S_GennemToAarhundreder

t i I B N N EM T O A A R H U N U f i E I ) E H

90 6.

1772

Kåring.

Sltøften&atøtø

».

JtoBfleiig

aamt

wMlesttetit

SføD ^>o(len focfenDetiD«

gffemfttittger.

$«t>ag«n &tn i jl< S to f*

ttTttbitfem S latfolgt F<me JDifoofition *>on®<xt. mnttfera preW gt bieabec nebfiöerten

bietytfotm

febienCienriaefjfienø nad)geltefevt werben foll.

tl7e& bet« »lab ubgaaer

llo.

?. af »ibliotfieFct for nptttge ØFttfttr.

itgelebeø ubgaaetmeb bette » lab

iften• pofien

ilo.

f>*g«f, bernatliiob'bef, ogÄroppen »arieref. -fxra cflcff«

^ r. ^>rot)fl Jf>ee^ iOtDneéOprb fin

m b irøttré gtimu»

Dig

cö iSO?*öe, ograabfe, ca f>an loaepaa töleFfeö,ogaf^nr-

sjJrobftttt bit» etinbrtt om

efii ?eoc meb'

Iafigtet mob

»tt>«

i ©ct&ffmani

f r w t

du ®lob raatxr (or min Øtøl;

m«>

tørtlfc Orb fian enb« (ir

if.

Efterretning em Øttuttifee eg »ranbte«

¿tmctttflfc

ben a8be

(Ubferliqfrt enb 1«

0.68

bit» tnbfirf.)

grftcutieoen 1 g#l«e btn affagbe Dom efter t ø n r

6te

©ag*

£apitc! i SittiM , «it f« fia ubeø fer: f&ft« $ort

sa«g«fleben ben attfee

t»rÜ, paj bet &tr fwaoflaleebr

tfcbafaufe, (om »ar en fufantct gorfjopninq,

Bilen wo

»en for forben, og

Sien i Q#a

rat. 3lil fanrme »at

bttaéeret af ©narmfonen ea €»mm«abo af laooJKanD

gnfanterir, ei ttlfSrffffelig

tn<al Dragoner til i»eft, og

4000

^@ r « r®r«tib og ©res ©fruenfe ble»e Forte

fo £9«'

sßc.qde ft« gifabeflet, unber Sebarffclfe af

200

itfatib,

la bt fom til gd)«fautet, (lobe begge<Pr*flerne ber.

@re»®ranbt ble» fft'gt

» af £». SJro»|I-i>ee. ©fier at

ban»ar fommete»,

frt>

«-n<* bnørmeb &an nar fluttet bam

af@ct»albføtren aftagen, og'efter at £ r. «¡Jrosft £ee &a»D<

bolbt tn Opmuntring^Sale til bat"/

*>«" £>ommen op»

lafe afÄongenSgogrb

-Ot

(rtailraabOciseb, berpaa »raDte

fcanftgfil le jilpabewtabe, og bab ade beat, ban ftanbe

fliort imob, em gorlcbtlfe, famt et(!ebe, at

(fu ©lob«

Sraft maatte tomme Songen, bet Songelige -£mu« og bei

ganbife 2anb til SBeifig«el(t;

Orb i}5ro#jl -i>et igieatog

m Ipbeliafagbeiilttiffuera«. <bet*artngeiliagetfe at bette

ER».

bie» tiBagt@tr«eBfö©eteftetfraabbe@farp«fte*

ren til, teq &aRf©renelifl« «Baabenafcb, fomflo&raeb fam>

me i et Støbe, og fpnrgtt t E r bet iEFe E&evo Vaaben,

berpaa feabtrreo &an (amme, og fag&e:

bet« (teer tFre

cmfonft menefter

ortiene(ie. ©aBUbtCefttr .pr-Spro»(i

Jptt

batit raebbeelt bam?B<!fig*elfea, (agbi fiaa til ®F««t:

