176 / 196
Frederiksberg - Storbykommunen i Hovedstaden
Fig. 5. Frederiksberg Hospitals kirurgiske afsnit (Afdeling A) setfra Nordre Fasanvej i 1909. Forsørgelses- og hospitals
væsenets nye bygningskompleks blev påbegyndt i 1900.1 tidens løb kom det til at omfatte en fælles administrationsbyg
ning til fattig- og hospitalsvæsenet, et ganske betydeligt hospital, fattighus, alderdomshjem, sygestiftelse, børneoptagel-
seshjem, funktionærbygninger, køkken- og vaskeribygning, desinfektionsanstalt m.m. Allerede i 1910 havde selve hospi
talet over 600 sengepladser. Frederiksberg Stadsarkiv.
gere om at optage spørgsmålet om Valbys
indlemmelse i Frederiksberg.8
I de følgende årtier efter udvidelsen af
Københavns Kommune udbyggedes bro
kvartererne hurtigt, og i de indlemmede
distrikter bredte bebyggelsen sig snart over
et stadigt større areal. På samme tid kom der
for alvor gang i byggeriet i den vestlige del
af Frederiksberg. Frem til 1914 fortsatte indu
strialiseringen og opsvinget inden for byer
hvervene, og i mellemkrigstiden kom, trods
tilbagevendende økonomiske kriser, flere
nye virksomheder til. Med et samtidigt
omfattende boligbyggeri og etableringen af
flere større offentlige institutioner var Frede
riksberg inden 1940 stort set udbygget og
havde nået et folketal på godt 113.000.
Periodens byudvikling og befolkningstil
vækst stillede kommunen over for yderlige
re opgaver. Institutionskomplekset på Nor
dre Fasanvej udvidedes således af flere
omgange og blev suppleret af nye selvstæn
dige sociale institutioner: alderdomshjem, de
første daginstitutioner og ældreboliger. Der
opførtes hovedbibliotek og yderligere 5 nye
folkeskoler og oprettedes fortsættelseskur
sus, mellem- og realskoleundervisning, sko
173