171 / 196
Henning Bro
lende måde at varetage de opgaver, som
fulgte med den meget voldsomme byvækst
på Frederiksberg.
Allerede i 1865 tog kommunen således det
første skridt til oprettelsen af et kommunalt
politi. Kommunen havde hidtil været omfat
tet af et amtsligt finansieret politi, der dæk
kede hele Søndre Birk og supplerede nu de 4
amtsbetjente på Frederiksberg med 4 kom
munale betjente, der skulle fungere som
ordenspoliti. Efter et længere tovtrækkeri
mellem amtskommunen og kommunen om
en endelig ordning af det frederiksbergske
politivæsen oprettedes fra 1875 en døgnbe
tjent politistation og en styrke på foreløbig 1
politiassistent, 10 politibetjente og 18 natte-
vægtere. Mandskabet udvidedes kraftigt i
århundredets sidste årti og bestod i år 1900
af ikke mindre end 71 betjente. De stærkt sti
gende udgifter blev afholdt af kommunens
kasse mod et igennem hele perioden fast til
skud fra amtskommunen på 4000 kr. I for
hold til den samlede kommunale udgift til
politivæsenet var det nærmest forsvindende
- 6 procent i år 1900.
Da den mere velstående del af befolkning
en kunne plejes hjemme i de store villaer,
hvor der var plads til at indrette sig i syg
domstilfælde, klaredes den øvrige behand
ling af syge på Frederiksberg omkring mid
ten af 1800-tallet ved indlæggelse på køben
havnske hospitaler eller på kommunens
gamle fattighus i Allégade. Sygehusområdet
blev dog snart en af de andre store opgaver,
som Frederiksberg Kommune kom til at stå
overfor. Amtskommunen rådede ikke over
sygehuse, og med den tiltagende tilstrøm
ning af arbejdere og andre mindrebemidlede
måtte kommunen allerede i 1863 indrette et
større antal sygestuer i det nyopførte fattig
hus på Howitzvej - fra starten benævnt som
»Frederiksberg Sogns Sygehus«.
168
Samme år havde amtsrådet ganske vist
etableret et sygehus i Ryesgade i København,
men da det efter få år stod klart, at den nye
institution kun var tilstrækkelig for behovet
for landkommunerne i amtskommunen og
ikke kunne opfylde behovet for hospitalsbe
handling af den stærkt stigende frederiks
bergske befolkning, gik kommunen videre
på området. Ved færdiggørelsen af Frede-
riksbergs nye fattighus i 1868 blev fattighus
bygningen fra 1863 helt inddraget til hospi
talsformål, og i 1885 suppleredes instituti
onskomplekset på Howitzvej med yderlige
re en hospitalsbygning. Reelt udviklede der
sig den praksis, at kommunen i det væsent
ligste sørgede for sig selv ved behandling af
almindelige medicinske og kirurgiske syg
domme, mens frederiksbergere med veneri
ske og epidemiske lidelser kunne indlægges
på amtssygehuset. Men heller ikke dette
område var uden problemer. Frederiksberg
Kommune havde allerede i 1881 ydet et
særligt tilskud for at skaffe flere pladser til
epidemiske patienter på sygehuset i Ryesga
de, og ved opførelsen af amtssygehuset på
Nyelandsvej i 1893 var amtsrådet kun ind
stillet på at etablere en større epidemiafde
ling mod at 60 procent af forrentningen af
anlægskapitalen faldt på kommunen.3
FREDERIKSBERG SOM KØBSTAD
Selv om Frederiksberg Kommune på flere
områder havde påtaget sig løsningen af de
opgaver, der sorterede under amtskommu
nen, rejste der sig i midten af 90'erne i amts
rådet og i de tilhørende landkommuner en
voksende kritik af opgave- ogbyrdefordeling
enmellemFrederiksberg og amtskommunen.
Som følge af utidssvarende regler for bidrag
til amtsrepartitionsfonden og de udgiftstun-