172 / 196
Frederiksberg - Storbykommunen i Hovedstaden
ge opgaver, der stadig lå på amtskommunen
i kraft af Frederiksbergs eksplosive vækst,
tjente kommunen efter amtsrådets opfattelse
årligt 25.000 kr. på ordningen. For amtsrådet
var der kun to muligheder. Enten skulle
bestemmelserne for bidragene til amtsrepar
titionsfonden ændres således, at der blev lig
net langt mere på Frederiksberg, eller også
skulle kommunen helt udskilles af amtskom
munen.
Da skævhederne syntes at blive yderligere
forstærket, foreslog amtsrådet i sommeren
1896 regeringen en sådan nyordning af for
holdet til Frederiksberg Kommune. I kom
munens høringssvar påpegede man natur
ligt nok de opgaver, man havde påtaget sig
for amtskommunen og ønsket om at fasthol
de den nuværende ordning, men somhelhed
var tonen afventede. Formanden for kom
munalrepræsentationen, E.M. Jacoby, havde
allerede under debatten i kommunalbesty
relsen betonet sagens alvor og pointeret, at
enten måtte Frederiksberg rykke op som en
almindelig købstad, eller også lå en indlem
melse i Københavns Kommune lige for.
Det gjorde indtryk, og som sagen skred
frem i de følgende år erkendte kommunalbe
styrelsen til en vis grad den ulige byrdefor
deling og hældede mest til en udsondring af
amtsrådskredsen. En indlemmelse i Køben
havn var helt uacceptabel, og om galt skulle
være, ville man trods stigende udgifter helle
re foretrække, at kommunen blev udskilt af
amtskommunen fremfor større bidrag til
amtsrepartitionsfonden og fortsat afhængig
hed af amtsrådets beslutninger.
Med dette standpunkt var der i princippet
enighed mellem sagens parter, og i det tidli
ge forår 1899 udarbejdede det udvalg, Folke
tinget havde nedsat med henblik på Silke
borg, Nørresundby og Løgstørs omdannelse
til købstæder, med Indenrigsministeriets
direkte medvirken, et lovforslag om Frede
riksberg Kommunes udskillelse af Køben
havns Amtsrådskreds. Udskillelsen skulle
gennemføres det følgende år, og mellem
værender mellem kommunen og amtskom
munen, der ikke kunne afgøres ved minde
lig overenskomst, skulle overlades til en
kommission bestående af en formand udpe
get af Indenrigsministeriet og medlemmer
valgt af kommunen og amtskommunen.
Lovforslaget fik en let gang gennem Rigs
dagen, og dets videre perspektiver berørtes
kun få gange af de to tings medlemmer. En
af dem, Koch, håbede således ikke at forsla
get ville vanskeliggøre en senere »nødven
dig ordning mellem København og Frede
riksberg« og bemærkede, »at det er i sig selv
et unaturligt forhold, at der nu kommer en
købstad med 70.000 mennesker til at ligge
klods op ad Hovedstaden«. Indenrigsmini
ster Bardenfleth erklærede sig enig i dette
standpunkt og tilføjede, at en indlemmelse
af Frederiksberg i København ville være »en
naturlig ordning, sommåtte være forbeholdt
fremtiden«. Men netop fordi lovforslaget
ikke formelt gav Frederiksberg fuld køb
stadsstatus, havde man efter ministerens
opfattelse holdt vejen åben for en fremtidig
indlemmelse.4
1. april 1900 blev Frederiksberg udskilt af
Københavns Amtsrådskreds og stillet på
samme fod somen købstad i forhold til amts
rådskredsen, Amtsskolerådet samt Køben
havns Amts og Sjællands Stifts købstæder.
Frederiksberg var dermed ikke længere
underkastet amtsrådets myndighed og skul
le ikke yde bidrag til amtsrepartitionsfonden.
Til gengæld overtog kommunen som enhver
anden købstad det fulde ansvar for og udgif
terne til politivæsenet, forsørgelsen af hjem
løse fattige, retsvæsenet i birket (arrestvæsen
169