S_GennemToAarhundreder

17 0 6 — K J Ø B E N H A V N S AD K E S S E C O M P T O J R

1 7

Cipbcni)é.alicne

3lbtciTcs£ont.

for ©anmatf

til'gtneé t)er i

UtC&

^ccDagcn

Ug-

SRo.

6 4

STprmnegcrcbe'

efterretninger*

9?orflf.

ØtatøR ogferfrø&eé

spofDn.

9?or(Fe ^3ut>ftfffecc<,

Fie:, 3,

Fig. 3.

Fig.

ts# 27 2(uj.

F ig .

Illustreret Forside fra 17G2.

stor Del af Æ ren for Opsvin

get efter Pest- og Krigsperioden

tilkommer Bogtrykkeren

Joachim

Wie landt .

I de Dage var Bogtryk

kerne ikke. blot Haandværkere,

men tog ogsaa aktivt Del i det lit

terære Arbejde som Bladstiftere.

For at skabe Arbejde i deres Fag

var de nødt til efter bedste Evne at

begunstige Tidens Tilbøjelighed for

Flyveblade og Tidsskrifer.

Før

Adresse,-Contorets Oprettelse var

der udkommen et ikke ringe Antal

saadanne periodiske Skrifter, der

med nogen Ret kunde kaldes Avi

ser - - saaledes

Ande r s Bordings

versificerede ’’Danske Me rcu riu s“

Daniel Paullis

Aviser — men

alle disse va r helt overvejende mere

historislylitterære end egentlig jou r

nalistiske. De savnede de for et mo

derne Blad mest karakteristiske Ele

men te r — det lokale, det helt

aktuelle og det fremadskuende.

De Egeblade, som udsendtes af

foretagsomme Bogtrykkere, var i

og for sig m in d re -lø d ig e end de

ovennævnte, men til Gengæld en

Del mere praktiske. Da det for dem

k u n gjaldt om at faa noget at b e

stille, brød de sig ikke synderligt

om fine, æstetiske Arbejder, men

tog ofte det første det bedste, der

laa for i det daglige Liv — de ak tu

elt journalistiske Emner.

Wi e l andt

har saaledes Æ ren af først at have

b rag t regelmæssige Handelsefter

retninger, og uden lians praktiske

Sans var Adresse-Gontoret næppe

In oven genoprettet.

Ved den store Ildebrand 1728

standsedes Adresse-Contorets Virk

somhed for anden Gang, men i 1749,

da Byen atter havde vokset sig k raf

tig, genaabnedes det paa Hjørnet af

Kompagni- og Kn ab ro s træde. Det

lededes da af P rocu rator N i e l s

H o 1m, der var en meget energisk

Mand, men efter han s tidlige Død

stod Foretagendet atter stille, indtil

den ualmindeligt dygtige Agent

H a n s H o l c k fik Haand i Hanke

med det.

Denne Mand var en af de vær

digste Rep ræ sen tan te r for sin Tid.

Han havde samme Betydning for

Byen, som den store, moderne Re

formator Grev S t r u e n s e e havde

for Staten. De maatte begge kæm

pe med gamle Fo rdomme ‘og med

Trægheden hos de mange brave og

vandige Jeronimuser, som fyldte

Bytfn, og begge var de Genstand

for megen Miskendelse. S t r u e n-

s e e s kortvarige Regimente er paa

en Gang en af de mest straalénde

og en af de mest tragiske Episoder

i Danmark s Historie. Han var en

beund ring svæ rd ig R ep ræ sen tan t for

det selvbevidste, fordomsfri og in

telligente Borgersind, en uforfærdet

poumtc

$ ep i fe t

foc

1 7 70

getfte SUtgang.

Ubgieet (ta 9ft>K(fe<(&meitrt

og faae« fcec foc

TOtarf.

•ftteben^autr.

Xc^ft

‘Paul Herman Jpierfe.

Titelblad af den første Vejviser.

Talsmand for Menneskerettigheder

ne, der ganske manglede Respekt

for den i den sindssyge G h r i-

s t i a n d e n S j e t t e personificere

de Enevoldsmagt af Guds Naade.