©aa gaae nu ben til Pen enige ©tæ&e tc, -i>etpa« »tuf«

SBrant fiq fra ^røflen, afførte fig feie fint Støber og lagbe

fifl

»tøtøi iMtM«

&»»« •&«««&Mi* førjl «i«

gerne for Børn, Breves Taxter,

Reise-Veiviser i Danmark, Norsk

Rejse-Vejviser, Husvalelses-Apothe-

ket, Morgen- og Aften-Psalmer

Trøsle-Skatkiste, Sorg og Glæde,

Historier,

Portellinger,

Kiøben-

havns Moder, Kiøbstædernes Be

skrivelse^ etc., Haandbog til Dan

skens Retskrivning, med videre

meere.“

Hoicks Hovedvirksomhed ’vair dog

Adresse-Contoret og dets Aviser, i

det første Aar gik det kun lang

somt fremad, og Aaret sluttede med

et Underskud paa 80 Rdlr., men a l

lerede i det andet Aar kunde An

dersen pg Holpk købe en Ejendom

paa Ivøbmagergade (lige Overfor

Silkegade) og flytte he r hen med

Aviskon toret og Kramboden, der

hidtil havde ligget i Grønnegade.

Da Holck var naaet s a a vidt, sør

gede han for at sætte sig fast i

Sadlen, for al ikke and re skulde

komme til at nyde F rug te rn e af

hans Arbejde. Han tilbød de tre

Brødre von dér Ostelh 1000 Rigsd i-

løir for Privilegiet — der stadigt lød

paa Portechaiser —, men fik det for

900. Herefter blev der lagt fuld

Kraft i Arbejdet, saa det i 1771 blev

nødvendigt at anlægge et eget T ryk

keri til Brug for Adresse-Avisen og

de mange and re Holckske Bladfore

tagender.

En meget stor Del af de ovenfor

nævnte Holck’ske Skrifter var g r a

tis Tillæg til Adresse»-Avisen. Som

Prøve aftrykker vi et P a r Artikler

af "

Kongelig Allernaadigst privile

gerede Danske Maanedlige Skiald-

l i dende r "

der

ik ke

indeholdt

Poesi, men aktuel Politik:

Gyrkiet.

(Januar 1762).

Sultanen glæder sig i Ilaabet, snart at

favne

En nyefød Printz, som han har hidtil

maattet savne.

Slaaer dette Haab ham Feyl : saa maa han

trøste sig.

At førend han er død biir ey om Kronen

Krig.

©rc» ØirtmijV, fom, imflenf &øtf<»o«bf, babbeflbtøC

i^øgata ncbtn for ®d;«faatcf, traabbt!iBigimrt)-S)r.©of«

tor®iSafb«, berig»r»iO*«ba»b{fabtpgiBbbø<b«m, ufe

oggif øppaa(Sdjafatmt; ubfiol paa (ammr 3)?aabt fra©iraf.

©a

» tww bleer bam afiagne, forelagte .pr. ©efter 9Xéa»

tbcr bam

Øpørémaalc (om ban beparcbe, lagbeberpa«

iiaanben paa bané £»»eb og fagbe I let ban o»erle»erebe patK

til Øfarprettefln: fficben @te bm in ¿riobe Coottee wo«

btn © o tt Øte ruft. ©a banettleitg laae. paa ®(offea og

(falbetmpbiagebetbøbelige^ug/bleBbaa-afiJr.spaliorCCfuR*

ter opmBtttret me& beOrb: ¿air tn ©ettøebtniø Oefutw

ben geFreugrgten. ©etfe mtb mere »il ffnBeé i ben® ;ffrf*(

ttc-fe (• m i>r- ©oftør sBfnmber ubgiBer

ir p f em bani Om»»

»enbelfe og bani b«»be ^aublinger meb bam i baué StmP«

(muelig man-fan »ente bet famme fra £r. iJSroBfi -£>ee cm

©ranbt)

ub»ii(le i be(tbfle Opeblif af ftt

i# Den(amme

SbrifteligtØmMgorffltning, (om ban , efter £ r. ©oftoe

iWfiotet« ®ibtrc«

orb, cBcrebe iBDgleUgeriptgtsagfelba«

»er trøflet pg meb, ogfombaniptøre» fort for fra-f)ear<e(«

telfe tflflreoei fint goraellre tiar ubtrpft faalebei: 3tt

fian»entebeat bøcmebfulbrommenØtøletøe, fom b«B battbe

fin ©»<rbe»ii$nfng om 9feligionen og £røcn til

efum ai

taffefor. ©agen før b«mble» btnrettef, baebt b«u labei

fin ®røber

u(iit«raab Øtruenfe »eb

^r.fø

fi attr pge fit fibfk..

