167 / 196
Henning Bro
sammensmeltning af de to kommuner, måtte
den bygge på en frivillig overenskomst.
Tvungen indlemmelse fra statsmagtens side
ville kun blev gennemført, hvis Frederiks-
bergs kommunalbestyrelse »ikke ville eller
kunne ordne de anliggender, hvis ordning
også interesserer Hovedstaden«, eller den
skulle vise »mangel på imødekommenhed,
der forhindrede foranstaltninger vigtige for
Hovedstaden eller det almene vel«.
Med denne argumentation og disse forbe
hold vedtog Rigsdagen »Midlertidig lov
angående Frederiksberg Sogns økonomiske
bestyrelse« - ordet »midlertidig« havde sne
get sig ind for at antyde, at indlemmelses
spørgsmålet stadig stod åbent. Loven trådte
i kraft i sommeren 1858 og medførte, at Fre
deriksberg og Hvidovre blev to selvstændige
kommuner.
Mens Hvidovre fortsatte som en ren land
kommune, fik Frederiksberg sin helt egen
forfatning og kommunale styreform. Vareta
gelse af de kommunale anliggende blev
overladt til en kommunalbestyrelse beståen
de af den stedlige birkedommer og en valgt
kommunalrepræsentation. Kommunalbesty
relsen tillagdes både den besluttende og den
udøvende myndighed og nedsatte til forbe
redelse og udførelse af sagerne stående
udvalg og midlertidige ad hoc-udvalg. Til
bestyrelse af fattig- og skolevæsenet oprette
des særlige kommissioner, hvis sammensæt
ning kommunalbestyrelsen fik væsentlig
indflydelse på. Ud over sognepræsten skulle
den ene halvdel af kommissionerne bestå af
kommunalbestyrelsesmedlemmer, mens den
anden skulle udpeges af bestyrelsen.
I kommunalbestyrelsen indtog birkedom
meren samme plads som magistraten eller
byfogeden i købstæderne, og kommunalbe
styrelsen fik samme rådighed over byens
anliggender, som var tillagt købstadskom
munerne. Som i købstæderne krævede opta
gelse af lån, indførelse af nye lønninger, køb
og salg af fast ejendom samt andre tilsvaren
de ekstraordinære og indgribende beslutnin
ger Indenrigsministeriets samtykke, ligesom
amtmanden skulle approbere og decidere
kommunens budget og regnskab.1
INDLEMMELSE? M INDRETALLET TØVER
I de følgende 10-15 år efter Frederiksbergs
kommunale selvstændighed fortsatte den
byudvikling, der var taget hul på i 50'erne
med forøget styrke. Villakvartererne nord og
syd for Gammel Kongevej udbyggedes, i
Schønbergs-kvarteret og omkring Falkoner
Allé og Godthåbsvej skød flere etagehuse op,
og hertil kom så arbejderkolonien De Clas-
senske Boliger. Fra 1855 til 1874 forøgedes
befolkningstallet fra ca. 4.300 til ca. 20.000.
Frederiksberg var dermed blevet landets
næststørste bysamfund. For den unge kom
mune førte det til nye opgaver og byrder, og
under indtryk heraf lød der i foråret 1874 i
Frederiksberg kommunalbestyrelse for
første og eneste gang på initiativ af nogle af
forsamlingens egne medlemmer røster om
en indlemmelse i Københavns Kommune.
I en 20 sider lang indstilling til kommunal
bestyrelsen og under dennes efterfølgende
behandling af spørgsmålet foretog advokat
S. Nellemann og grosserer A. L. Topp en
omfattende analyse af kommunens aktuelle
og fremtidige situation. Mens problemerne
havde været til at overse i de første år, da
indvandringen bestod af mere velhavende
befolkningslag, var Nellemann og Topp
stærkt foruroligede over udviklingen siden
midten af 60'erne. I disse år forøgedes
befolkningstallet med 90%, hvorimod det
164