Til hemmelig Glæde for den jævne

Befolkning satte han Kongen un d e r

Opsigt af E n e v o l d B r a n d t, til

tog sig som Geheimekabinetsmini

ster den absolute Magt og vandt d m

unge, smukke Dronning, K a r o 1i-

n e M a t h i 1d e s Kærlighed.

I m ind re end et Aar lykkedes det

S t r u e n s e e at modernisere det

datiske Statsliv. Han reformerede

F inan se rne og begrænsede', Hpffets

•Pengeforbrug. Han gjorde Højeste

ret uafhængig og oprettede Hof- og

Stadsiretten.

Han afskedigede de

uduelige Embed smænd, afskaffede

Protektionssystemet, begunstigede

Frihandelen, gav Trykkefrihed, sør

gede for, at Inidvidets frie Ret re

spekteredes o. m. a. Ved alle dis

se Reformer brød haln gamle Sk ran

ker, som selv den argeste Reaktion

ikke var i Stand til at genopsrejse,

n a a r de først en Gang var omsty r

tede. Efter hans Tid var der Albue-

rum for Borgere som Hans Holck

til at arbejde.

Reaktionen kom hurtigt. Enke

d ronn ing J u 1i a Ti e M a r i e fryg

tede for, at han skulde lægge c-t

mand ligt Gøgeæg i den kongelige

Rede, saa hendes Søn (senere F re

derik den Sjette) blev skubbet bort

fra Tronen. Derfor forenede h u n

sig med G u l d b e r g og aindre Præ-

Grundtvigianere, de r hadede S tru

ensee for han s europæ isk store F ri

sind, samt med nogle Officerer, der

følte sig foruroliget over Borgerlig

hedens Magt.

S t r u e n s e e cg

*a n d t blev arre ste ret og lienret-

tet, og den unge D ronning blev

se'ndt til Gelle.

Et mere udpræget borgerligt Si

destykke til Grev S t r u e n s e e var

som nævnt Adresse-Contorets store

Fornyer, Agent H a n s H o l c k .

Hans Holck

blev født i Nyborg

den 12. Marts 1726. Hans Opdra

gelse var jævn og tarvelig, og sit

med Tiden store Fond af K u n d

skaber maatte han erhverve sig paa

egen Haand. Sin første Ungdom

levede han som Købmand slæ rling

og K ræmme rsvend dels i F len s

borg og dels i København, hvor

han i sit 28de Aar aabnede en egen

Fo rre tn ing . Efter kort Tids- F o r

løb indgik han Kompagn iskab med

en Mand ved Navn

Andersen,,

som

skulde tage sig af Fo rre tn ing en s

daglige Gang, medens han selv

ofrede sin Tid paa de store Fo re ta

gender.

som han efterhaanden

skabte.

Den ene'staaende, næ sten ufatte

ligt

mangeartede

Virksomhed,

Holck udfoldede, findes reg istre re t

i en Liste, som

P. v. We s t e n

trykker i sin Bog ’’Adresse-Contoi-

rers Natur, Oprindelse og Re ttig

h ed e r“ (Odense 1780), og som det

vel er Umagen værd at g e n n em

læse.

Han skriver:

“Som det er Hr. Agent Holck

man h a r at takke for største Deelen

af disse E fterretninger, som dette

Skrift indeholder: saa er det intet

meere, end m in skyldige T ak

nen imeligheds Pligt, at oprette ham

et lidet Æreminde, ved at anføre de

mange, til Publicums Forn øy el se og

Nytte sigtende In d re tn in g e r og

Skrifter, som lian er Ophaver, eller

clog T ilskynder og Befordrer til.

Hans Hovedværk er det Kiøben-

havnske Adrosse-Gontoir, som han

havor optaget af Støvet, og som

ved han s FJiid og Vittighed er sat

i en. efter sin Maade, saa blom

strende og frug tb ringende Stand,

at faa nyere I nd re tn ing e r kan i den

Henseende settes ved Siden deraf.

