Carl Trock
log med andre københavnske sogne, hvor
præsterne fik 2/3 af beløbet, deraf sogne
præsten igen 2/3 og en residerende kapellan
1/3, mens den sidste tredjedel af hele sum
men tilfaldt kirkebetjeningen.
Af hensyn til den nye faste præsts indtægt
var det nødvendigt at kende Schneekloths
embedsindtægter efter at Nathanaels sogn
var udskilt. Bispen havde bemærket, at
Schneekloth ikke var udnævnt med det for
behold, som siden var taget i Kbh., at nyan
satte præster var pligtige til at finde sig i
ændringer i deres embedsforhold, men da
det jo ikke var præstens fortjeneste, at et sogn
fik stadig flere beboere med øget løn til føl
ge, så var det alligevel rimeligt at ændre
Schneekloths løn.
Herefter opsøgte Schneekloth biskoppen
og erklærede der, at han »ikke vilde indgaa
paa Ansættelsen af en residerende Kapellan,
men derimod nok forhandle om en eventuel
Udskillelse af et nyt Sogn«.
1905 fortsætter embedsbogen herom.
Schneekloth havde henvendt sig til biskop
pen, da han var villig til at foretage en ny
sognedeling, hvor området syd for Øre
sundsvej og øst for Amagerbrogade blev et
selvstændigt sogn, hvis Kirkefondet ville
bygge kirke og der ansætte en sognepræst,
som Schneekloth vilde afgive accidenser og
konfirmandhonorar til. Kirkefondet fandt
hurtigt grund på Kastrupvej og »Foreningen
til Opførelse af smaa Kirker« ville bygge sog
nekirken. Derfor androg Schneekloth og
menighedsrådet i Sundby sogn ministeriet
om, at det nye sogn blev oprettet og en sog
nepræst ansat. Ministeriet svarede, at en ny
kirke kunne blive filialkirke til Sundby sogn,
det lindede på økonomien.
Måneden efter afslog Sundbys menigheds
råd bestemt dette og tilføjede, at kirken var
jo opført. I april var menighedsrådet hos
biskoppen og afslog hans forslag om en sta
tus som distriktskirke. Det hjalp, der blev
fundet midler til præst og klokker af præste-
pengene i København, og ministeriet indstil
lede, at der blev udskilt et sogn på visse
betingelser til Kirkefondet. Her var sagen på
vej til at strande i en principiel uafklarethed
mellem ministerium og Kirkefond, det prin
cipielle problem klaredes og »Filips sogn« og
den midlertidige kirke af kokkolit, »Filips
kirke« indviedes 27/10 1907, også til stor
glæde for Schneekloth.
I Sundby havde Schneekloth i årene 1905-
23 midlertidig hjælp fra 9 skiftende præster
indtil der 1921 blev oprettet en fast stilling
som kaldskapellan. Det hjalp, men sagde
Schneekloth i 1922, at med sine ca. 18.000
indb. og dertil mange sognebåndsløsere var
sognet altfor stort.39Vel havde Vor Frelsers
sogn og Christians sogn 1918 fået andele af
det nordligste Amager, det havde nok lindet
videre ud?
1923 fyldte Schneekloth 70 år og skulle som
andre embedsmænd gå af ifølge alders
grænsen på 70. Men J.C. Christensen havde
gennemført en regel for præster, så de kunne
fortsætte, når biskoppen og stedets menig
hedsråd samtykkede dertil. Schneekloth
fortsatte da til 4/11 1928. Han havde set den
endelige Filips kirke indviet 1924. Men få
måneder efter afskeden døde den gennem 38
år vel tjente Amagerpræst 16/2 1929.
154