162 / 196
Sundby og Nathanaels kirkesogne og defattige
30. Navneforandring 24/4 1901, så Thomsen bort
faldt og Nordentoft blev efternavnet.
31. Forestillinger 1899 nr. 39: Foråret 1897 var Kir
kefondet og Foreningen for Opførelse af smaa
Kirker enige om vilkårene for en ny kirke i
Sundby. Sognepræsten dér havde meget anbe
falet det, for et sogn med over 17.000 indb.
gjorde det umuligt at være præst på tilfreds
stillende vis, og provst og biskop anførte, at
Sundby kirke »var altfor lille og vanskelig
kunde udvides«. Schneekloths tilbud og andre
lønandele specificeres. Kirkefondet bliver ejer
og får ret til 1. gang at indstille sognepræsten.
- Hans Koch var søn af L. Koch, som vi mødte
ved skoleindvielsen.
32. I 25 års jubilæumsskriftet for »Foreningen til
Opførelse af smaa Kirker« 23ff (Kbh. 1911).
33. Nordentoft skrev sept. 1937 en ret udførlig -
og gennemarbejdet - levnedsskildring til
ordenskapitlet.
34. N. kom nok derved forud for en del præster.
Men Westergaard, Friis Hansen og Ussing
havde et årti før talt og skrevet omtrent tilsva
rende, nu var bl.a. de med i »Udvalget til Soci
al Oplysnings Fremme« om at udgive bladet
»Vor Tid« 1899-1900. Heri skrev H. Ostenfeld
fx: Enhver »maa dog nu erkende, at det er en
Fabel, at Kirken altid holder med de store. Den
har gjort det mange Gange, men den er ved at
gøre sig fri« (522) - og Hans Koch: Nutidens
socialdemokrati har i så mange måder vor
sympati, at vi intet har imod at kaldes sociali
ster, modsat den laden stå til som var det gam
le Højres store synd. Vi er i opposition dertil,
har »Troen paa Muligheden af bedre Fremtid-
skaar« (542). Efter drøftelse i Kjøbenhavns
gejstl. Convent 19/6 1899 vedtog privat 58
Kbh.ske præster en udtalelse, der opfordrede
de stridende parter til fred, og regering og
rigsdag til med al kraft at fremme social lov
givning. - Forud var socialisterne et ofte
behandlet emne i konventet bl.a. 16/2 91 hvor
præsten og filantropen Nicolai Dalhoff sagde:
Det er til at komme ud af det med de enkelte,
ikke med korporationen. De er sikkert mod
kristendom, fordi den er den stærkeste tilba
geholdende magt og særlig værner familien;
Jul. Ifversen: Kristendommen er både konser
vativ og radikal, præsterne husker kun det
første og giver de fattige al skyld; Skat Rør
dam: Kommer man for langt ind i socialdemo
kratisk tankegang er man tabt for kristendom
men, det er selve den, der vækker had; Chr.
Møller: Man vil ikke spises af med evigheden,
men ivrer for det nærværende. Hadet kommer
af troen på det evige liv. - Igen 9/1893: P. Krag:
Vi må stille os midt i arbejdernes hjem, så de
kan se at vi er venner, mens de i Socialdemo
kratiet går til grunde; Schepelem og Liitzhøft:
Vi kan ikke give love, den kristelige ånd må
virke gennemsyrende; Skat Rørdam (modsat
sidst): Præsten må ikke være på de besidden
des side og fordømme socialismen. Ulykken
er, at det sidste har kirken hidtil gjort... 6/1 96
sagde Dalhoff nu bl.a.: Vi må hellere se ud som
de fattiges præst end de riges (Protokoller i
Rigsarkivet). December 1898 talte Albert
Schack om, at der er et valg, enten at skaffe os
af med ideer om lighed og broderskab, som
har avlet utilfredsheden eller vi må fremad for
at få de ideer ført mere ud i livet end hidtil.
Ulykken er ikke, at de ideer er kommet frem,
men at de ved kristne menneskers sløvhed og
synd er faldet i hænderne på vantro og fritæn
kere, for de ideer er kristendommens egne. -
Da man efter lock-outen drøftede arbejdskam
pen sagde Hans Koch: Den har åbnet en hel ny
verden for os, som vi ikke kendte, meget
anderledes end vi troede. - Idyl var det ikke
eneste, Jul. Ifversen svarede: Tro ikke at Soci-
al-Demokraten er venligere mod præster, den
hader os som ingensinde før. Ledelsen frygter
hverken Gud eller mennesker. - Nordentoft
traf Vilh. Munck, præst for Herlufsholms
159