S_GennemToAarhundreder

1 7 0 6 — K J Ø B E N H A V N S A DR E S S K COM P T O ! K

SØøben&flDnS

^ ø n g e i. prit)ilegerei>e

(& re flre ^ o n io iré

$ ø e f r t i i f l g o u r n a l

fo r

(a r

1 7 7 6

;

Bart Sellctctlft o»« ©r>itlatt».

iborq 1775.

Srgft n»i bttStungdigtpntiltgcrtik ©ogtrof-

fct« »t» £.-£> Støangor. ®t»r 318 ©. g.

^^\ennt SScStmtli« (låger UCgitvtrtn i>r.?>ra(l j

J ) Stautiing i Slatbuiii), ’ tr for tn ftor'

JDctl ft forbanllit UOtog af ¿r. ¡DaoiB

£ta»geo ^ifforte oon ffirsnlant), uDfoinin'n

til Sari)7 «765/ faaoift fammt ^iftor t inbr-

• er Ubtogtf, og te famlebeeftrrrttningrri fXnbrm<

" gtlft

»aa

brrc< ®ttb, fiooritDeS brfte rr gemt«

* btt, berømville ben ffienfoinme Vorferb»tjime*.

Scftrtorlftn felo befianer af fire Sffbclingtr.

3 ben farite ilfbelntg om Ørenlanb t

timlnbeli*<

fies fianbler£r.S. i 5Sapuler ombet gamle©røn*

lano, om ©renlan» efter fin nærosrenbe lilftanb,

om 3l’en i ©ranlanD, om »Banbet og Jufttn

ben anben Utfbeling forefomimr ©teen og 3orb<

Hovede af det litterære Tillæg.

Forargelse') for Pub licum “ . Denne

Censur va r dog allerede tidligere

gældende for de politiske Tidender,

og den opretholdtes næ rm e st af

Hensyn til de fremmede Magter,

der -

den Gang som n u — ikke

sjældent følte sig stødt over den

københavnske Presses

F risprog .

Dens vigtigste Bestemmelser var

følgende:

.,Af Aviserne skal udelades alt, hvis

eragles at fremmede Potentater og Hegie-

ringer, o g allerm est Vore Frænder, For

vanter,

Naboer

og Allierede, eller i A lm in

delighed de ved Vort Hof residerende Ge

sandter, Abgesandter og fremmede Mini

stres kunde have billigen Aarsag til, at

støde sig paa, og derved offen d eres; des

ligest e skal ey heller nogen scoptiske,

haanlige eller nærgaaende Expressioner

oni nogen

fremmed høy Stands-Person der-

udi tilstedes.

Ellers rnaa om vore kundbare Alliere

de og Venner et og andet anføres, som

kunde være

dennem til nogen Ære og

Fornøjelse,

saafrem t af de fremmede ind

komne

Aviser

kan eragles, at det sig saa-

ledes dermed haver tildraget, naar kun

intet choequant meldes om dennem ,

have med at giøre.

Videre bør at udelukkes alt hvorom in

gen synderlig Vished haves, og ey i fleere,

end udi een Avis frem sæ ttes; helst, oin det

skulde være nogen sær og m agtpaaliggen-

de T id en d e; saa kan og udelades Tiden

der, som intet betyde, som om Courerers

Ankomster, idelige geheime Deliberationer

paa fremmede Steder og, sligt, hvoraf in

tet nyttes kan ; iligemaade kan forbigaaes

Nouvellisternes Raisonnem ents, eller an

dre Discourser over det, som p a sserer;

desligste unyttige Gisninger, om del, som

formodentlig kunde skcc, og haver m an

ikkun at befatte sig mcd det, som refe

reres, at skulle virkeligen sig have tildra

get.“ —

Disse Bestemmelser var Holck

dog for meget af en Jou rna list til

at bryde sig om. Paa en Tid, da

E fterretningsvæsenet va r saa u fuld

komment, bevarede hver enkelt Ny

hed sin Magt over Sindene saa

længe, al m an kunde benytte den

som Grundlag for indgaaende R æ

sonnemen t og Moraliseren, og dette

gjorde Holck.

Særligt

gennem

Adresse-Avisens Følgeblad ”Af top

posten'' skabte han for første Gang

den offentlige Men ing .

Paa en Tid,

da Men igmand intet betød, maatte

Holcks Agitation vække den største

Opsigt, og Dommen over ham

maattt-e falde meget forskelligt ud.

