S_GennemToAarhundreder

G I E N N E M T O A A R H U N D R E D E R —

/ / f o S f ^ a a n o

/ A N D

i. FrtüC n i n n £

n u s

^ V O L b t -

34 Ji/iicot-V « t a g e

r H£LL/C-44NûS 1(1Rit e

- ! N & t f f 6

's s t

UOLKf/Vi tXtrtKS

f F o r r E T

/ / '

8 A \( r

LOT TE T

S 13t ' R N t

f l f f l d rm e - f l o i j c n s fiistorie.

Adresse-Gontorets Historie falder

i mangt og meget sammen med Kø

benhavns Historie. Det lyder stort,

men det er dog sandt, n a a r man

siger, at vor By først blev en Stor

stad, da Adresse-Contoret oprette

des, og at dette i en meget lang

Aarrække var om tren t den eneste

Paktor, som samlede og udviklede

det borgerlige Element, der hidtil

havde levet fuldstændigt i Skyggen

af Hoffet og Universitetet.

Det, der p ræger en moderne

Storby, er de upersonlige In stitu

tioner og den offentlige Sam fæ rd

sel, den trafikmæssige saavel som

den aandelige, I den lille Residens-,

Garnisons- og Universitetsby kny t

tedes Borgerne ikke til hinanden af

stort liere Baand end de ren t p e r

sonlige. Skulde Byen blive til n o

get mere, skulde den have et eget

kommunalt Liv og træde i Fo rb in

delse med Omverdenen som et

selvstændigt, borgerligt Virksom-

bedscentrum, maatte der skabes en

Ilække

fælles

Institutioner, som

kunde muliggøre Samliv og Sam

virken mellem alle Borgerne uden

personlig Forbindelse.

Alt dette

Fælles

, de første Spirer

til Storstadslivet i København, var

bil en Begyndelse samlet i Adresse-

Contoret. Ordlyden af det Privile

gium, som den 6. Marts 1706 ud

stedtes for Gontoret, viser klart

nok, at der ved dets Grundlæggelse

var tænkt paa noget vidt omfat

tende. Bladvirksomheden nævnes

kun i anden Række, og andet

kunde heller ikke godt være Til

fældet. Dels var Aviser, der tog

Sigte paa det daglige Livs Handel

og Vandel, noget hidtil ukendt her

i Landet, og dels var København

endnu ikke stor nok til, at denne

Gren af

Virksomheden

straks

kunde blive en indbringende Fo r

retning. Større øjeblikkelig T rang

'var der til korporlige Samfærdsels

midler, til en offentlig Gadetrafik,

og h e rpa a blev d e r ogsaa først og

fremmest taget Sigte i Privilegiet.

Dette blev ud stedt af Kong

Frede

rik den Fjerde

til K amme rjunk e r

og Iiøgemester, senere Geheime-

Gonferensraad

Jacob Frant z von

der Osten

, og berettigede ”ham og

hans Arvinger med Consorter eller

deres Befuldmægtigede til

aleene

Kiøbenhavn at indføre, anrette og

holde Portechaiser, unde r 100 Rdl.

Straf for hver, der gjorde ham el

ler dem Indg reb d e r u d i . . . saa have

vi og Allernaadigst bevilget, at den

Person, som vor Kamm e rjunk e r

dertil sætter, ma a have det P rivi

legium, hos sig at holde et saa kal

det

Adresse-ContoirC

Desuden

maatte der trykkes og opslaas P la

kater.

Privilegiet paa at holde Po rte

chaiser bevarede kun sin Værdi en

lille Menneskealder. Da Lænkerne

om Slottet, der hidtil havde tv u n

get Stands- og Rang sp e rson e r til at

lade sig bære, blev borttagne, blev

det sn a rt almindeligt at køre med

Hest og Vogn.

Heller ikke Avisprivilegiet var til

en Begyndelse meget værd, thi en

hver Nedgang i Byens Velstand

maatte virke skæbnesvangert paa

det ung e Foretagende. Contoret

aabnedes første Gang kort efter

Privilegiets Udstedelse (antagelig

midt i April Maaned 1706) med den

senere Land sting shø rer i R ingsted

Hans Knud

Sy ll ing

, som Redaktør

eller Fuldmægtig, men allerede

1711 maatte det lukkes paa Grund

af Pest og Krig. Fo ruden de Pla

kater med Avertissementer, som

opsloges paa Gadehjørnerne, om

deltes der 73 Eksemp larer til Abon

nenter.

En halv Snes Aar efter var Con

toret atter i Virksomhed unde r

T idemands

Ledelse. Dets Meddelel

ser havde nu ikke niere P lakat

1 9 0 6.

form, men udsendtes som en fire-

sidet Avis unde r Titlen

”Adres- og

Notifications-Relation“ .

I 1726 ud-

videdes det betydeligt og henflytte

des til Hof-Apotekets Gaard paa

Købmagergade. Det holdtes aaben 1

fra Kl. 6 Morgen til Kl. 8 Aften om

Sommeren og fra 8 Morgen til 6

Aften om Vinteren, og hver Man

dag udsendtes der regelmæssigt et

Nummer.

