HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

168 / 196

Frederiksberg - Storbykommunen i Hovedstaden
samlede skattetryk voksede med 300 %.
Navnlig den stigende indvandring af arbej­
dere og små selvstændige, og dermed større
udgifter til fattig- og skolevæsen og et dårli­
gere beskatningsgrundlag, havde været
udslaggivende.
Efter Nellemanns og Topps opfattelse måt­
te denne udviklingstendens blive yderligere
forstærket i årtierne frem mod århundred­
skiftet. Med et fortsat stigende skattetryk vil­
le de mere velstillede i fremtiden gå uden om
Frederiksberg som beboelseskommune og i
stedet slå sig ned enten i beboelsesejendom­
mene i Voldkvarteret, der lå tættere på city,
eller i de villakvarterer, der som følge af for­
bedrede sporvejs- og jernbaneforbindelser
ville opstå langs Strandvejen. På dette
grundlag forventede de to ordførere, at kom­
munen stod over for en økonomisk kollaps.
For at imødegå denne udvikling fremlag-
de de to ordførere forskellige løsningsmodel­
ler, men konkluderede, at det ville være mest
hensigtsmæssigt at indlemme Frederiksberg
i Københavns Kommune. Herved ville de
fremtidige store kommunale byrder på Fre­
deriksberg blive løftet af en større og udbyg­
get kommunal enhed, og da de personlige
skatter allerede næsten lå på samme niveau i
de to kommuner, og da frederiksbergerne
ville få adgang til Københavns mange lega­
ter og stiftelser, var der ikke så meget at fryg­
te. Endelig var der ingen naturlig grænse
mellem de to kommuner, og med den sted­
fundne byudvikling på broerne var der i det
væsentligste ingen forskel med hensyn til
befolkningens sammensætning.
Nellemanns og Topps forslag mødte imid­
lertid massiv modstand i kommunalbesty­
relsen. Ordføreren herfra, overretsassessor
N.F. Schlegel, anførte, at de kommunale
opgaver var løst så billigt og godt sommuligt
og hentede eksempler fra både det tekniske
område og fattig- og skolevæsen, der mindst
var på samme niveau som i København og
på nogle områder endda bedre. Endelig lå
ejendomsskatterne stadig langt under de
københavnske, ligesom personskatterne
med samme ligningsmetode somi Købehavn
var lavere.
Schlegel forsøgte desuden at gennemhulle
Nellemanns og Topps skrækvisioner om en
økonomisk kollaps og fandt ikke udgiftsstig­
ningerne truende hverken nu eller fremover.
Også i fremtiden ville kommunen kunne løse
de nye opgaver bedre og til en lavere pris
end ved en indlemmelse. I modsætning til
Københavns magistratsstyre var både den
besluttende og den udøvende myndighed på
Frederiksberg samlet et sted - i kommunal­
bestyrelsen og dettes udvalg. Det var mere
demokratisk og gav borgerne større mulig­
hed for at øve indflydelse på kommunens
anliggender, men sikrede også enbilligere og
mere smidig administration end i Køben­
havn.
En indlemmelse i København ville efter
Schlegels opfattelse føre til faldende ejen­
domsværdier og stigende skatter, og der var
ingen garanti for, at de ville blive anvendt til
gavn for Frederiksberg. Københavns Kom­
mune ville i stedet bruge indtægterne til
byens centrum og de nærmereliggende by­
distrikter. De særlige frederiksbergske inter­
esser og ejendommelige forhold ville ikke
komme til deres ret, og Frederiksberg kunne
ikke undgå at få stedbarnets rolle. Endelig
kunne det ikke hindres, at Frederiksberg
overbebyggedes på samme måde som bro­
kvarterne, da det ville være umuligt at opret­
holde de strengere krav fra den frederiks­
bergske bygningslov.
Ligesom Schlegel satte pris på den person­
lige selvstændighed gjaldt det også for kom­
munen. Og sådan blev det. Mens 2 andre
165