Hans næste Værk er Spisnings-

Gassen, og Svge-Cassen i Iviøben-

havn, hvorved han er bleven en

Vederqvæger og Fo rsø rge r for utal

lige Eattige og T rængende; hvilke

Ind re tn inge r særdeles vidne om

hans almindelige Velvillighed og

Menneskekierlighed, og just ved at

være saa talende Beviser derpaa

have opvakt hos andre den Godgiø-

renhed s Lyst og Villie, hvorved de

have fundet den F rem g a n g og Un

derstøttelse, som m a n neppe skulle

forud have kunde t forestille sig. —

F ra ham haver ogsaa de 12 Fri sko le r i Iviøbenhavn haft deres før

ste Oprindelse; Stiftelser, som, n a a r

de maa nyde en halv saa varig Be

standighed, som de ere af en ud-

mæ rke t og u db red t Nytte, ville

blive for Ophavsmanden de væ rd ig

ste Ære rmnde r, — Desforuden ha

ver han været Ophavsmand til den

norske agende Post, de ugentlige

A u d i oner, Handel s-Bou ti qven, Ex-

peddions-Gonto'iret,

Ilelsingøers

agende Post. — Han haver ogsaa

været beskæftiget med at bringe

det Kongelige S luts-Lotter ie i Drift

og ligesaa Tal-Lotteriet; haver for

anlediget det tvpographiske Sel

skab, og Nummere pa a Hansene

agaard (Peter) ^o'nfcrenjranb, ?(fT<5|or i CanceOit

orbucb i Sirectionm for ‘QSepfenl^ufet og 'Diiélione€o(>

IcgiuJu.

ben 3Unfl>

Æjøbenfjaon.

Aagefen (Jacob Chriit.) 2(geiH.

te ÆUifT«

5tjob«n(japn.

netalitcti og gommifinriatS SoIIegio.

be plaffe

&'ji)bcn()oon.

nfmUerie SKcgittunr

te blaffe

Aam odt (Jdreen Frid. von) 5)?ajor og 9?agtmtflec>

Pieutctinnt oeb gribcrid)ftec»t(3 geftning

te ^lajT'’

grtbecid)U)ulb.

Anm odt (O le Chriftian von) (Jnpitnitt oeb Sanbocernet

te iRlafTe

A areftiup (Franp.) ^rijéraab, ^ri;bC< og 06er i'idbb«?

tjent.

be Slnffe

irenb«l.

Aarfie (Johannes) gapitain i S

e(titlbi«n.

fr,

6te iKaffe

@ t. €roij:.'

Første -Side af Adressekontorets Stats

kalender.

Gaarde.ne

i Kiøbenhavn; haver

været Medhielper til Land-Huus

holdnings-Selskabets Oprettelse; og-

haver ogsaa haft at giøre med Ind

r e tn ingen af det Ghristiansøske

Fiske-Interessentskab, et Blyant-

Inte re ssen tskab i Norge, og et Kon

geligt Gnav-Spil, hvortil han ud

færdigede

Planen,

og hvorpaa

Kon gi. Privilegium blev erholdt,

men som ikke kom til Iværkset-

telse. —- Af Bøger og Skrifter haver

han deels foranlediget og udgivet,

og deels selv forfærdiget: den kri

tiske Journal, kritiske Tilskuer,

ugentlige Tillæg, Skia Id-Tidenden,

Poetisk

Novellist,

Kiøbenhavns

P ræ ste rs Dispositioner, Bibliothek

for nyttige Skribentere, den Danske

Prøteus, juridisk, medicinsk og

oeconomisk Tidende,

Fruentim

mer- og Mandfoike-Tidende, Han

dels- og Stats Speilene, Kiøben

havns Stats-Magaziner, Stats-Jour

nalen,

L itteratu ren s

Paketbaad,

politisk Veyviser, politisk Lommer

bøger, Aften-Posten, Avis for Børn.

Avis for Bønder, Søndags-Bladene,

Provincial-Lexicon,

Tanke-Skrin,

Gade-Ve iviser. Steffen i Viinfadet,

Svend Tomling, Kiøbenhavns Be

skrivelse, Kong Christian den 7des

Revse. Lexicou for Fremmede.

Dag-Klokkerne, politisk Huustavle,

den kloge Mands Ilaandbog, For

mu la re r til Gontracter etc., . det

Kongl. Kun stkamme rs Beskrivelse

i Kiøbenhavn,

Titulatur-Bøgerne,

Ganitels-Taxterne etc., Lomme-Bø-