S_GennemToAarhundreder

— K 10 BENHA V;NS A D KE S SE GOMP T O IR

[.ærat, kraftigt faf, og det dykkedes

da hu rtig t at begrænse Ilden.

I en af tldebrandsbeskrivelserne

nævnes det, at Byen havde ,,en

Garnison af 8,000 Mand, 4,000 Ma

troser og et Borgerskab paa 3,000

Menne ske r“ . Dette Forhold mel-

Raadhuset paa GI. Torv.

lem Befolkningsklasserne virkede

ganske ødelæggende paa Næring s

livet. [følge sine Privilegier skulde

København være en fri Rigsstad,

der var fritaget for Indkvartering,

men hertil toges der intet Hensyn.

Tværtimod begunstigede R ege rin

gen Soldaterne ved at give dem Lov

til at drive Haandværk, hvilket var

til stor Skade for Borgerne, der

tyngedes af Laugsvæsenets Baand

og yderligere maatte konku rre re

med de langt dygtigere, indvan

drede Tyskere.

Heller ikke Handelen var videre

betydelig.

Enkelte større Kom

p agn ier drev oversøisk Import,

men den daglige Handel i Byen var

lidet tilfredsstillende. Og dog kan

man gaa ud fra, at Befolkningen

ikke ha r vendt Dalerne, inden den

gav dem ud, thi m an var i den

Det nuværende Raadhus.

Tid saudeles livslysten og letsin

dig. Ved enhver tænkelig Lejlighed

festodes der saa umaadeligt, at Re

geringen tilsidst maatte gribe ind

og f. Eks. fastsætte, med hvor me

gen Pomp enhver Stand maatte

begrave sine Døde. Bedre end ved

alt andet belyses Forholdene ved

den Kendsgerning, at der i 1723

var 104 Bryggerier i Staden.

Til Mad og Drikke var der Pen

ge, men heller ikke til stort mere.

Nogen Foretagsomhed synes der

ikke at have været blandt Bor

gerne. Naar T iderne var saa sløje,

nogen kulturel Væsensforskel paa

den Gang og nu.

Vor se ne !yd er saal ed e s :

Før Bladene sluttes og Aaret gaaer bort,

Maae Aargangens Indhold her findes.

Den bliver i Aar,' som i Fjor, ikkun kort;

Da Læserne samm e vil m indes.

Det Vers, som tlkN ytaar fik allerførst Sted,

Vi nævner, m en ikke udvikler.

Lad andre det giøre, som det kommer v e d ;

Vi m elder kun vores Artikler.

■Adskilligt Nyt, naar og hvorledes passert;

Naar Skibe har ind- og u d g a a et;

I-Ivo prædiket haver ; naar er d isp u tert;

Og Hvo. der har Præmier faaet.

-AA

tilskrev de det ikke deres egne

Fejl, men slige overnaturlige Aar-

sager som at der var født en Kalv

med to Hoveder eller at der v a r set

en Havfrue 1 Øresund. Uviden

heden og Overtroen var nemlig

endnu madende paa det aandelige

Livs Omraade; og i Betrag tning

heraf h a r man næppe haft nogen

generende Følelse af det ba rbariske

og uværdige ved Retsplejen med

dens Tortur, Gældsfængsel og Ga

bestok.

— Saaledes var Livet og Aanden

i København, da Adresse-Gontoret

oprettedes. Men allerede i Midten

af A a rh u n d red e t var T idsa anden

en ganske anden, en langt mere

moderne. Man behøver blot at læse

følgende Brudstykke af en ver

sificeret Indholdsfortegnelse

for

Adresse-Avisen fra 1762, for at faa

en Følelse af, at detr ikke findes

»Sidste

KriiCiins borg-Ololsbpan d

branden se1 fra Kanalen

De D ø d e; de Fødde og Viede P a r ;

De ved Hospitalet passerte ;

Hvad Forraad paa Korn i Staden her v a r ;

Hvad Kirke m an i musicerte.

Hvad Taxter paa et. eller andet er sæ t;

V acan cer; Søeskade ; Forordning ;

Behandlede Sager til Høyeste R e t;

Placater ; T ab eller; Befordring.

Kunst-Kammeret, sam t om hvad der er udi,

Hvoraf det skal følge som rester.

Om Gadernes Antal med vedsatte N a v n ;

Om Dragøers Lodsvæ snings Fastset-

n in g ;

Hver Kirkes Beskrivelse i Kiøbenhavn ;

Stads-Hauptmandens Embeds Forret

ning.

Om Væ gtere; B randvæ sen; Militair V agt;

Som Staden giør sikker for Vaade.

Hvad Frihed hver Borger er bleven tillagt

Af m ildest høy Kongelig Naade.

Hvor m ange Indbyggere Danmark har ;

Hvor m ange om trent h er i Staden ;

Hvad Militair Væsen i fordum Tid va r;

Om B rø n d e; om Løgter paa Gaden.

En Engelsk Søe-Polis, verteret i Dansk ;

En Dito her fra C om pagniet;

En Ode til Kongens Geburtsdag paa

F ra n sk ;

Beskrivning om Bogholderiet.

Om Forsynet ; Qvæg-Sygen ; og om en Øe ;

En underlig Fiskes B eteig n in g ;

Provst Lyders forskriver adskillig Slags

Frø ;

Sandmøers Fiskeries Bereigning.

En Skiere-Maskine ; en artig Proces ;

Om Lykken; Betragtning blant Graver;

Om Klæver, som giver fortræffeligt Græs .;

Om skadelige Orme i Haver.

Projekter, om Lumper til Danmarks Pa-

pier;

Om en, som vil hænges for Penge;

Seyladsens Opfindelse; Pas paa Algier;

Om indhegnet Marker og Enge.

S f f ^ l

»-

iAfAjKLi ø o jj.

fif ¡S

l l l l t i

Miltø''

l>pk

]l0»»•1

•

t y :

Det gam le Christiansborg.

En sær Caracter, som paa en Atheist;

Ilvad Loven om Vexler befaler;

En nyttig Opgave giort af en Jurist;

Hvad m an for Protester betaler.

Raad gives for Nægie, som voxer i Tæer;

K ræ ft; Qvæg-Syge ; Utøy i Vægge ;

Anviisning, hvorledes m an best planter-

Træer;

Naar Silke-Orm Ægget vil lægge.

En B ygning m an funden har under en.

Høy;

Man har en Comet observeret;

En Mand som vil flyve, men om han og.

Høy,

Blev ikke endnu confirmeret.

I Sielland sees Forslag til kortere Vey;

Om Maltet ved Steenkul kand tøres;

Endeel m ener Ja, og en Del mener Ney,

En Sag, som endnu skal afgiøres.

Hr. Kields lille Ane; forunderlig gift;

I Altona døbes en Jøde;

I Hamborg af Bødlen opbrændes et Skrift;:

Endeel her og udenlands Døde.

Dyr udaf et M enneskes Legeme kom;

I Madrit skal Hunde afskaffes;

Allarm er fornumm et i Jorden i Rom;

Rebeller ved Banqven skal straffes.