garoel, ogbar edtri aflagt

m m

M« fia

«be ØinbS

•T'e jjiiiredebeg Sroype blece florfe fil bet faebsanllge SReb

fedtøP nflett f#r 55etier $orf, boer ben murtbe ©alge paaer,

Srøpperr.t bleot laabe paa øteile, og beieé ^oi'tter og

£«iibcr faftepaaøtane. faelebtø at boer øfage meb iraano

>g ^uo;b fi»aer miot nuBrni be

re Øieiler, bror»««

Si.op/

fen

laar.

■. € J)afautet ble» neMaget Dagen efter af «rlige CTTaser.

Cuairlwe»ar en irpffeil i forriat ®!ab.) .

• ©ommene mebben berpaagt»»eSonqei.

t»proi'aion nb»

fonemer i irp rfra SJ)a&. ©obi^e, fom ber paa bar jaaet

SfoHgcl. $ri»iltaif,

Diffiehon.

Pirjem, Crigp«, eolo nec Socmm dc-iecoi slio

lege prorfum de retrorfura.

©oar.

©tti emfpurgfe ftamlr OJionb fom er b!e»en tureret for

©td>, lowccr i 9K«gfiT<rDit bo« Ør. ©ierløf, fom (agt t

Dit (¿iagieti]©aben.

— >

3M»hj>bctfc8.ptan til Prernutueratton

paaen bat flOrblrag om®iDeet(laber oaSunfler, i Sllpba*

betilTD'benfrtmfaue og utførligenatbanblebeaf

'jsra*

Kfjor iintnnichv ©oetor ?lbitPgaatö og jf)r. ¿>ber=2anD»

■ i8«aier23ngg . tiUi,bei|9tnmmet ep btntit ©ang at anføre,

men (falfølgcinccfieSfio.

5ilj>beber.

Äiihenljaxm. ^)a»ne Sommi»ponen laber bcfienbtgiøre,

at fortnfbelt!db; ifhanoboDni fil»rfaa falcebe Sntppcli ®roe

paa løvfifomnieape SDia^baa ben

bt?D?ap bliver (oretaaen

utiber tn^ovrb SSe»araiion, blioer Der fra pmmelib tfft

Desuden lians Serail er fuldt af Sultan-

inder,

Hvoraf en Del sig nu frugtsomm elige

finder.

Fra en af dem m aaske en Printz han

vente tør.

liv is ikke, lad dem sluaes om Arven naar

han døer.

Vil det imidlertid for hannem sig gelinge,

Al lian Rebellerne kan i Ægypten tvinge,

Og Pesten længe ey mod ham vil føre Krig :

Saa er han uden Printz endda heel lyk

kelig.

(Februar 1762).

Jo. Stor-Sullanens Haab har rigtig vundet

Seyer.

Han nu i sit Serail en ung P r i n t z Se-

i m eyer.

Hans Glæde aldrig før til saadan Højde

gik,

Som da ban denne Printz paa sine Arme

llk.

(Mai 1762).

Printz S e l i m ikkun kort har Stor-Sul-

tanen glædet.

Hans Dødsfald bliver nu i hans Serail

begrædet.

Man siger : at han er henrettet ved For

gift,

Hvortil Skindsyge har vel været slørste

Drift.

Denne lille, tyrkiske Tragedie

har sikkert glædet den europæiske

Kristenhed Hvilke Følelser, man

nærede mod Tyrkerne, fremgaar af

følgende bile Beretning fra Juli

1762:

Storherrens Residenlz af Ildebrand hiem

søgles,

Saa med seks lusinde iluusarm e den l'or-

øgles.

Det var et mægtigt Tab for denne store

Stad ;

Men stort nok ey for den, som har til

Tyrken Had.