T Anledning af han s ’TIaandbog til

Danskens Re tsk rivn ing“

skriver

”Den atm. Danske L itte ra tu r jo u r

na l“ for 1780:

”Herr Agent Holck, denne me

get. miskiendte Mand, h a r ved

dette lille Skrift atter søgt at for

øge den megen Nytte, som han

n u i saa mange Aar h a r stræbt

at v irke-i sin Cirkel. Det er dog

unægteligt at denne vor Medbor

ger n a r stiftet meget Gavn. Vi

vil her ei tale om lians mange

Stiftelser for Ungdommen, for

Syge og Sengeliggende, Stiftelser

som vedligeholdes v idunderlig

uden Fond, blot af Medborgernes

Gavmildhed, hvilken Hr. Agent

*) Den specielle Anledning til, at Adres

se-Avisen kom under Censur, var, at den

havde bragt en Nyhed om , at en Kone i

Vartov havde faaet Tvillinger, hvilket var

til stor „Forargelse for Publicum “ .

Holck maae have kiendt meget

got, at han vovede at legge Plan

til Stiftelser, som allene beroede

paa den. Fo rsyne t h a r belønnet

ham med et lykkeligt Udfald af

disse virkelig patriotiske Fo re ta

gender, og det bør være ham en

vældig Trøst i han s mangeha ande

Lidelser, at ban h a r villet saa

meget Got, at han h a r udført saa

meget deraf, og at lian seer det

staae, livad han byggede. Men

det tilkommer ikke os at tale om

disse veldædige Idrætter, vi talte

her allene om den Nytte lian h a r

stiftet i V iden skabernes Rige. Ja.

der ogsaa h a r ban stiftet Nytte

og megen Nytte, thi kan der

tænkes større, eind at udb rede

Oplysning blant Almuen. Med

megen Føie h a r m an giort de

Lærde den Bebreidelse, al de ik

kun skrive for Lærde, og at deres

Lvs altsaa stedse bliver un d e r

Skieppen; men disse Bebrejdel

ser have ikke frugtet meget, de

Lærde ere eengang saa vante til

al tænke videnskabelig, de ere

saa bekiendte med T ingene de

skrive om, at de forudsætte det

samme hos deres Læsere, og d e r

ved ligger da Sandhede rne hen i

deres Bøger, læste ikkun af dom,

der som oftest ikke trænge de r

til. da de selv k u nn e tænke og

sige T ingene ligesaa got; og Al

m u e n faaer saa got som ikke et

Glimt af Straalerne, de dog søge

at udbrede. Naar man derimod

seer pa a de fleste af de smaae

Bøger og Blade, som Hr. Agent

Holck h a r ladet trykke, saa ere

de til almindelig Nytte, eller lien

lige tii at b ibringe Almuen Ideer,

som den uden slig Fo ran sta lt

n ing neppe havde faaet. Didhen

regne vi især Aftenposten, delle

saare nyttige Blad, som fører

Læsning ned i Kieldrene, og u n

der Vehiculum af Løyer h a r Mo

re I og Underv iisn ing i sig; især

er Gadeposten og Huusposten

saare gode, de indeholde mest

Almue-Moral, Almue-Satire, og

endog den mere Oplyste læser

dem med Fornøjelse, da de fleste

ere skrevne med en Slags vittig

Naivitet,, som aldrig mishager.

Ubillig derfor at don Mand ikke

hædres, men tvertimod ringe

agtes ju st for det, hvorfor ban

burde berømmes, at han nemlig

udgiver Skrifter for Almuen og

ikke for den Lærde eller for vel

oplyste Lægfolk.“

Holck arbejdede imidlertid ufor

trødent. Han b rasede paa gennem

enhver Modstand. Berlingske T i

dende søgte forgæves at faa ham

dømt, fordi han optog Listen over

Døde og Fødte. Derimod blev han

dømt. fordi ban havde optaget en

Nyhed om, at en Mand havde solgt

en gammel Hest efter Vægt. En Tid

lang bekæmpedes lian åh alle Kø

benhavns Katoliker, og en anden

Gang maatte han udstaa en Dyst

med Byens Stodderkonger, fordi

ban optog P ræd ikan tliste rne —

disse brave Medborgere havde n em

lig hidtil haft en Indtæg t af at med

dele ved Dørene, hvem der skulde

prædike i de forskellige Kirker.

Kampen med Berlingske, T idende

r umm e r mange mo rsomme Enkelt-

lieder. Da Holck vilde have sine

Aviser udb red t i Provinserne, viste

det sig. at der ikke var Plads til

dem i de

ridende

Posters Sække,

livis spa rsomme Ptum allerede var

optaget af Berlingske Tidende. Men

saa benyttede Holck sig af de

¡{ørende

Poster og føjede til Bladets

Titel Ordene ”med Posten forsen

dende “ , der tillige fandtes i Ber-

lingskes Tittet. Dette gav Berling

ske Anledning tii at antage Betegn

nelsen ”De til Forsendelse med

Posten allene Privilegerede Kiøben-

havnske T id end e r“ — underfor-

staaet: med den

ridende

Post. Det

var af Hensyn til sit Blad, at Holck,

som tidligere nævnt, gjorde saa

meget for at udvikle de kørende

Poster.

