rent Annonceblad, som der var op-

staaet en ret betydelig Presse af

aktuelle Smaabladc af den Art, som

man med liden kultu rh isto risk

Forstaaelse

ha r

betegnet

som

.,Smudsb lade“ . Disse tog

sig

det lokale Stof, Bysladderen, me

dens de ,,politiske T idender“ leve

de paa de udenlandske Nyheder.

1 Aarene nærmest efter 1800

havde Contoret Lokaler paa Ny

torv, men 1809 flyttedes det til

Hjørneejendommen ved Østergade

og Christenbernlkovsgade. 1 dette

sidstnævnte Aar gik Privilegiet

over li! Porcellænsfabr.ikens Admi

nistrator,

Etatsraad

M a n

t h e y og Postdirek tør D a v i d

M o n r a d*}, der dog ogsaa tidlige

re havde været de virkelige Ejere

af Bladet. De fik det kun paa de

Betingelser, at de, foruden at be

tale en Pension til Holcks Enke,

skulde udrede en aarlig Afgift af

2500 Rbd. til Kongens Kasse, samt

100 Rbd. til Fødselsstiftelsen, op

tage alle officielle Annoncer gratis

og forpligte sig til at holde en næ r

mere fastsat Annoncetakst.

Privilegiet fornyedes i 1828, kom

hertil, foruden flere and re Byrder,

en aarlig Afgift af 2,000 Rbd. Sølv

til Polykteknisk Læreanstalt.

Som Annonceblad trivedes Avi-

*) Af disse to Mænd saavelsom af den

yngre Monrad, under hvem Bladet li

geledes gjorde store Fremskridt, findes

der Portrætter.

Af Holch derimod

eksisterer der næppe noget Billede.

Adresse-Avisens Gaard i Vimmelskafut.

sen derfor særdeles godt, men ret

naturligt kunde dens Redaktør (Jets

mark) ikke bekvemme sig til helt

at lade den aktive Jou rnalistik lig

ge. Han havde imidlertid gentagne

Gange Uheld med sig. Først blev

han idømt en Mulkt og et Aars

Censur for et Angreb paa „ Fæ d r e

landet“ , og senere vakte han sine

Læseres Misfornøjelse ved at op

tage philosophiske Artikler af Sib-

bern. 1 en Piece, som udkom i

1841, angives med komisk Alvor

følgende:

„Midler til Adressecomptoirets

Fo rbedring og Pub likums Sikker

hed:

At intet Politisk eller Philoso-

phisk optages i Oomptoirets Efter

retninger; det være af S ibbern el

ler hvem Anden.

At Betalingen for Inseraterne

nedsættes og at Avisen kan faas

for kortere Tid end et Kvartal.

Som et Middel til det Comptoi-

ret besøgende Pub likums

S ik k e r 

hed, synes det at kunne henreg

nes: at Rendesten sb ræ ttet i Po r

ten. der fører tit Comptoiret, bli

ver sat i en saadAi Stand, at Ingen

b rækker Benene.“

I 1837 maatte Bladet anlægge

Proces mod to Brødre Larsen, som

paa Trods af Privilegiet havde

starlet et Konku rrenceb lad under

Navnet

„Gomm issionstidenden“ .

Da de ikke som Adresse-Avisen

skulde svare store Afgifter, kunde

de sætte deres Avertissements-

takster saa lavt, at deres Blad en

kort Tid svang sig stærkt i Vejret,

men ved Dommen hævdedes P riv i

legiets Gyldiglied.

Fra nu af gik Adresse-Avisen

hu rtig t og uhindret fremad. Den

var nu saa indforlevet i Stadens

økonomiske Udvikling, og havde

antaget saa fast en Form, at end

ikke Grundlovens Indførelse af

Trykkefrihed kunde faa nogen vi-

A u to g ra f« - a f kendte Mænd fra den g am le Tid.

Tra f lrktøet .

I „Adresse-Av:sen “s righoldige Arkiv, og

selvfølgelig sæ rligt i de gam le Ahrgange.

findes der et Væld af interessante Ting,

som fortjente at fremdrages af Glemselen.

Det er den rigeste, eksisterende Kilde for

videre Betydning for den i nogen

Retning. Fø rst i 1888 blev det nød

vendigt atte r at lade den bringe

Tekst for at faa den paa lige

Fod med det store Antal Tekst-

blade. som imidlertid var frem

komne.

Denne Presse havde — og har

Iil Dels endnu — sin særegne Ka

rakter. Adresse-Avisen opstod og

voksede sig stærk som et nødven

digt1 Led i S t a d e n Københavns

Udvikling. Berlingske Tidende blev

S f a t e n s Blad, det officielle Organ.

Og endelig er den sidst fremvok-

sede Del af Pressen opstaaet som

Organ for, hvad m an kunde kalde

den f l y d e n d e Befolkning, for

den store Mængde af Provinsboere,

der i de siidste Aar ti er er strøm

mede sammen i København, og for

de Københavnere og Akademikere,

som i stort Antal er spredt ud over

Landet.

Alle d :sse Indvandrede, der som

halve Landboere ikke sad inde med

de gamle, københavnske In stink

ter og Traditioner, skabte sig ret

natu rlig t deres egen Presse. Men

eftersom Tiden gaar, eftersom de

bliver m e re og mere fuldblods Kø

benhavnere, vil ogsaa disse lære

at forstaa, hvilken Rolle den d an

ske Presses Nestor, den 200 Aar

gamle og dog fuldt ucl moderhe

Adresse-Avis, altid h a r spillet og al

tid vil spille for vor Bys Udvikling.