Endnu en lille Beretning fra

samme Aargang,

der

r umm e r

baade et polsk og et jødisk T ids

billede:

Polen.

Skatm esteren endnu mod Penge-Klager

bøder,

Og streng Befaling har udstædt til alle

Jøder.

At den bandsættes skal, som , tvertimod

hans Bud,

Føer slette Penge ind, og gode Penge ud.

Men kan han anden Straf for deres Svig

ey finde -.

Han med Ba,afsættelsen kan gierne holde

inde.

Svigagtig jr de før til Lydighed blev bragt,

Om m an ham truede at følge i Kongens

Jagt.

De, som den fulgte sidst, tynd Lykke kun

har fristet ;

De Hænder, Fødderne, og Næsen med hai

mistet.

At jage saa i Frost blev næppe Jødens Lyst.

Krigs-Jagt langt bedre e r ; det vidner Rus

sens Bryst.

Til Tapperhedens Løn P e t r o w n a bød

at hænge

Paa hver Soldater-Kiol en vakker Skue-

Penge,

Til Vidne om uct Slag, dp Frankfurt lode

sce,

Hvori Hun P e t e r ved Pultava lignede.

Men tør C o s a k k e r n e pg Skue-Penge

vente,

Som paa den Polske Jord li Miles Land

afbrændte ?

Det gaar vel neppe a n ; thi de har aldrig

brugt

Mod største Overvold Krigs-Ave eller Tugt.

Bisse Vers er et Bevis paa Agent

llolcks. store Smarthed. Han havde

nemlig slet ikke Lov til at bringe

saadaaine politiske Nyheder-— b e r

paa havde de saakaldte politiske

T idender Privilegium. Men dette

Privilegium gik lian meget b ehæn

digt udenom ved at servere Nyhe

derne unde r Fo rm af Poesi.

I det Hele taget laa Holck i en

uafbrud t Kamp med de politiske

T idender. Disses Ejere var ganske

naturligt meget misfornøjede med,

at Adresse-Avisen havde faaet

Ener

ret paa at optage; Avertissementer,

og de vaagede nøje over, at Holck

ikke gik ind paa deres Gebet ved

at b ringe politiske Nyheder. Det

gjorde han nu alligevel — som vi

ba r set, paa en meget sm a rt Maade.

cuitiqc SDbbkv og rrptiiije iin g . <

aa længe

fCeviKu (lancr

»il «hib

b!i»e

noget

opfiinbet.

I m p r im a t u r ,

B. M o llm a n n .

(Gonfinuafion. følger tilfomeubegooerbag.)

II.

•^,cr t il Ø tn b e n eue a n fo m n e /

• fra Deu

April fil ben

May.

Jinv

(£«pifain 'de

Falfen

meb be

Som»

matibertc af be

9?ation«l>£Reguncu>

ter, fom (Tal fjer paa Krbepbe.

. x)ea potlanbiTe SDiinifter, -pr. de la

C-halinit'te.

Censors Imprimatur.

Hermed var han imidlertid ikke til

freds; han s Redaktion sp laner om

fattede alle tænkelige Gebeter og

var ikke m ind re v idtrækkende end

et moderne Dagblads. Alen han

maatte gaa meget forsigtig frem ;

ikke blot af Hensyn til K o n k u rre n

terne, men ogsaa af Hensyn til

Myndighederne og Læserne. For

at sikre sig lod han derfor Bladets

indhold gennemse af Dekanen ved

Universitetets philosophiske Faku l

tet,

der var Datidens øverste

Censor.

Alligevel kom der den l i . Oct.

1760 en kongelig Ordre til Køben

havns Magistrat om fremtidigt at

revidere Adresse-Avisen og paase,

at der ikke blev trykt noget, ”som

var. stridende imod gode Sæder; til

Anstød for and re Stiftelser, eller til-

'å

-y'

¿a

- . s *

- -

/ -

rZFuTrr' 'Js'byownifif.

r Q j C

Brudstykke af et af Adressekon torets P rivilegier med interessante Signaturer (Bern-

storf. Colbiørnsen, Schow og Reiersen).