173 / 196
Henning Bro
XJÔUKNI
im s i ß m
Fig. 3. Hele den østlige del a f Frederiksberg var i år 1900 udbygget. I de sidste årtier inden århundredskiftet opstod en
række nye bydele med et omfattende etagebyggeri. I de ældre kvarterer erstattede de høje huse i mange tilfælde det gamle
villabyggeri. Tidens nyefabriksanlæg blev anlagt på selvstændige grunde i kommunens nordlige udkant eller langs jern
banelinjerne.
Området syd fo r det store jernbaneterræn udgjorde Frederiksbergs centrum. Her lå banegården, poststationen, fattig-
og hospitalsvæsenets institutionskompleks ved Howitzvej, rådhuset, kommunens første folkeskoler og brandstationen, og
her krydsede byens toforretningsgader hinanden: Falkoner Allé og Gammel Kongevej. Frederiksberg Stadsarkiv.
og tvangsarbejdsanstalt) og ikke mindst
hospitalsvæsenet, herunder behandling af
patienter med veneriske og epidemiske syg
domme samt sindssyge.
Kommunen skulle desuden yde bidrag til
Amtsskolefonden, ligesom forligsvæsenet,
valg af hegnssynsmænd og vurderings-
mænd samt repræsentation ved sessionerne
ordnedes som i købstæderne. Endelig blev
kommunen også med hensyn til vejvæsenet
at betragte som en købstad, hvorved den
overtog bestyrelsen af landevejene og und
gik amtsrådets tilsyn med biveje og villaveje
og rådets godkendelse af overtagelse af pri
vate veje.
De mellemværender, der stod tilbage mel
lem kommunen og amtskommunen, blev
stort set ordnet i mindelighed. Parterne ene
des om dels fællesdrift af Ting- og arresthu
set og Tvangsarbejdsanstalten ved Bleg
170