S_GennemToAarhundreder

or den, deir ser tilbage

g ennem de to Aarhun-

dreder, Adresse-Avisen

ha r eksisteret, liremby-

der der sig et forvir

rende Billede af Gammelt og Nyt,

.af

Middelalderligt

og Moderne

kaotisk Blanding,

som det

kan falde vanskeligt at b edøm

me paa rette Maade. Den Menne

skealder, der ligger omk ring Aaret

1700. er uomtvisteligt en af de b e

tydningsf ulcjieste

B rydn ing spe rio

der i vor Historie, thi i den b e

gyndte Nu tilden at hæve sig op af

Middelalderens Mørke. Paa næsten

alle Omraader skød der Spirer

frem, som to A a rh u n d red e r senere

skulde være vokset op til livskraf

tige, stærke S tamme r; og som den

betydningsfuldeste af dem alle tør

man sikkert nævne det nyoprettede

Axtresse-Contor,

Grundlaget

for

den danske Dagspresse.

Fra det gamle København. I,

Skal man i Korthed gøre Rede

for Forskellen mellem København

i 1700 og København i 1906, maa

m a n selvfølgelig i første Række

pege paa den enorme Vækst i Ud

stræk n in g og i Indbyggerantal.

Tilvæksten af bebygget Areal —

Mt hvad der ligger udenfor de

gam le \ olde — or i Virkeligheden

iorbausende. og Indbvggerantallet

er steget fra ca. 65,000 til ca. en

halv Million.

Men endnu betydeligere er den

Fo randring , der er sket med Byens

og Bylivets K a r a k t e r. I Ho

vedsagen vil m an træffe det Rette

ved at sige, at det officielle Køben

havn, som rep ræsenteres af Slotte,

Kirker og andre offentlige Bygnin

ger. i det væsentlige er uforandret,

medens hele det borgerlige Køben

havn. det, der rep ræ sen te re s af

Gaderne og af Borgernes Huse, er

helt forvandlet.

Enhver Dansk, som overhovedet

kan læse, er mere fortrolig med

Ttidsaanden i Begyndelsen af det

attende A a rhund rede end i nogen

anden Periode. Han kender den

fra H o l b e r g . Men helt korrek t

kan det Ind tryk dog ikke være,

som m an mod tage r ved at læse

II o 1 b e r g s Komedier. Dels over

sa,a. han, der var hildet i Tidens

Vaner, meget, som vi nu finder

aparte; og dels havde han Tidens

Ulæmper saa tæt inde paa Livet,

at han maatte reagere voldsommere

mod dem, end en historisk Betrag

ter kan gaa med tul. For blot at

nævne et enkelt Eksempel b e trag

ter Holberg Gadeslaget mellem Stu

denter og Soldater i „ Ja cob von

Thybo“ som udelukkende komisk,

og en moderne Læser vil gøre det

summe, hvis han ikke kender no

get næ rm e re til Tiden. Hvis man

derimod ved. hvorledes Gadelivet

artede sig paa Holberg Tid, vil man

jæsé om ..Kampen med en helt a n

den Følelse.

S'ikkerliSdon paa, Gaderne lod den

Gang meget ‘tilbage at ønske. De

forskellige Klasser, S tænder og

Lang var ikke alene formelt skarp t

skilt fra hinanden, men nærede og-

saa

ubegribeligt

indbyrdes

Fjendskab. Derfor fandt der til

S tadighed Kampe Sted paa Ga

derne. ikke blot mellem Mand og

Mand. men ogsaa mellem store

Skarer. Studenter, Ilaandværkere

og Lakajer, Kvinder og Drenge —-

a l l e sloges. Og det. ikke med Næ

verne alene, thi næsten alle bar

Kaarde, og b rugte den uden Ber

tænkn ing . Det maatte forbydes

Alurersvenderæ at gaa ru n d t med

Fra det gamle København. II.

deres Hamre, fordi de altid viste

Tilbøjelighed til at slaa sagesløse

Folk med dem.

Naar det var saaledes om Dagen,

kan m a n tænke sig, hvorledes det

maatte være om Natten. Overfald,

Røveri og Drab fandt. Sted hver-

anden Nat. Enhver man mødte ude

efter Mørkets F remb rud , var enten

en Forbryder, en d rukken Perso’n

— eller en meget fornem Aland.

Selv Kong Christian den Femte

kunde unde rtiden more sig med

om Natten at faire Byen rund t og

slaa Rud e r ud — dog kun i Adels-

mænd s Huse.

Gaderne var saa daarlige, som

vil nu næppe kan tænke os det. De

var urenlige, daarligt vedligeholdte.

snævre, k rumme. Kun i de fær-,

reste var det m u lig t at køre med

Vogne, og i mange kunde man

ikke komme frem med en Hjulbør,

fordi de var saa snævre, at Gen

boerne kunde

række h inanden

ITaanden fra deres V induer. Ude

ved Voldene, hvor Fattigfolk boede,

fik Renovation en Lov til at ligge

saa længe, at m an efter Regnvejr

kunde vade i Pløre til over Knæ

ene- —

I S lu tn ingen af det syttende Aar

hund rede havde en Kommission,

hvis Leder var „ d e n konge

lige Matematiku s“ O l e R ø m e r ,

Opdageren af Lysets Hastighed, re

guleret en stor Del af den indre

By. forlænget og udvidet mange

Gader, jævnet Brolægningen og a n

lagt Rendestene, men først ved den

store Ildebrand 1728 blev det m u

ligt at gennemføre en rationel Om

bygning.

Ved denne store Brand (der ha r

faaet

den historiske Betegnelse

„ d e n fyrgterlige“ ) ødelagdes to

Femtedele af Byen, ialt 1670 Huse.

Af de udførlige Beskrivelser over

den faar m an et godt Billede af

Forholdet mellem den civile og den

militære Del af Befolkningen. By

ens Kommandan t gik r u n d t og

pryglede Borgerne, saa disse op-

miti-

Fra det gamle København. III.

gav Slukn ingsarbejdet og gik hjem,

og Holmens Chef kommanderede

Matroserne bort. na a r disse vilde

gøre sig nyttige. Først da en stor

Del af Byen var brændt, tog Mili-