Da Adresse-Avisen begyndte at

optage Kritik over nye Bøger,

mødte Brødrene

Berling

ligeledes

med en Protest, men Holck førte sin

Krig igennem og medgav endog

Adressa-Avisen et særligt Følgeblad

med Titlen „K ritiske J o u r n a l“-, der

redigeredes af J a c o b B a d e n .

Som all nævn t maatte Adresse-

Contoret betragtes som Centrum

for hele det daglige Samfundsliv.

Næsten al Trafik var kny ttet til

det. Skulde m an rejse, til Vands

eller Iil Lands, maatte man først

henvende sig he r for at opspørge

Skibslejlighed eller Rejseselskab.

Havde m a n Brug for en Oplysning,

den angik Byens indre Liv, eller

søgte man paa nogen Vis F o r b in

delse med and re Borgere eller med

Samfundet — altid maatte m an ty

til Adresse-Go ntoret. Dette var in

genlunde et isoleret Foretagende,

som kun var knyttet til de mange

and re gennem Holcks Person. Det

var i \ irkeligheden Grundlaget for

dem alle. Kun ved Oontorets og

Avisens Støtte var Holck i Stand

til at gennemføre de and re Fo re ta

gender. Ikke biot reelt, men ogsaa

formelt, i Tale som i Skrift, be

tragtedes Friskolerne, Sygekassen.

Bespisningskassen, Vejviseren og

S ta tskalenderen som oprettet af

Adresse-Gontoret.

Den første Vejviser, der ud send

tes fra Contoret, er for

1770

paa

198 Sider i meget lille Fo rm a t. Den

indeholdt en meget stor Mængde

Oplysninger — om Takster, Varet-

p ris e r og Gebyrer, om Seværdig

heder,. Rang- og Sørgefo ro rdn in

ger, Rente-Beregning, Tiden for

Portenes Lukn ing o. m. a. — men

selve

Adrcsseafdel ingen

maatte

nødvendigvis blive lidet tilfreds

stillende, fordi der endnu ikke

fandtes Numre paa Husene. Denne

UJæmpc fik Holck dog sn a rt af

hjulpet ved at bevæge Myndighe

derne tii at Lade male Numre over

Dørene, i det Hele taget forstod

ban at gribe T ingen p rak tisk an,

idet h an ikke alene optog Adresser

paa S iandspersoner, m en ogsaa

paa Fo rretn ing sfo lk og Haandvær-

kere, saa Bogen blev et helt ud

tømmende Værk.

En autoritativ Bedømmelse af

Holcks Arbejde findes i „Veyvise-

rens Vej“ af den moderne Vejvi

sers Skaber, E ia tsra ad T. K r a k.

Denne skriver om Vejviserens før

ste Aargang:

„N a a r Folk n u fa a r denne Bog i

Hænde, linder de i Regien, at den

er pudsig, og den fremkalder næ

sten altid et Smil. Vi har prøvet

det m ange Gange, og aldrig liar vi

oplevet, at nogen, h a r spurgt om,

hvorvidt den i sin Tid var et godt

Arbejde. Man fæster sin Opmærk

somhed ved det lille Format, paa

det gammeldags, det tilsyneladen

de naive, det g rimm e Papir, den

daarlige

typografiske Udførelse,

m a n foretager uvilkaarlig en Sam

men lign ing med den nuværende

Vejviser, og Holck bliver meget

lille i Forhold til Krak. Men denne

S lu tn ing er aldeles fejl, og naar

m an sammen ligne r Forholdene i

177.) og nu i Begyndelsen af det 20.

Aa L'hundrede,

vil man snarere

komme til det modsatte Resultat, i

hvert Fald i flere Henseender.“

Det blev Holcks Ulykke, at han

indlod sig paa for mange uensar

tede Fo rre tn inge r. Sammen med Am

dersen overtog han Udsalget for de

norske Glasfabriker, hvilket var et

meget stort Foretagende, da der

maatte oprettes Filialer rund t om

i P rov in serne.

Fo r at skaffe Plads til de store

Lagre købte Holck Ejendommen

Amagertorv 8, der stødte op til

Adresse-Contorets Hus paa Køb-

mage rgade (Nr. 11). Da Handelen

med Glas var monopoliseret, kunde

F o rre tn ing en have givet et stort

Overskud, hvis den var blevet pas

set ordentligt.

Men Holck var for optaget en

Aland til a t k u nn e føre nøje Kon

trol med sine Undergivne, og disse

begik derfor saa store

Besvigelser,

at Holck, der ogsaa paa anden

Maade havde haft Uheld med sig,

blev ruineret. Dels for at dække

Tegningen til Adresse-Avisens første Hur-

tigprese, den første i

D anm ark.