153 / 196
Carl Trock
var præster berettiget til at nægte at fungere,
mens det fortav at de kunne medvirke. Det
var den tavshed Monrad beklagede i Dansk
Kirketidende 5/4.
Efter behandling af kirkelige autoriteter
forud i 90'erne og efter at borgmester H.N.
Hansen 11/11*1896 i Landstinget havde
efterlyst en ordning om udtrædelse og gen
indtrædelse i Folkekirken og om de konse
kvenser der blev draget af, at folk der blev
bgl. ægteviede måske fordi formen der stem
te med deres naturlige opfattelse, så var de
trådte ud af Folkekirken, så nemt burde det
næppe fortsat gå, og kultusministeren love
de imødekommenhed.25
22/1 1897 forelå der en anordning om
begravelser på Folkekirkens kirkegårde af
folk, som ikke tilhører folkekirken; her
bestemtes det at Folkekirkens præster ikke
var pligtige til at fungere, men hvis de var
villige til det kunne de foretage »Jordpaaka-
stelse og bede et Fadervor samt lade Salmer
afsynge ved Graven«. Her var tillige forskrif
ter for præsters optræden hvor det gjaldt
andre trossamfund, de være sig anerkendte
eller ikke. 22/3 1897 kom så Anordning med
regler for udtrædelse og genoptagelse i Fol
kekirken, hvorom der ganske havde manglet
klare regler.26
Schneekloth kunne sammen med mange
andre tilskrive sig nogen ære for at have
medvirket til at skabe anstændigere forhold
på kirkegårdene. Hans første optræden på
Sundby kirkegård synes ikke at have skadet
forholdet til arbejderne i sognet, selv om de
snarere læste Social-Demokraten end de kir
kelige blade. Det må være nået ud i sognet,
at han efter det første uheld søgte at få bedre
forhold for begravelser. - 1922 udtalte han:
»Jeg har i de mange Aar mærket meget lidt
til det Præstehad, der siges at have været i
adskillige Arbejdersogne.«27
150
DELING A F SUNDBY SOGN 1899 -
NATHANAELS KIRKE
Men væsentlige kapitler er udskudt til nu,
især om den første Indvielse af Nathanaels
kirke 19/3 1899 og udskillelse af et nyt sogn,
den nordlige del af Sundby sogn. Herom for
tælles, men ikke om hvordan Tårnby slap af
med de mange udgifter til Sundby, og hvor
flere var til at forudse, ved 1896 at få oprettet
Sundby kommune.
Det gik ikke helt nemt med at få delt Sund
by sogn, det krævede gentagne forhandlin
ger mellem »Den københavnske Kirkesag«
og Schneekloth inden det vedtoges at opføre
en kirke på Køhiersvej, i dag Holmbladsga
de. Grundstenen blev lagt 14/6 1897. Proble
met var om det skulle være en distriktskirke
i Sundby eller en sognekirke, bag lå spørgs
målet om at skaffe løn til præsten, og det
endte med, at forretningsudvalget for Kirke
sagen og Schneekloth 30/7 1898 androg
ministeriet om, at den nordlige del af Sundby
sogn blev henlagt som sogn for den nye kir
ke, der blev sognekirke med navnet Natha-
naelskirken, og om at der blev ansat en sog
nepræst, hvis løn foruden offer og accidenser
(betaling for kirkelige handlinger), fik de på
det nye sogns jorder hvilende indtægter.28
JOHANNES NORDENTOFT
Kirken, tegnet af slotsarkitekt Thorvald Jør
gensen, havde ca. 700 siddepladser. Grunden
havde Kirkefondet købt, de 70.000 til kirken
havde »Foreningen til Opførelse af smaa Kir
ker i København«29indsamlet og den over
drog kirken til Kirkefondet, som skulle afhol
de driftsudgifterne. Ny præst blev Johannes
Nordentoft Thomsen,30cand.teol. 1891. For
at blive i København havde han fortsat med