Til Oplysning om Virksomhedens

Karakter gengiver vi Slutningen af

en Konfirmation paa Privilegiet,

som

Christian' den Sjette

udstedte

i 1710. Den lyder saaledes:

Og saasom cn dygtig Skriver

eller Bogholder giiøres fornøden, til at have

Inspection over de Personer, som Chaiser-

ne drage, saa haver Vi ydermere A llernaa

digst bevilget, at den Person, som afgang-

ne Geheime-Raad von der Ostens Sønner

dertil sætte, maae have det Privilegium ,

at enhver, som ingen Hosbond eller Tiene-

ste haver, eller og de som andet Herskab

og Employ ville søge. det være sig Kam

mertiener, Haandskriver, Præceptor, La-

quay, Kudsk, Rideknegt, eller hvad andet

En Portechaise.

det eller uden Riget, med Caret eller Chai-

ser og Forspand, sig hos ham paa det

saa kaldede Adresse-Contoir angiver, og

uden Tvang, efter eget Behag, for noget

billigt lader tegne, da de, som noget deraf

kunde have fornøden, saadant hos samme

Gadeparti med Adressekontorets Skilt, den

store Stjerne.

Bogholder kan opspørge og faae det at

vide, paa hvad Sted deslige er at bekom

me, hvorfore bemeldte Bogholder paa en

beleilig Plads udi Kiøbenhavn skal logere,

og sig af et Skridt eller Tegn betiene, som

sig fra alle andre distingverer, paa det

han ved Nat og Dag desto snarere og let

tere kan være at opspørge og finde, og

tillade Vi Allernaadigst, at Vort Chiffre

derover, ligesom paa alle Gade-Løgterne.

maa sæ ltes, og at samme Tegn skal være

en stor huul Glas-Stierne, som hver Nat

skal illum ineres, og ellers det Navn af

den Store Stierne føre. I det øvrige m aa

ovenbemeldte afgangne Geheime-Raad von

der Ostens Sønner derom Placater lade

trykke og paa behørige Steder til enhvers

Efteretning a n sla a e; Forbydendes alle og

enhver herimod efter som foreskrevet

staaer at hindre, eller udi nogen Maade

Forfang at giøre under Vor Hyldest og

Naade. Givet paa vort Slot Friderichsberg

Navn det maatte have, deslligeste, naar no

gen have Heste eller noget rart at sæ lge,

eller og, om nogen vilde giøre Compagnie,

og reyse et Stykke Vey enten her i Lau-

den 5te Februarii Anno 1740.

Under Vor Kongelig Haand og Signete.

Christian R .“

rj^l

enijafcnS

• A d r e f f e - Ç o n t o i r s ( £ f Î C r t C f î l i t t Ô G .

^reDagen Den

S lttíttíH g af «¿aus ^<fycm>*rt)igbfi>9 <¿r. £va<

mero TífRanbling : (Dm Hopperne og faim

mea 3*ioa,d«tiou.

Otgïfaa fet er bet at btsife-, af Dnoculaticnen fr tf«

À*

f f @gnD i RenfeenCc fit »ørt gori) alt) unut @kb.

fBar txu fanbig i écttpinfcç til Ram : Øea inaflftrbcn

fornærme be pligter, fom si ere. brt Çtnjffle ’Bæk«

ffplbige- SDlan maaitt runbebcsife, ai |amrø£« ®rng

fornærmer SiedtgRcb, 2£rRøbigixb, îafnemmckg«

Rtb og Xiüib citer goríruiig^eb til Ram, fatnt ptn»

qioelft og UnDerfafidfe unber

i'cntligt pligter* jjfagtfaqdfa tn»b RanrtøftS (îrfcrliq

Rer bitwe cfteríabte oq forfamír, lige fáa sel |om »e&

atic «stirc ga&bottmifíige ^Jdgicrmnqcrs S3ntg. í8?aa

tr uiffdiq forbunbea ti], wD ^noeaterouen, fanrrt

nøttigt «^-srebatfKi&bd til sort îisêS&tbltgtRolbtffe

og goríaingclfc, at obmírerc @n&$ *8¡¡ébem eg@o&>

Reb, fom Tib efter atiben for SScnnejïene labet oR*

bnat fifre og npttiqe ® ib!er iraob mmaranbeeßerfa--

«fLäenbe

ufotbigkngdige 8r»$ Jarer.

® a n et

ogioj forbuabrn fil, naar man

engang er blest*

oser»

besrijl bm 3niotulat!oiniti SRytte,

at betragte famme

forø en SJelgiermng, pnfe @nb far faramt, ira

brtt--

ge ben «ben Xillib til Ram, og

nben rt siflig

pengi»

ocnÿe&i Ran« alk Xmgs Otcgienng-,

eg falgelig egfaa

Rarri ørfrørdfe i Renferme til et

faffeligit eUerittHeligf

ulçfftligt UbfalD

Rebcr, Ran (gober : men iWe veb Onorotatronens

B ru g , men allette øtb bc

pligter*

®ftertobelft,

R»if<

Ran Rer ligt

fa«

uel focn

anbre goretagenber

fFulbc

iagttage.

@ub Rar

befalet oé/iffe at tfprfe

tovt eller

anbre tReancftert

?iu

i nogen mobtBillig øg

ti5 Sart.

funfuge ftopperø Sfc&beldft

faa

libet fornærmet,

at man racgcf mere fnnb («tragte famme'forø et 5Rtb--

Rd til benne £oo» ÔpfRlbelfe

tRi biffc Sopper ere

if«

tncrebrtfbcri&e, enb anbn

isgeborai

® ibier

eller

93r«ier»ati»tr

R»t«

®rtrg er

(lefle

Xilfælbe

øg

Ored«nbig6fber gasnligt,

men unbertibtn Debdigt,

ofte ogfaa farbonbrf meb øøenfan-'ig omnrb|iient

iffe

dbek« ufeplbot

g«re,

øg

bøg afligml tt

tillabt.

© g g

SSao

Forside af Bladet fra 1759.

- 3 -